onsdag den 11. juli 2012

13 Forædlere for en dag

På markvandringen i vores projekt om økologisk forædling, havde vi udfordret landmanden til at blive forædler for en dag. På Nordic Seed ved Odder tog forædler Hans Haldrup udfordringen op og slog ud med armene: Vælg hvilke sorter vi skal arbejde videre med til økologerne ! Der var sået 8000 enkeltplanter ud i parceller på , aks for aks, kerne for kerne. Forædleren skal sikre det ensartede, sorten skal være fast. Det unikke, det skal være en ny sort og fremskridtet oftest målt i et kerneudbytte med et indeks pænt over 100.

I denne sammenhæng var de 13 fremmødte lidt tavse. Diskussionen kom i højere grad til at dreje sig om hvilke andre parametre økologisk forædling skal rumme. Mere om det på næste blog om emnet

Sven Hermansen, Planteavlskonsulent. mob: 29437550 mail: sh@okologi.dk

Byg er ikke bare byg

Dialogen mellem forædlere, landmænd og konsulenter er i gang: PhD-studerende Rikke Andersen viser et lille udsnit af spændvidden på de typer af vårbyg der findes og er inden for nogenlunde rækkevidde af den interesserede landmand. De gamle langstråede sorter er der ikke forædlet meget på. Her er det forrest i billedet sorten Imperial fra 1870’erne. De er flotte men noget svage i strået på den meget frodige forsøgsmark hos Helge Kjær på Gyllingnæs. Højdeforskellen var ca 30 cm, det giver mere halm og lavere kerneudbytte. Det giver ikke mindst bedre konkurrenceevne overfor især frøukrudt. Men vårbyg er en svær økologisk afgrøde og der ligger et stort og spændende arbejde i at få indarbejdet nogle af de bedste egenskaber fra de gamle sorter i en moderne, sund bygsort

Sven Hermansen, Planteavlskonsulent. mob: 29437550 mail: sh@okologi.dk

Økologiske småkalve skal altid have adgang til rent drikkevand.

I den nye vejledning for økologisk jordbrugsproduktion står følgende: ”Alle dyr har let adgang til fodringssteder og drikkevand”. Det betyder, at alle økologiske dyr skal have adgang til foder og frisk og rent drikkevand. Det gælder derfor også småkalve fra 0 til 14 dage.

Desuden står der: ”Alle kalve har mulighed for at tilfredsstille deres suttebehov i mælkefodringsperioden, f.eks. ved opstaldning sammen med ammetanter. Behovet kan også tilfredsstilles ved brug af narresutter, pattespande eller patteautomater. I så fald skal det være sutter, der er attraktive for kalvene, og der skal altid være en sut pr. kalv.”

Kirstine Lauridsen, Kvægbrugskonsulent, cand. agro.

Mobil: 20436104 Mail: kl@okologi.dk