tirsdag den 27. november 2012

Første dags vinder er udtrukket

På Agromek har der været stor interesse om vores konkurrence ”kender du efterafgrøderne” og ugens  første vinder er udtrukket. Det bliver Sigge Asmussen fra Brædstrup, som har vundet en pose med økologiske lækkerier. Hovedpræmien, som er en I-Pad, bliver udtrukket på fredag.
Udover konkurrrencen har der været stor aktivitet og interesse med mange gæster. Vi har fået en snak med vores kunder og medlemmer, solgt omlægningstjek, fået tilmeldinger til faglig festival og haft 4 indledere med faglige emner på ”Speakers Corner”.
Økologisk Landsforening siger tak for i dag og på gensyn i morgen.
Claus Østergaard, Planteavlskonsulent
Mobil 201457465, mail: co@okologi.dk

Så er vi igang med Agromek

Martin Beck var Økologisk Landsforenings første mand i Speakers Corner i hal D på Agromek.

Emnet er Next Generation, som er et projekt omkring hvorledes generationsskifte-problematikken i det økologiske landbrug kan imødegås. Udfordringerne er ikke kun at finde næste generation af landmænd, men også i høj grad at tilvejebringe løsningsmodeller til hvorledes det bliver muligt for unge at starte i erhvervet eller overtage en produktion på økologisk og økonomisk bæredygtige vilkår.

Projektet har fokus på iværksætteri, forretningsudvikling, etableringsstøtte, juridisk rådgivning, netværksdannelse, kontaktskabelse, generations-dating mellem nuværende og kommende erhvervsaktive m.m.

For yderligere oplysninger se Økologisk Landsforenings hjemmeside eller kontakt gerne Martin Beck, mab@okologi.dk