fredag den 25. maj 2012

Tjek fremspiring i tidlig sået majs

Majsen spirer uens frem i denne mark med sorten Chavoxx. Marken er sået den 6. maj. Mange frø ligger i jorden helt uden spire, andre har 1-2 cm spire og er undervejs. Vurderingen er at kun 15.000 - 20.000 planter/ha er normalt udviklet, så ompløjning er eneste mulighed for at få et tilfredsstillende majsudbytte. I en anden mark på samme ejendom med sorten Astiano er 40.000-50.000 planter/ha normalt udviklet og 20.000 – 30.000 planter/ha er på vej op. Så denne mark får lov at blive stående. På naboejendommen er majsen sået den 1. maj med Saludo og Ambition og alle planter har 3-4 blade.
Claus Østergaard, Økologisk Landsforening
Mail: co@okologi.dk Mobil: 20457465

Så er vi på dyrskue

Økologisk Landsforening har taget hul på dyrskuesæsonen, hvor vi som et nyt tiltag udstiller på 11 dyrskuer i år. I dag og lørdag er det i Varde. Rigtigt mange skolebørn fik en I Love ØKO tatoo sat på af Bjarne Hansen, som her ses på foreningens stand. Et lille shot æblemost fra Korsmedergaard er også populær. Økologer fra Varde-området kommer forbi og bliver opdateret om hvordan det går i foreningen. Ja - vi skal hilse ...
Michael Tersbøl
51532711

System Cameleon til økologer



System Cameleon er en maskine udviklet af det svenske firma Gothia Redskap. Maskinen er modulopbygget og kan tilpasses efter behov. Systemet er en såmaskine og radrenser i et og halvbugseret, så der behøves relativt få hestekræfter på traktoren for at køre med den. Det der anbefales er omkring 150 hk til både radrensning og såning. Der kan være ca. 4 m3 korn i såmaskinen og den kan dermed så et anseeligt antal hektarer uden påfyldning. Radrenseren er udstyret med et 2D-kamera der skelner rækkerne og resultatet ser rigtigt godt ud. Når der køres og radrenses justeres dybden på radrenseren elektronisk inde fra styrehuset og kan gøres på ganske kort tid. Der er forsøg i gang med montering af GPS og det skulle være klar til foråret 2013. Maskinen leveres som 4, 6 og 8 meter bredde og den viste model koster omkring 750.000 kr.  Vi var ude og se den i aktion på Forsøgscenter Foulum onsdag den 23. maj og der ses her en kort film med systemet.
Økologikonsulent Mads S. Vinther, tlf. 30629016

torsdag den 24. maj 2012

trykskadede marker

Det er sandjord og der er sået i marts måned. Der er pløjet og pakket, sået korn og pakket og efterfølgende er udlægget sået. Det er gjort ganske som konsulenten har sagt: Så tidligt, ligeså snart jorden er sund og så udlægget for sig selv. I år har der bare være mere vand i jorden end det så ud til, og jorden har ikke kunnet bære den ekstra-ekstra trykning den har fået i forageren. Luften er gået af jorden, rødderne kan ikke få ilt og gødningen bliver ikke omsat, så planterne kan få fat i den. Heldigvis står udlægget godt over hele marken.
 
Carsten Markussen 
30 62 72 15
cma@okologi.dk
 

Plastarmering på drivvejen

Man kan lave en god drivvej til køerne ved at lægge et lag af plastarmering og fylde efter med sand. Vandet bliver drænet væk, og køerne går på et blødt underlag. Gitrene på billedet er fra Skandinavisk Genbrugsplast. De er lavet af hård plast og kan klikkes sammen, så de ligger stabilt.
Kvægbrugskonsulent Irene Fisker
Tlf. 20926824 Mail: irf@okologi.dk

