torsdag den 1. december 2011

Store og små med Autostyring



Temadagen på Foulum om Autostyring afslørede at branchen er i en rivende udvikling, men også at der stadig er praktiske problemer med teknikken. En af de store udfordringer er fælles standarder for korrektion af satellitsignaler og overførsel af basisspor, de såkaldte AB-linjer. Flere økologer var mødt frem til demonstrationen med henblik på at rationalisere arbejdsintensive markopgaver som radrensning og tandfræsning. – Drømmene kunne måske realiseres gennem ordningen: Tilskud til miljøteknologi for økologer, der åbner den 1. december og som har til formål at øge den økologiske produktion gennem tilskud til investeringer i ny teknologi.
Erik Kristensen, planteavlskonsulent
tel. 30627545, ekr@okologi.dk

Ingen kommentarer:

Send en kommentar