onsdag den 19. september 2012

Hesterbønner hitter i høst

I perfekte vejrbetingelser med sol og klar blå september himmel, blev der i mandags høstet hestebønner på Gram slot. Med et udbytte på 45 hkg/ha og et vandindhold ved høst på 17-18 %, er hestebønne en afgrøde der er kommet for at blive på Gram slot. Marken er næsten fri for ukrudt og høsten gik nemt, men hestebønner sætter bælge helt ned til jorden, så stubhøjden skal være så lav som muligt ellers bliver der for mange bælge og frø tilbage i marken. Straks efter høst bliver afgrøden kørt til Dangrønt i Gredstedbro, hvor den hele bliver presset i piller. Gram slot deltager i et projekt under ledelse af Økologisk Landsforening: ”Økologisk mælk uden foderindkøb”. Hestebønnernes høje proteinindhold skal bidrage til at komme nærmere selvforsyning i fodringen på Gram slot.
Claus Østergaard, planteavlskonsulent
Mobil 20457465  Mail: co@okoogi.dk

Ingen kommentarer:

Send en kommentar