tirsdag den 22. maj 2012

Du kan søge 30 % tilskud til økologiske biogasanlæg

Det syder og bobler lidt i biogasbranchen efter at der er aftalt et energiforlig i det politiske system. Nu er der også åbnet for at søge tilskud til etablering af biogasanlæg. Man kan søge 30 pct. til biogasanlæg, herunder også økologiske biogasgårdanlæg. Du kan læse mere om ordningen på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside her: http://naturerhverv.fvm.dk/Default.aspx?ID=46773&PID=414875&NewsID=7298&Action=1&utm_source=foedevareerhvervs_nyhedsbrev&utm_medium=email&utm_campaign=nyhedsbrev
Økologisk Landsforening tilbyder at hjælpe med at få lavet ansøgninger, men også at holde møder mellem de landmænd, der i et lokalområde vil arbejde sammen om at drive og udnytte et biogasanlæg til at forbedre gødningsforsyningen m.v. Ansøgningsfristen er 15. august, så henvend dig gerne i god tid, dvs. senest 1. juli, hvis vi skal nå at få ansøgningen med.
Økologisk biogas er også på vej ude i Europa. Økologisk Landsforening er kommet med i et EU projekt om økologisk biogas, og billedet er fra et økologisk anlæg i Østrig, som vi besøgte i starten af maj måned.


Kulminebånd på drivvejen

Alle økologiske mælkeproducenter stræber efter at have gode drivveje. Her er det kulminebånd, som giver et solidt underlag for køerne. Båndene kan flyttes, men der er jern i, så det kræver en gummiged. Båndene skrabes efter behov, som regel er det kun nødvendigt i vådt vejr. Ulempen ved kulminebåndene er, at de kan blive glatte. Det kan til dels afhjælpes ved at smide noget sand over.   
 
Kvægbrugskonsulent Irene Fisker
Tlf. 20926824 Mail: irf@okologi.dk

søndag den 20. maj 2012

Havre uden blindstrigling

Der er travlt i foråret, mange marker skal pløjes, gødes tilsås og det hele. Hver enkelt mark har nogle karakteristika der sjældent undlader at vise sig. På denne mark på en mineraljord, jb 3-4 i Nordjylland, er der meget frøukrudt og det er fortrinsvis agerkål. Agerkål er hurtig til at få de brede, nyreformede kimblade over jorden og så er det stort set for sent at gøre noget ved dem. Havren har været længe om at spire i den kolde jord, men agerkålen har rørt på sig tidligt. Der blev ikke blindstriglet. Det bliver en helt gul mark, der afblomstrer inden havren begynder at modne. Det koster udbytte, der kommer en masse grønt med i tanken og/eller der ryger en masse kerner bagud.
Der kommer nye frø i puljen, så der skal altid blindstrigles når der er korn på den mark
Sven Hermansen, Planteavlskonsulent Økologisk Landsforening mob 29437550 mail sh@okologi.dk

tirsdag den 15. maj 2012

meldug i vintertriticale

De gule pletter på bladene er nekroser efter meldugangreb. Triticalesorten Tulus som det er i denne mark, er ikke specielt modtagelig overfor meldug, vi håber de døde pletter er et led i sortens effektive strategi mod meldug.
Vi kiggede også efter gulrust, men fandt intet. Der er rapporteret om gulrust i netop Tulus her i foråret, så der bør fortsat holdes øje.
 
Carsten Markussen 
30 62 72 15
cma@okologi.dk
 

mandag den 14. maj 2012

Sæt antal på hvor mange kvier, der ønskes ikælvet i hver måned i løbet af sommerperioden

Hold en stabil produktion og det samme antal malkende køer hele perioden. Få kviernes kælvninger fordelt så presses stalden/kalvestalden ikke unødigt. Undgå huller i kælvningerne og få allerede nu planlagt, hvornår og hvordan løbekvierne skal placeres i de forskellige marker, så det er nemt at få dem løbet enten ved inseminør eller tyr.
Kirstine Lauridsen, Kvægbrugskonsulent, cand.agro. DL, Mobil: 20436104
 
 

Afgræsningsmarken lige nu

I første halvdel af maj har det været temmelig koldt, hvorfor mange arealer er ædt godt ned. Her skal der enten tildeles yderligere areal, eller reduceres i antal timer på marken. Hvis græsmarken kommer under de 5-6 cm, risikeres dødbidning, og marken vil være udmådelig svær at få ordentlig i gang igen. De små kløver udløbere ædes måske, og genvæksten reduceres væsentligt.
Kirstine Lauridsen, Kvægbrugskonsulent, cand.agro. DL, Mobil: 20436104
 
 
 
 

fredag den 11. maj 2012

Spor efter larvernes dødskamp

Stankelbenslarverne er godt på vej til at fortære denne vårtriticale mark.- Men heldigvis har stærene opdaget et let bytte og er i fuld gang med at udrydde skadegørerne. En tromling ved mørkets frembrud, hvor larverne søger til jordoverfladen for at fouragere, kan afhjælpe problemet. Forebyggelse er nødvendig. Opsæt 3-5 stærekasser i 3-5 meters højde pr. hektar i efteråret ved alle græs og lucerne marker som skal pløjes i foråret. Og undersøg  hvor mange larver der eksisterer pr. kvadratmeter ved saltvandsmetoden. Larvernes ædelyst fortsætter normalt frem til 1. uge af juni, hvor de forpupper sig. Går det helt galt på denne mark, er etablering af majs løsningen.
Erik Kristensen, planteavlskonsulent. Mobil 30627545
 

torsdag den 10. maj 2012

Kaliummangel i lucerne

Kalimangel i lucerne, lignede frostskader i starten , men den tynde plantebestand i bagrunden skyldes udvintring af afgrøden i løbet af vinteren. Lucernen er udlagt i foråret 2011. I forgrunden vokser planterne på et areal hvor der har været placeret mergel for mange år siden. Afgrøden blev kasseret og pløjes
Claus Østergaard, mobil 20457465.

onsdag den 2. maj 2012

Få noget ud af Tværfaglig Sundhedsrådgivning

Nogle ser den obligatoriske sundhedsrådgivning som et nødvendigt onde, men møderne kan være både effektive og udbytterige, hvis alle er godt forberedt. Lav en dagsorden sammen med konsulent og dyrlæge. Der er punkter, som skal være der, men mødet skal især handle om de konkrete problemer/udfordringer, som du synes er vigtigst at få løst. Det kan være f.eks. diarré hos småkalve, kalve på græs, klovbrandbylder, kælvningsfeber, lav ydelse, den bedste goldkofodring og strategi for udfasning af antibiotika. 
Skabelon for dagsorden:
  1. Kort stald- og markrunde med besigtigelse af alle dyregrupper 
  2. Vurdering af udvalgte nøgletal   
  3. Audit af egenkontrol (hurtigt, hvis der ikke er ændringer i praksis) 
  4. Problem 1 - løsningsforslag 
  5. Problem 2 - løsningsforslag 
  6. Aftale om opfølgning
Kvægbrugskonsulent Irene Fisker
Tlf.: 20926824 Mail: irf@okologi.dk

tirsdag den 1. maj 2012

Har du overvejet at bruge heste til afgræsning af naturarealer?

Islændere afgræsser Odderdamsengene. Foto: Anni Johannison, Naturstyrelsen
Står du og mangler dyr til at afgræsse naturarealer eller har du problemer at få afgræsset de mere stride græsser som lysesiv, kunne heste være det rette valg for dig.
Den lysåbne natur er helt afhængig af at blive afgræsset for at forblive lysåben. Heste er et vigtigt dyr til denne afgræsning, der bør bruges mere end den bruges i dag som afgræssere. Den skal dog bruges på de rette steder, i det rigtige antal og af rette type for, at det bliver en succes.
En vellykke hesteafgræsning kan bl.a. reducerer lysesiv og fremmer lyngspiring og orkidéer.
Du kan hente inspiration og information om heste som afgræssere her: http://www.okologi.dk/landmand/fagomraader/miljoe--natur/faelles-naturfremme/heste-som-afgraessere.aspx
Der er generel information om egnede naturtyper, græsningsadfærd og valg af hestehold.

Tekst af: Sigrid Etzerodt