fredag den 20. december 2013

Sen fravænning af kalve workshop

Tirsdag d 17 december blev der afholdt workshop ved Henrik Petersen i Brønderslev i forbindelse med ”Sen fravænning af kalve i malkekvægsbesætninger” projektet.
Blandt deltagerne var der flere landmænd der overvejer at praktisere denne metode, og som ved besøget fik afkræftet en del af deres fordomme om at have ko og kalv gående sammen.
Under rundvisningen i stalden var det ikke svært at aflæse de besøgenes begejstring for synet af de flotte kalve, og harmonien ko og kalv imellem.
Mette Vaarst holdt et oplæg om hvordan metoden bliver brugt i forskellige staldsystemer i Holland med gode resultater.
Under selve workshoppen blev der i 3 mindre grupper diskuteret arealkrav, naturlighed, velfærd, malkning, håndtering mm. som endte i mere eller mindre specifikke forslag til 3 bedrifters omlægning til sen fravænning.
Afslutningsvis demonstrerede Henrik Petersen hvordan han tager køerne fra kalvene ved malkning på 3 min.

Birgitte Hemmingsen
Mobil 24609006

torsdag den 19. december 2013

Randzoner der kan bruges til noget

Ordet randzone har længe haft en negativ klang i manges ører, men randzonerne kan udnyttes konstruktivt og måske endda lette hverdagen for dig som økologisk landmand.
 
Randzonekataloget er baseret på landmændenes egne idéer og erfaringer med udnyttelse af randzonearealerne. Kataloget indeholder ti konkrete løsninger på udnyttelse af randzoner til økologisk produktion, naturpleje eller andre tiltag der kan være til gavn for natur, miljø og biodiversitet.

Se hele kataloget, klik her.

fredag den 13. december 2013

Toastning af hestebønner

Erik havde is i maven og høstede sine hestebønner sidst i september, med et udbytte ca. 4- 4,5 tons/ha og 15 % vand, de var lagerfaste ved høst.
Bulldog valser/toaster er lejet til formålet, den har en kapacitet på ca. 2-3 tons pr. time og bruger 2-2,5 l diesel/100 kg vare, varmer bønnerne op til  120° C og tørrer varen 10 procentpoint ned, så her giver det en meget tør, og let smuldrende vare. 
Det ser ud til at bønnerne bliver noget uensartet toastet, nogen af dem er ret så ”solskoldede” mens andre er lysebrune. Det rejser spørgsmålet, om alle bønnerne så er toastede godt nok? Analyser viser dog at der er en rigtig god AAT virkning af toastning med denne maskine.
Med toastning bliver bønnernes protein beskyttet mod nedbrydning af vommens mikroorganismer, så koen selv kan få gavn af dem i tarmen.

Carsten Markussen 
Planteavlskonsulent  

 
mobil: +45 30 62 72 15 mail: cma@okologi.dk


onsdag den 11. december 2013

Gammel kornsort slår ny på bagekvalitet

Til venstre ses Gotlandsk børst og til højre Skagen. Foto: Marie-Louise Simonsen 

Med et højt protein- og glutenindhold "vandt" Gotlandsk børst titlen som bedste brødhvede i kampen mellem den nye sort Skagen og den gamle sort Gotlandsk børst. Skagen opnåede slet ikke bagekvalitet i forsøget, men leverede til gengæld et signifikant højere udbytte.

Dysten mellem den gamle og den nye sort var etableret efter kløvergræs to steder, Foulumgård og i Aastrup. Begge sorter blev sået med henholdsvis 12 og 36 centimeters rækkeafstand og tildelt henholdsvis 0 og 80 kg N/ha. Ydermere blev jordløsning testet på 36 centimeters rækkeafstand.

De højeste udbytter var ikke overraskende på 12 centimeter med 80 kg N/ha, mens bedste brødhvede kvalitet var på 36 centimeters rækkeafstand med 80 kg N/ha og med jordløsning.

Visuelle observationer viste at Gotlandsk børst dækkede jorden tidligere og buskede sig mere i vækstsæsonen. Desuden kunne den med sin højde holde det værste ukrudt i skak, hvilket måske kan give færre ukrudtsproblemer i sædskiftet.

Det sidste er en kvalitet, som mange økologer godt vil se. En konkurrencedygtig sort, der kan levere brødhvedekvalitet. 

