torsdag den 19. juli 2012

Lysesiv i græsmarken

Det er på høje tid at få slået de ekstensive arealer i bund hvis lysesivene skal have lidt modstand og de andre græsser skal have en chance for at komme igennem. Ved kontrol af Enkeltbetaling og EL, vil denne mark få kasseret den midterste del på grund af de mange lysesiv. Men flere og tætte slåninger hjælper meget.

Det kunne jo også være at sådan et areal bare ikke skal trække den type tilskud, men ligge som det det er: ekstensiv græsning. Det er en diskussion der er noget mere håndgribelig og præcis lige nu, end i april da beslutningerne om tilskud/ikke tilskud osv. blev taget.

Planteavlskonsulent Sven Hermansen mob: 29437550 mail: sh@okologi.dk

onsdag den 18. juli 2012

Fluestik

 

Der har været flere fluestik i den sidste uges tid. Kontroller derfor kælvekvier og goldkøer en ekstra gang i denne periode. Især vil fluerne kunne være aggressive, når der er tordenluft.  Det er især goldkøer og kælvekvier sidst i drægtigheden, der er udsatte, men der har været tilfælde, hvor køerne lige var af goldet.

Der er ifølge den nye Vejledning for økologisk Jordbrug juli 2012 mulighed for at anvende Frihandelsprodukter, håndkøbsmedicin, eller andre produkter, der ikke er registrerede veterinære lægemidler. Disse midler kan bruges til udvortes brug til husdyr. Det kan være midler mod insekter som pour-on eller øremærker eller salver. Produkterne må bruges af landmanden og opbevares på bedriften. AL BRUG AF ANTIPARASITÆRE MIDLER SKAL NOTERES I LOGBOGEN.

 

Kirstine Lauridsen, kvægbrugskonsulent, cand. agro. 

 

Mobil: 20436104    e-mail: kl@okologi.dk

Klovbrandbylder og forebyggende tiltag

 

Der er i her i begyndelsen af juli måned set adskillige tilfælde af klovbrandbylder. Forekomsten er normalt størst i de fugtige måneder, hvor der er mudder på drivveje og på græsarealerne. Klovbrandbylder skyldes, at bakterier fra miljøet kommer igennem huden i forbindelse med et sår. Skaden på huden kan ske ved, at der er sten på drivvejen eller ved kanter eller lignende inde i stalden. Der ses pludselig opstået halthed, der vil være nedsat ædelyst, og nedsat ydelse. Der vil være hævelse, rødme og ømhed omkring kronranden eller i klovspalten.  Hurtig behandling med antibiotika afhjælper som regel tilfældet. Men det løser ikke årsagen, da bakterien findes i miljøet.

 

Derfor kontroller om drivvejen er stabil og uden dybe huller, der bør jævnes. Få lagt en gummimåtte rundt om drikkekaret, så der ikke er mudret og store vandpytter her. Undgå arealer hvor der står vand, og der nemt vil blive optrådt og små sten kan beskadige huden og klovene.

 

Kirstine Lauridsen, kvægbrugskonsulent, cand. Agro.,

mobil: 20436104 mail: kl@okologi.dk

torsdag den 12. juli 2012

Har du vurderet grovfoderbeholdninger og forventet avl i marken? Det er nu der skal tages stilling til snitning af ekstra ha med helsæd.

Græsvæksten tegner godt, men er beholdningerne af 1. og 2. slæt opgjort? Analyse af 1. slæt kan tages nu, medens 2. slæt knap er færdig ensileret. Men der bør laves en foreløbig opgørelse og samtidig en vurdering af hvad andre afgrøder (majs/helsæd byg-ært, byg osv) kan give i udbytte. Husk at græs taget med snittevogn som regel indeholder færre F.E. pr m3 end finsnittet græs.

 

Byg/ærtemarkerne ser gode ud, og vi håber på godt vejr til snitningen. Pas på med kernespild i marken. Undgå skårlægning, hvis byggen er dominerende. Brug rapsskårlægger eller skårlægger uden crimper, hvis ærterne er dominerende, og det vurderes at afgrøden ikke vil opnå den ønskede tørstofprocent. Det samme gælder ærtemarken. Og tiden for snitning nærmer sig kraftigt. Især ærterne er langt fremme. Se billedet.

 

Majsen ser ikke for pralende ud, og udbyttet bør vurderes med lidt skrappe øjne, så mængden af helsæd, der kan tages nu passer ind. Vurderingen herfra af de 2 majsmarker, der er billeder af, vil give 20  til 40 % mindre end det forventede udbytte.

