fredag den 15. juni 2012

Cameleon maskindemo ved Hammerum

Nu er det jo ikke fordi Fagligt Team er sælgere, vi er blot lidt imponerede!
På den gård hvor maskinen blev demonstreret i onsdags er rodukrudtsudfordringen mest kvik og agersvinemælk. Begge disse ukrudtsarter kan Cameleon effektivt dæmpe, det er spændende hvordan der kommer til at se ud i juli-august.
En anden udfordring på egnen er agersennep, og også den har den gjort meget ved, især mellem rækkerne, men også i rækken fordi den er i stand til at smide jord op omkring planterne.
På billederne ses mellem to rækker til højre hvor der ikke renset, og til venstre hvor der er renset to gange. Forskellen er stor. Desuden ses hvordan maskinen, i sent sået vårbyg, har arbejdet i 5 cm’s dybde og river frøukrudt mellem rækkerne op og løsner og generer rodukrudtet, samt hypper kornet.

Carsten Markussen 
30 62 72 15
cma@okologi.dk

Hestebønne og lupin skal toastes

I 2012 udgaven af grovfoderekskursionen var der besøg hos I/S Grøndalsgård i Nørager, som er en bedrift med økologisk mælkeproduktion. En af hovedattraktionerne på Grøndalsgård var demonstration af toasting af proteinafgrøder. Formålet med toastning er at forbedre proteinkvaliteten i proteinafgrøder. Derved opnår man at sænke PBV og et øge AAT indholdet i foderet. Toasteren indeholder 60 liter olie, der skal varmet op til mellem 160 og 180 oC . Hestebønner og lupiner bliver under opvarmning sneglet op til enden af røret. Kapaciteten er 2-3 ton/døgn. Med en pris på 185.000 kr. og et strømforbrug på 18 kWh bliver den samlede pris for toastning af proteinafgrøderne incl. investering ca. 300 kr./ton.
Claus Østergaard, Planteavlskonsulent
Mobil: 20457465 Mail: co@okologi.dk