torsdag den 14. juni 2012

Erfaringer med Cameleon

Vi har set den på forsøgsarealerne ved Foulum, den imponerende radrenser Cameleon fra Gothia. Den erfarne skånske planteavler Robert Bugar, har købt maskinen i foråret 2012 og sået hestebønner i passende dybde uden problemer. Denne 2. radrensning på den stive tørre jord kræver lidt mere af maskinen. Tændernes angrebsvinkel og dybde kan justeres hydraulisk. Vi synes nu nok at Robert kunne have gået lidt mere aggressivt til ukrudtet mellem den fine bestand af hestebønner. Robert var meget tilfreds med maskinen, men har hen ad vejen opdaget nogle upraktiske løsninger. Feks skal såkassen fyldes forfra og låget på den 3 m3 store kasse sidder lavere end toppen af kassen, så den kan ikke fyldes helt. Småting der bør rettes på en maskine til 750.000 kr, svenske!
Sven Hermansen, Planteavlskonsulent. mob: 29437550. Mail: sh@okologi.dk

Ingen kommentarer:

Send en kommentar