tirsdag den 25. september 2012

Hvid raps, Witt

Der er to landmænd i Jylland der afprøver den nye hvide vinterraps i fuld skala. Det er ved Kolding og i Nordjylland. Her er det den nordjyske raps der er noget udfordret af ukrudt på en ret sandet mark. Plantetallet er pænt, der er ingen synlige jordloppeangreb og planterne skal nok nå en passende størrelse inden vinter. Så bliver det spændende om gæssene vil lade være med at æde afgrøden, så vi kan få undersøgt om glimmerbøsserne er mindre aggressive i den hvide raps end de formodentligt vil være det i den 8 m bræmme med gul hybridraps, der er sået hele vejen rundt om de 30 ha. Sorten Witt har i forsøgene produceret en mild og fin oliekvalitet der vil være meget velegnet til konsum. Også det vil der komme mere klarhed over i løbet af 2013. Hvis altså glimmerbøsserne….

Sven Hermansen, Planteavlskonsulent. Mob.: 29437550 mail: sh@okologi.dk

fredag den 21. september 2012

Klimarigtig bøfproduktion

 
Det kaldes holistic management og bruges i det store udland og på Barritskov. Afgræsningen skal planlægges, så græsset når at udvikle lange gode rødder, så der ikke overgræsses ved at kvæget er for længe på er område og at mange  dyr tramper lige nok i jorden til at indbygge organisk materiale.
På det første billede ses mark 8 der sidst blev afgræsser i 4 dage for 74 dage siden, på det andet billede ses ca. 470 stude der afgræsser mark 8 og skal gøre det igen i 1-2  dage. På det sidste billede ses mark 10, 8 ha, hvor de 470 stude græssede d. 18 september.
Praksis i holistic management er at der skal stå et rimeligt lag tilbage, for at græsmarken er i stand til at blive stærkere, mere produktiv og som en sidegevinst indbygge CO2 i jorden.
De her bøffer kan man spise med god klima-samvittighed.

Carsten Markussen 
Planteavlskonsulent  

 
mobil: +45 30 62 72 15 mail: cma@okologi.dk




onsdag den 19. september 2012

Hesterbønner hitter i høst

I perfekte vejrbetingelser med sol og klar blå september himmel, blev der i mandags høstet hestebønner på Gram slot. Med et udbytte på 45 hkg/ha og et vandindhold ved høst på 17-18 %, er hestebønne en afgrøde der er kommet for at blive på Gram slot. Marken er næsten fri for ukrudt og høsten gik nemt, men hestebønner sætter bælge helt ned til jorden, så stubhøjden skal være så lav som muligt ellers bliver der for mange bælge og frø tilbage i marken. Straks efter høst bliver afgrøden kørt til Dangrønt i Gredstedbro, hvor den hele bliver presset i piller. Gram slot deltager i et projekt under ledelse af Økologisk Landsforening: ”Økologisk mælk uden foderindkøb”. Hestebønnernes høje proteinindhold skal bidrage til at komme nærmere selvforsyning i fodringen på Gram slot.
Claus Østergaard, planteavlskonsulent
Mobil 20457465  Mail: co@okoogi.dk

tirsdag den 18. september 2012

popler til farefolde

Poplerne på billedet er sat som stiklinge (25 cm lange grenstykker stukket i jorden) i foråret 2012. Da jeg så dem første gang sidst i maj måned, havde de fra 0-3 sæt blade, og kvik og frøukrudt voksede over dem. Efter en ihærdig indsats med radrenser og hakkejern, er de nu mere end 2 meter høje. Bemærk også at de allerede har sidegrene. Imponerende vækst, som kun er mulig fordi der er gjort en stor indsats for at holde dem rene og fordi der er næring og vand til rådighed.
Næste år skal søerne på marken, men naturligvis hegnet fra, så de ikke skader træerne, smågrisene skader formodentligt ikke, tværtimod kan de være med til at holde rent.