Konklusionen er at de gamle sorter kan noget som de nye ikke kan. Men de nye kan noget som vi gerne vi se af de gamle sorter, de kan nemlig levere udbytte. En kombination af den gamle og den nye sorts egenskaber ville være idéelt i et økologisk sædskifte.


tirsdag den 19. november 2013

Hvid raps er kommet godt fra start

Den hvidblomstrede rapssort Witt på Stenalt gods ved Randers er kommet rigtigt godt fra start. Marken blev i går tilset af en tilfreds Driftsleder, Hans Fynbo sammen med Sortsejer Erik Tybirk og Michael Hovmand Hansen, Nordic Seed. Marken er etableret på 25 cm rækkeafstand den 17. august. Forfrugten er hvidkløver til frø og marken er gødet med 20 kgN/ha i biogrow. Efterfølgende er marken radrenses to gange med en 12 meter bred kamera styret radrenser fra Thyregod. Rundt om marken er der sået en rand på 12 meter med den gulblomstrede rapssort Exclusive. Planen er, at den gule rand, som blomstrer lidt tidligere end resten af marken, skal forhindre glimmerbøsser i at flyve ind i den hvidblomstrede rapsmark på det kritiske knopstadie. Rundturen i markerne på Stenalt er en del af en række netværksmøder, der skal bringe landmænd sammen med forarbejdere og grossister. Netværksmøderne er støttet af EU og Fødevareministeriets Landistriktsprogram.
Planteavlskonsulent, Claus Østergaard
Mobil 20457465 Mail co@okologi.dk

torsdag den 14. november 2013

Kompakt fuldfoder giver mere mælk

Korn, hø og lidt græsensilage sættes i blød i mixervognen dagen før. På dagen tilsættes græs-og majsensilage, og der blandes i 30-40 minutter i alt inden udfodring. Med den behandling bliver kornet findelt til ugenkendelighed og klæber til ensilagen. Nu kan køerne ikke længere sortere i foderet, og alle køer får en velafbalanceret ration. På billedet studerer et par staldskoledeltagere det kompakte fuldfoder hos dagens vært. Det vil sige – helt kompakt er foderet nu ikke, for den opgave er Keenanvognen slet ikke lavet til. Men virkningen af at bløde kornet op er tydelig: køerne står ikke længere og ”graver huller” i foderet, og ydelsen er steget med 1 kg mælk pr. ko.
Kvægbrugskonsulent Irene Fisker
Tlf. 20926824 Mail: irf@okologi.dk

onsdag den 13. november 2013

Mere kvælstof med efterafgrøder


Efterafgrøder er efter kløvergræs det vigtigste redskab til at få mere kvælstof med rundt i sædskiftet. Som tommelfingerregel mister man 1 kg kvælstof for hver dag, man udsætter etableringen af efterafgrøder i august måned.

Derfor skal en god efterafgrøde etableres så tidligt som muligt. Crimpning sikrer tidlig etablering af efterafgrøde og levere samtidig godt foder.

Helt ny film viser og fortæller om crimpning som en metode til at få etableret sin efterafgrøde tidligere, også som planteavler. Se filmen klik her.

torsdag den 7. november 2013

Efterafgrøde med rug og vikke

Når vi går over i den frivillige afdeling er der en række muligheder for at lave efterafgrøder der tjener en række gode formål, bare ikke lige det med det lovpligtige.
Hos Klaus Sørensen ved Klokkerholm i Nordjylland er kartoffelstykket harvet godt igennem med fuld gennemskæring og der er sået en blanding af rug og vikke omkring 1. september. Tiden er altid en faktor, der afgør om det skal være en kraftig eller en mere klejn efterafgrøde, Den her er i den spinkle afdeling.
Men afgrøden gror langt ind i efteråret, rugen kommer tidligt afsted til foråret. Vikken går nok til, da det er en vårvikke der blev leveret. Kartoffeljorden er meget løs og gennemarbejdet, perfekt til denne efterafgrøde, der vil bidrage til tidselbekæmpelsesstrategien og i et beskedent omfang til N-forsyningen til den næste afgrøde.
Økologikonsulent Sven Hermansen, Mail: sh@okologi.dk mobil 29437550

onsdag den 6. november 2013

Det gode insekthotel

 

Der skal ikke så meget til. Faktisk kan et insekthotel bygges meget simpelt af europapaller stablet oven på hinanden.

Insekthotellet er især tiltænkt vilde bier, der ikke bor i bikuber, men overvintrer i hule træer eller hule rør på forskellige diametre. Ligesom rørene/hullerne boret i stammer eller i mursten, som vist på billedet øverst. Insekthotellet kan opbygges af forskelligt materiale og derved ikke alene skabe overvintringssted for de vilde bier, men også andre insekter.

Opskriften på insekthotellet er ret simpel. De enkelte etager er adskilt af hønsetråd for at holde materialet på plads mellem europapallerne. Øverst kan der ligges en tagplade og/eller sten, der sikrer ly for regn og til dels også læ for vind.

