fredag den 23. september 2011

Robot klarer ukrudtet



Robocrop InRow er en lugerobot, som har været afprøvet hos gartner Lars Skytte i Dømmestrup syd for Odense i 2011. Lugerobotten kan erstatte den manuelle ukrudtshakning helt eller delvist i grønsagsproduktionen. Lugerobotten er importeret fra England og koster 500.000 kr. Den sparer Lars Skytte for udgifter til hakning af salat og andre afgrøder på ca. 70.000 kr. om året. Lugerobotten benytter en meget præcis visionsteknologi, der kan genkende planter i rækkeafgrøder med planteafstand ned til 18-20 cm. Når afgrøden er genkendt hakker robotten imellem kulturplanterne. Ud fra erfaringer hos Lars Skytte i 2011 vurderes det at være muligt at bruge lugerobotten i salat, bladselleri og purløg. Lugerobotten er mindre egnet i fennikel, som har et overfladisk rodnet, der betyder, at planterne let vælter ved behandling med Robocrop.



Se video med robotten i aktion via dette link:


http://www.youtube.com/watch?v=tky6H1EBcZw



Claus Østergaard, Planteavlskonsulent


Mobil: 20457465 Mail: co@okologi.dk

torsdag den 22. september 2011

Biogas hos Bjarne Viller





























Godt besøgt Åbent Hus hos Bjarne Viller Hansen, ejer af Danmarks første økologiske biogasanlæg havde 25-30 gæster. Der er netop installeret flowmåler for at få en bedre vurdering af gasproduktionen og mulighed for at finde årsager til for lille energiproduktion.



Græsensilagen skal fremover forbehandles med en kædeknuser, så materialet giver mindre flydelag og opdrift, og energiforbrug til omrøring kan nedsættes. Ensilagen ændrer fuldstændig karakter efter at have fået bank medkæden.

torsdag den 15. september 2011

Rodukrudt ind fra markens kant

Rodukrudt af alle slags har haft rigtigt gode vilkår i år, med rigeligt nedbør og en sen høst de fleste steder. På billedet er det følfod der står i kanten af marken og ”lurer” på at komme ind ved først givne lejlighed. Ja faktisk er følfod en ukrudtsart der breder sig foruroligende meget på netop denne ejendom, som ligger på jb1 sandjord. Det er et vanskeligt rodukrudt, som ikke kan bekæmpes over en sæson, men som der skal sættes ind overfor over flere år. Ligesom tidsler kan følfod reguleres med 2 X pløjning, LIGE efter høst og det efterfølgende forår. Følfod er dog også følsom overfor harvninger i efterår og ikke mindst i foråret.

Her burde der være ofret en række gulerødder, og så sat ind hen over sommeren med kant-fræsninger, for at minimere indvandring af.

En lille opfordring her til sidst: Gå eller kør en tur ud over markerne nu; følfod er nem at spotte, tidsler og andet rodukrudt ligeså, det er ikke for sent at få lokaliseret pletter og at starte en bekæmpelse.

 

Carsten Markussen 
30 62 72 15
cma@okologi.dk

 

mandag den 12. september 2011

Naboerne plukker blomster i naturstriben


"Vi kunne godt bruge et skilt ved vejen som forklarer de forbipasserende hvorfor vi har sået en stribe med blomster - og at de gerne må plukke en buket med hjem". Sådan sagde flere af værterne i vores projekt om naturstriber og insektvolde, da Fagligt team var på besøgsrunde. Midt på sommeren stod honningurten helt overdådigt og nu er solsikken markant i mange striber. Men faktisk skal man passe på ikke at så frøene for tæt. Striben skal være tilpas åben, så den kan tørre i bunden til glæde for insekterne og så f.eks. agerhønsekyllinger kan komme ind.På billedet ses Willem Blaauw ved en veletableret og åben naturstribe.

Kvægbrugskonsulent Irene Fisker
Mobil 20926824, mail irf@okologi.dk

tirsdag den 6. september 2011

Hirsen modner nu

Hos Asger Overgaard i Hesselballe bliver der dyrket hirse. Hirse er mere end undulatterapi. Det er en vigtig plante der kan berige vores køkken med et lødigt og lækkert supplement til feks ris. Denne forsøgsdyrkning bliver høstet næste gang der er ophold i regnen, hvilket forhåbentlig er 2. uge af september. Det er langt tidligere end vi ellers kender det med denne afgrøde. Årsagen er at Anders Borgen fra firmaet Agrologika har dyrket og  selekteret i de meget uensartede frøsamlinger og fundet frem til denne flotte afgrøde, som vi arbejder videre med i vores projekter

Sven Hermansen

Planteavlskonsulent

mob. 2943 7550

sh@okologi.dk