Carsten Markussen 
Planteavlskonsulent  

 
mobil: +45 30 62 72 15 mail: cma@okologi.dk




mandag den 17. september 2012

Drivvej af knust beton og sand

Der er mange måder at sikre køerne en tør og skridsikker vej til marken på. Her er det gjort forholdsvist enkelt: først er der lagt et lag af knust beton og ovenpå et tykt lag af sand fra egen sandgrav. Drivvejen er hævet ca. ½ meter over terræn, så vandet kan løbe af.
Kvægbrugskonsulent Irene Fisker
20926824 irf@okologi.dk
 

torsdag den 13. september 2012

Græssende dyr på naturarealer

Det er tid for at tage græssende dyr væk fra naturarealer hvis de skal holde en tilfredsstillende tilvækst. Græs tilbuddet er normalt ikke længere af en kvalitet så dyrene kan æde nok til en tilfredsstillende produktion. Så hvis du har dyr på naturarealer så er det nu du skal vurdere om de skal på andre arealer.
 
Med venlig hilsen
 
Økologikonsulent Bjarne Hansen
Tlf. 21 15 87 06


onsdag den 12. september 2012

Afgræsning af efterafgrøder

I projekt ”Effektive efterafgrøder til afgræsning, kaliumbinding, CO2 binding og kulstofbinding” ser vi frem til afprøvningen af den efterafgrødeblanding der er etableret hos Kim Buus, Vegger. Efterafgrøden består af olieræddike og cikorie samt spildkorn af rug. Afgrøden skal afgræsses sent på efteråret af får. Der planlægges en markvandring sidst i oktober hvor erfaringerne fra projektet fremlægges og hvor der også vises flytbar hegn som er ideelt til hegning af efterafgrøder.

Med venlig hilsen

Bjarne Hansen 
 
mail:  bh@okologi.dk
direkte: 21 15 87 06

onsdag den 5. september 2012

Glad for efterafgrøder

Pligtige efterafgrøder kan med fordel etableres i en kornmark med forfrugt kløvergræs. Det giver et minimalt tab af næringsstoffer samt en mulighed for at bidrage til udbyttet af grovfoder i marken. Hans Ove Lorenzen, Bolderslev er mælkeproducent og har stor glæde af italiensk rajgræs som efterafgrøde i sædskiftet. I denne mark har han etableres vårbyg til helsæd i foråret med samtidig såning af næsten 30 kg italiensk rajgræs pr. ha (ca. 10 kg/ha mere end konsulenten havde anbefalet). Byggen blev høstet til helsæd den 20. juli og nu er den tætte og kraftige efterafgrøde klar til høst sammen med et lovende 4. slæt. Med lidt held giver italiensk rajgræs endnu et slæt inden vinter. Det betyder, at efterafgrøden efter helsæd kan bidrage med næsten 3000 FE/ha til årets grovfoderproduktion.
Claus Østergaard, Planteavlskonsulent
Mobil: 20457465 Mail: co@okologi.dk

tirsdag den 4. september 2012

Rejnfan som nyt rodukrudt i græsmarker

I denne mark ved Løgumkloster med kløvergræs (3. års) breder rejnfan sig ind fra vejgrøften og er faktisk ved at udvikle sig til et ganske alvorligt problem. Rejnfan er en flerårig plante med stærkt forgrenede underjordiske udløbere, som kan brede sig i marken ved hjælp af rodskud ligesom tidsel, svinemælk og kvik. I gammel tid blev rejnfan dyrket og brugt til folkemedicin og lægeurt, men kan også fremkalde forgiftning. Der findes eksempler på heste der er blevet forgiftet af rejnfan. Planten kan også anvendes til plantefarvning og snaps.
Claus Østergaard, Planteavlskonsulent
Mobil: 20457465 Mail: co@okologi.dk

mandag den 3. september 2012

Høst af lupin/vårhvede/havre

I projekt økologisk mælk uden foderindkøb startede høsten af proteinafgrøderne i fredags hos Henrik Petersen i Ellum ved Løgumkloster. I marken er der sået 50 kg havre (sort Dominik), 50 kg vårhvede (sort: Amaretto) og 100 kg lupin (sort: Iris).  Forfrugten i marken er korn og der er tildelt 10 ton dybstrøelse pr. ha. Gødningen betyder, at andelen af korn i afgrøden er noget større end i en anden mark i projektet, der ikke har fået gødning. Til gengæld er modningen af lupin tidligere og mere ensartet i denne mark fordi sideskudsdannelsen har været mindre.
Claus Østergaard, Planteavlskonsulent
Mobil: 20457465 Mail: co@okologi.dk