 

Kirstine Lauridsen, kvægbrugskonsulent, cand agro mobil 20436104 eller mail: kl@okologi.dk

 

 

onsdag den 11. juli 2012

13 Forædlere for en dag

På markvandringen i vores projekt om økologisk forædling, havde vi udfordret landmanden til at blive forædler for en dag. På Nordic Seed ved Odder tog forædler Hans Haldrup udfordringen op og slog ud med armene: Vælg hvilke sorter vi skal arbejde videre med til økologerne ! Der var sået 8000 enkeltplanter ud i parceller på , aks for aks, kerne for kerne. Forædleren skal sikre det ensartede, sorten skal være fast. Det unikke, det skal være en ny sort og fremskridtet oftest målt i et kerneudbytte med et indeks pænt over 100.

I denne sammenhæng var de 13 fremmødte lidt tavse. Diskussionen kom i højere grad til at dreje sig om hvilke andre parametre økologisk forædling skal rumme. Mere om det på næste blog om emnet

Sven Hermansen, Planteavlskonsulent. mob: 29437550 mail: sh@okologi.dk

Byg er ikke bare byg

Dialogen mellem forædlere, landmænd og konsulenter er i gang: PhD-studerende Rikke Andersen viser et lille udsnit af spændvidden på de typer af vårbyg der findes og er inden for nogenlunde rækkevidde af den interesserede landmand. De gamle langstråede sorter er der ikke forædlet meget på. Her er det forrest i billedet sorten Imperial fra 1870’erne. De er flotte men noget svage i strået på den meget frodige forsøgsmark hos Helge Kjær på Gyllingnæs. Højdeforskellen var ca 30 cm, det giver mere halm og lavere kerneudbytte. Det giver ikke mindst bedre konkurrenceevne overfor især frøukrudt. Men vårbyg er en svær økologisk afgrøde og der ligger et stort og spændende arbejde i at få indarbejdet nogle af de bedste egenskaber fra de gamle sorter i en moderne, sund bygsort

Sven Hermansen, Planteavlskonsulent. mob: 29437550 mail: sh@okologi.dk

Økologiske småkalve skal altid have adgang til rent drikkevand.

I den nye vejledning for økologisk jordbrugsproduktion står følgende: ”Alle dyr har let adgang til fodringssteder og drikkevand”. Det betyder, at alle økologiske dyr skal have adgang til foder og frisk og rent drikkevand. Det gælder derfor også småkalve fra 0 til 14 dage.

Desuden står der: ”Alle kalve har mulighed for at tilfredsstille deres suttebehov i mælkefodringsperioden, f.eks. ved opstaldning sammen med ammetanter. Behovet kan også tilfredsstilles ved brug af narresutter, pattespande eller patteautomater. I så fald skal det være sutter, der er attraktive for kalvene, og der skal altid være en sut pr. kalv.”

Kirstine Lauridsen, Kvægbrugskonsulent, cand. agro.

Mobil: 20436104 Mail: kl@okologi.dk

mandag den 9. juli 2012

Foldskifte hos førstegangsgræssende kvier.

I begyndelsen af juli er det tiden til flytning af de første gangsgræssende kvier til en ren mark, der kun har været slået græs på indtil nu. Løbe-tarmparasitter vil hermed få mindre betydning for kviernes tilvækst, og hvis arealet samtidig udvides, vil der være mulighed for at holde en rigtig god tilvækst hos kvierne resten af sæsonen.

Kirstine Lauridsen, kvægbrugskonsulent, mobil: 2043 6104

 

Ærtehelsæd, byg/ærtehelsæd og byghelsædsslæt - hvornår?

Slættidspunktet for ovenstående afgrøder er afgørende for kvaliteten til opfodring.
Ærtehelsæd tages, når der er dannet så mange bælge som muligt, og de begynder at være så fyldte som muligt. Dog skal ærterne tages inden de smider sig, da det ellers vil ødelægge udlægget. Som regel er slættidspunktet fra 10. til 20. juli. Udbyttet stiger med fyldning af bælgene. Ærtehelsæd skal skårlægges, men på en skånsom metode, så ærtebælgene ikke slås i stykker. En rapsskårlægger er optimal. Fortørring efter vejret, men mindst 2 til 3 døgn i godt vejr.
Byg/ ærtehelsæd bør tages direkte, når bygkernerne er bløddejagtige. Hvis ærterne er dominerende kan det være nødvendigt at fortørre, men det er sjældent tilfældet. Ved skårlægning tabes alt for mange kerner, så kvaliteten af afgrøden forringes. Så direkte snitning anbefales.
Byghelsæd tages når kernerne er bløddejagtige, og strået begynder at gulne, men pas på det kan lige pludselig gå stærkt. Afgrøden skal altid tages direkte.
Kirstine Lauridsen, Kvægbrugskonsulent, mobil: 2043 6104

 

fredag den 6. juli 2012

Vinderen af DM i hø blev...

