onsdag den 10. oktober 2012

Bekæmp lysesiv på fugtige vedvarende arealer


Hvis du vil have ungdyrene til at spise dine lysesiv, skal du enten klippe lysesivene eller presse dyrene lidt. Et projekt med 4 forskellige plejestrategier har vist os, at det er muligt, at reducere antallet af lysesiv på fugtige vedvarende arealer ved en kombination af afslåning og afgræsning.

For at få dyrene til, at æde lysesiv, kan du slå arealet. Når dyrene kommer på arealet umiddelbart efter det er slået i foråret, æder de spirerne. De afslåede lysesiv er grønne og letfordøjelige og der kan opnås en fornuftig tilvækst samtidig med at lysesivene bekæmpes. Der flere maskiner, der er egnet til afslåning - klik her for inspiration. Se under foreløbige resultater, punkt 2.

En anden mulighed er, at sætte mange dyr ind på arealet i kort tid. Men man skal være opmærksom på at det går ud over dyrenes tilvækst, hvis de presses til at nøjes med lysesiv i et fremskredent stadie.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar