onsdag den 13. juni 2012

Fingerrive - enkel men effektiv og skånsom

Enorossi fingerrive fungerer efter samme princip som den gamle Wicon siderive.  Den kan dog kun rive sammen. Til gengæld er hjulene båret af en ramme på hjul, som kan holde fingrene fri af jorden og undgå  sand i ensilagen.  Den moderne fingerrive kan fås med arbejdsbredde fra 4-13 meter. Fingerriven river bedst sammen ved høj hastighed (over 20 km i timen). Det kræver jævne marker, men giver samtidig høj kapacitet på op til 25 ha i timen. Fingerriven er specielt velegnet til at rive græs sammen til hø, fordi spildet er meget lille. Til trods for den store hastighed, griber fingrene græsset meget nænsomt og sætter det langsomt i fart.
Thorkild Nissen, Kvægbrugskonsulent, tlf.: 4025 6047, mail.: tbn@okologi.dk

Ingen kommentarer:

Send en kommentar