Jejsing Demeter IS. Høet blev skårlagt d.25.maj på en lerblendet sandjord ved Tønder i Sønderjylland og blev kørt hjem d.29.maj. De tobenede dommere mente høet havde en god duft. Det var sprødt, blødt og brændt på den gode måde. Der var varieret struktur og biodiversiteten var høj. Høet med den specielle urteblanding blev også valgt af de firbenede dommere, fårene, og dermed løb hø-prøve nr.27 med førstepræmien.

Førstepræmien var en middag for to på Restaurant Radio, andenpræmien var 150 kg Hay mix fra FRØSALGET og tredjepræmien var en HØOST fra Naturmælk.

Andenpræmien gik til Peder Nielsen fra Lemvig og tredjepræmien gik til Frode Hjort Gregersen fra Sydvestjylland.

De seks tobenede dommere var:
Tabita Mortensen, Sommelier på restaurant Ti trin ned i Fredericia
Thorsten Schmidt, Kok hos Malling og Schmidt
Frederik Djærnæs, Mælkeproducent og formand FRØSALGET
Carl Åge Sørensen, Landskabsarkitekt
Frank Erichsen, Landmand
Thorkild Nissen, Kvægbrugskonsulent hos Økologisk Landsforening

DM i hø 2012

Combigas til økologi

Et ny dansk virksomhed, der vil levere gårdbiogasanlæg, er også interesseret i at finde løsninger til økologiske landbrug. Combigas tager udgangspunkt i 12 års erfaringer med biogasproduktion hos svineproducent Kent Skaanning i Hemmet i Vestjylland. Det første danske anlæg efter Combigas-konceptet er snart bygget færdig (billedet), men de har også bygget et nyt anlæg i Tyskland. Tankene er boltede ståltanke fra Assentoft og omrøringen laves med Landias GasMix teknologi, hvor gylle og gas blandes og sprøjtes ind centralt i tanken . Blandingen af gylle og gas giver en lav vægtfylde, så flydelaget synker ned i den øverste masse i tanken. Combigas kan, efter eget udsagn, også håndtere mere vanskelig biomasse, som økologer ofte har (kløvergræsensilage, fast møg m.v.). Indfødningen er som udgangspunkt en blandetank, hvorfra der pumpes ind, men til økologiske anlæg vil der sandsynligvis blive designet en anden løsning.
De fleste biogasprojekter i landbruget i Danmark er større fællesanlæg, så det bliver interessant at følge, hvor mange gårdanlæg, der bliver etableret fremover, og hvordan det kommer til at gå for anlæggene fra Combigas.

Michael Tersbøl
Faglig Udviklingschef
5153 7211 / mit@okologi.dk

onsdag den 4. juli 2012

Havre-vikke helsæd der fylder

Erik og Annes kødkvæg skal have et godt ad libitum foder. Dyrene skal fyldes godt op og bunken skal være stor. Denne afgrøde med havre vårvikker i forholdet 100/20 løser opgaven. I dag ser vikken ikke ud af meget, men om 2-3 uger når havren er ved at være klar, vil vikken være vokset op igennem og er med til at hæve proteinprocenten. Analysen sagde 1,75 kg TS/fe, men dyrene fik det ikke at vide, de holdt huldet gennem vinteren. Ganske vist kombineret et godt 1. slæt kløvergræs og byghelsæd

Planteavlskonsulent Sven Hermansen mob: 29437550 mail: sh@okologi.dk

mandag den 2. juli 2012

Gulrust i Amaretto vårhvede

De stærkt gul/orange pustler af gulrust kan nu findes på fanebladet i Amaretto vårhvede. Her i foråret 2012 startede gulrust tidligt i triticale, dette angreb gik i sig selv igen, men nåede åbenbart at sprede sig til vårhveden. Amaretto er hidtil blevet anset for at have en relativt stærk uspecifik resistens og det ser da også ud til at det kun er 1-2 eller måske 3 ledningsstrenge i vårhvedens blad der er angrebet. Vi håber på at planterne er i stand til at begrænse det hertil, for så får det ikke så stor betydning, det sene tidspunkt for angrebet også taget i betragtning.

 

Planteavlskonsulent Carsten Markussen 

Tlf.: 30 62 72 15              mail: cma@okologi.dk