torsdag den 16. februar 2012

Sådan bygger vi øko-biogasanlæg






































I sidste uge havde vi besøg i to dage af Michael Köttner fra det tyske videncenter IBBK, som arbejder med bæredygtig bioenergi, herunder biogas. Michael havde et oplæg på vores workshop på Agro Business Park d. 8. februar, hvor 45 var tilmeldt. Michael fremhævede de teknologier som er egnede til at lave biogas ud fra en stor mængde kløvergræs eller anden fiberrigt materiale. Tørforgasningsanlæg, laguneanlæg eller hydrolyseanlæg, samt almindelige robuste vådforgæringsanlæg er de typer han anbefaler. Vi får snart en rapport over IBBK's undersøgelse, og den oversætter vi til dansk og lægger på vores hjemmeside for Kompetencecenter for økologisk biogas. (www.okologi.dk/biogas)







I vores følgegruppe til Kompetencecenteret havde vi dagen efter vores interne workshop med Michael Köttner, og her diskuterede vi de udfordringer der er for økologisk biogas, f.eks. teknologi, bæredygtig biomasse, m.v. Vi skriver et notat fra vores diskussion og lægger den på hjemmesiden, så snart det er klar.


Ellers venter vi stadig på at politikerne på Christiansborg finder ud af hvordan vores energisektor skal agere i forhold til økologisk biogas. Vi håber at vores mange gode indspil vil blive hørt.


Michael Tersbøl


51532711

Ingen kommentarer:

Send en kommentar