tirsdag den 23. oktober 2012

Pelletering af hestebønner hævede AAT-værdien lidt

Tørring og pelletering af disse hestebønner hævede AAT-værdien fra 126 til 132 gram pr. kg tørstof. Formålet var at gøre hestebønnerne lagerfaste og udfodringsvenlige (ingen valsning), men det var ikke at give dem en egentlig varmebehandling. Alligevel var varmen fra tromletørrer og pillepresse hos Dangrønt nok til at sænke opløseligheden af proteinet lidt. Det er overraskende, at AAT-værdien er så høj i de ubehandlede hestebønner. Tabelværdien siger 113 gram AAT pr. kg tørstof. Hestebønnerne er dyrket af Gram Slot i forbindelse med vores projekt ”Økologisk mælk uden foderindkøb”.

Irene Fisker, kvægbrugskonsulent

20926824, irf@okologi.dk

lørdag den 20. oktober 2012

Markedsdag i Hobro

Den første halve time lørdag formiddag er lidt stille i det Røde pakhus på Hobro havn, men i går blev der solgt godt og mange skulle hjem og hente nye forsyninger af spegepølser, savoykål, og blå byg. Bjarne Hansen fra Økologisk Landsforenings kamptropper, står med foreningsmateriale, tattoos og kogebøger og fanger nysgerrige borgere ind til en snak om hvad som helst der har med økologi at gøre
Sven Hermansen

torsdag den 11. oktober 2012

Nu skal lupinen varmebehandles

Nu låner vi Videncentrets gårdtoaster og prøver at varmebehandle lupin. Det sker i forbindelse med vores projekt ”Økologisk mælk uden foderindkøb”. Formålet med varmebehandlingen er at hæve AAT og sænke PBV, så bælgsæden kan erstatte indkøbt kraftfoder. Udover at analysere den toastede lupin, følger vi også køernes produktion til vinter for at se om varmebehandlingen har nogen effekt i praksis. Temperaturen i gårdtoasterens oliekappe skal indstilles til 160°C, dermed når lupinerne op på de ca. 125°C, man mener er optimalt.

Kvægbrugskonsulent Irene Fisker

Tlf. 20926824, irf@okologi.dk  

onsdag den 10. oktober 2012

Bekæmp lysesiv på fugtige vedvarende arealer


Hvis du vil have ungdyrene til at spise dine lysesiv, skal du enten klippe lysesivene eller presse dyrene lidt. Et projekt med 4 forskellige plejestrategier har vist os, at det er muligt, at reducere antallet af lysesiv på fugtige vedvarende arealer ved en kombination af afslåning og afgræsning.

For at få dyrene til, at æde lysesiv, kan du slå arealet. Når dyrene kommer på arealet umiddelbart efter det er slået i foråret, æder de spirerne. De afslåede lysesiv er grønne og letfordøjelige og der kan opnås en fornuftig tilvækst samtidig med at lysesivene bekæmpes. Der flere maskiner, der er egnet til afslåning - klik her for inspiration. Se under foreløbige resultater, punkt 2.

En anden mulighed er, at sætte mange dyr ind på arealet i kort tid. Men man skal være opmærksom på at det går ud over dyrenes tilvækst, hvis de presses til at nøjes med lysesiv i et fremskredent stadie.

fredag den 5. oktober 2012

Bierne flyver stadig, men…..


Som det ses, er der på solskinsdage stadig liv i bistadet, men vi er ved at nå det tidspunkt på året, hvor bierne bliver i stadet. Når den første snert af frost har været, vil bierne være samlet i deres vinterklynge inde i bistadet.

Her i oktober måned er det tid til den anden behandling mod varroamider for at fastholde en stærk og vital bifamilie til foråret. Der behandles med myresyre som findes naturligt i honning og som må anvendes i økologisk biavl. Senere hen på året skal der behandles en tredje gang.

Bierne er utroligt vigtige for specielt bestøvningen af kløver, da der ellers ikke ville være en fornuftig produktion af frø. Bierne er meget følsomme overfor sprøjtegifte og mange biavlere er derfor glade for de økologiske landmænds marker. Derfor pas på vores bier, da de er med til at hæve udbytterne i marken.

Mads S. Vinther
Planteavlskonsulent

Majsen udvikler sig stadig og tiden for høst nærmer sig

 

 

Majsmarkerne er meget varierende i udseende. Men kernerne er ved at være fine. Der kan dog stadig fås væde ud af kernerne. Prøv selv at knække kolben over, og se hvordan kernerne er udviklet. De sidst udtagne tørstofprocenter er mellem 25 og 28 % afhængig af sort og sted i landet. Her ses marken hos Peter Torp Jepsen ved Rødekro. Majsen er lige så høj som sidste år, og flere af planterne har 2 fine kolber. Kolberne er fint fyldt ud. Der ses begyndende fusarium i toppen af kolben. Så hold godt øje med det. Denne mark forventes snittet om ca. 14 dage afhængig af vejret.

 

Kirstine Lauridsen, kvægbrugskonsulent, cand. agro. Mobil 20436104 eller mail: KL@okologi.dk

tirsdag den 2. oktober 2012

Rodukrudt

I løbet af vækstsæsonen opsamler rodukrudt som f.eks. tidsler næring i rødder eller udløbere. Det betyder at de er meget hurtige til at spire efter vinteren eller efter jordbearbejdning. Hvilket betyder at disse spirer er langt mere konkurrencedygtige overfor afgrøden, end hvis det drejede sig om frøukrudt. De har simpelthen et større lager af næring at trække på. 

Det betyder også, at rodukrudt efter mekanisk bekæmpelse, hvad enten det er afslåning eller jordbearbejdning, er i stand til hurtigt at spire frem igen.

Læs hvordan du bekæmper rodukrudt her  

Læs mere om specifikke type af rodukrudt som f.eks. tidsler, kruset skræppe eller følfod klik her