Insekthotel af enkle materialer giver overvintringssted for bl.a. vilde bier Foto: Karen Munk Nielsen

fredag den 1. november 2013

Majs redder grovfoderhøsten i 2013

Grovfoder sæsonen 2013 vil nok mest blive husket for et meget sent forår og et 1. slæt der ikke levede op til forventninger for hverken udbytte eller kvalitet. Derefter fulgte en juli måned med udbredt tørke og et 3. slæt med meget lavt udbytte. Majsen havde dog gode vækstvilkår og redder en del af det tabte tilbage. Det glæder Thorsten Dahl i Alslev ved Løgumkloster i Sønderjylland. Her står Thorsten i en mark, der er sået den 5. maj med havre som forfrugt. Ukrudtsbekæmpelsen er 2 gange strigling og 2 gange radrensning. Marken blev høstet den 4. oktober og en foreløbig opgørelse tyder på et udbytte på næsten 11.000 FE/ha.
Planteavlskonsulent, Claus Østergaard
Mobil: 20457465, Mail: co@okologi.dk
 

fredag den 11. oktober 2013

Sustaingas




 EU projektet Sustaingas afholder projektmøde i Sofia i Bulgarien, hvor vi bl.a. forbereder de kommende internetkurser og workshops om bæredygtig økologisk biogas. Det danske internetkursus/webinar afholdes d. 29. Januar. Vi sidder netop nu i en Bulgarsk pressekonference, hvor der fortælles om projektet. De bulgarske investorer i vedvarende energi er udfordret, da regeringen har pålagt 30% skat på brugen af vedvarende energi.

Lone Klit Malm, lkm@okologi.dk

Larver i hønsemøg














Jan Volmar har næsten altid gang i et projekt eller flere. Et af de projekter han har gang i lige nu, er et forsøg med opformering af fluelarver i hønsemøg, med efterfølgende forsøg med at fodre høns med fluelarverne som proteinfoder.
På det øverste billede ses Jan Volmar ved larveopformeringen, her holdes konstant optimal temperatur og fugtighed, så der kan produceres ca. to kuld larver om ugen.
På det andet billede ses det nye hønsehus, hvor de høns der fodres med larver og korn, går ved siden af et kontrolhold der fodres med korn og kraftfoder, ligesom Jans 12.000 andre høns.
Spændende om vi her ser spiren til den fremtidige fodring af alle Jan Volmars og hans økologiske kollegers, høns.
Carsten Markussen 
Planteavlskonsulent  

 
mobil: +45 30 62 72 15 mail: cma@okologi.dk





onsdag den 9. oktober 2013

Sen fravænning af kalve




Hos Henrik Pedersen i Brønderslev og hans 60 rolige krydsningskøer, er arbejdet med at passe kalve udliciteret til køerne. Her går kalv og ko sammen ca. en måned efter kælvning. Ko og kalv går sammen den ene halvdel af døgnet, og resten af tiden er koen i flokken med malkekøerne. Efter den 1. måned går kalvene sammen med ammetanter til fravænning eller slagtning.

Kalvene har en flot tilvækst og en god sundhed uden sygdomme og behandlinger. Ud fra ydelseskontrollen forventer vi at kalvene drikker ca. 6,5 EKM om dagen.

Når man ser på de knap 1 årige kvier og slagtetyres gennerelle vægt og sundhed tyder det på at sen fravænning er en god start på livet.

Birgitte Hemmingsen 
Mobil; 24609006

fredag den 4. oktober 2013

Afgræsningsmarkerne lige nu

 
Vi har indtil nu haft et fantastisk dejligt efterår, hvor der kun har været få steder med frost. Græsset gror stadig, men ikke så meget som tidligere på sæsonen. Det er derfor vigtigt at få reguleret antal dyr (kg) pr ha, så vi ikke lader ”øjet fede studen”. Nogle græsmarker er ædt godt ned, men hvis der er mulighed for suppleringsfodring kan dyrenes tilvækst stadig holdes. Kvierne kan også flyttes til
slætmarker, så de stadig har et godt ”bid”.
Kirstine Lauridsen
Kvægbrugskonsulent
Økologisk Landsforening
Mobil 20436104

Hvordan ser det ud med grovfoderbeholdningerne?

Udbytterne i grovfodermarkerne har svinget noget hen over sæsonen, og det er vigtigt at få lavet en analyse af de afgrøder der er, samt få opmålt beholdningerne. Det er bedre at tage stilling til tilpasninger nu end at stå til april, og så lagrene er tomme eller meget små. På billederne ses en 1. års kløvergræsmark med cikorie sidst i september, en majsensilagestak, og siloanlæg hos en stor svensk økologisk mælkeproducent.
Kirstine Lauridsen
Kvægbrugskonsulent
Økologisk landsforening
Mobil 20436104


Lyng i hønsegården



Ved Jan Volmer i Brande har ca. 12.000 æglæggende høns fået lyng i hønsegården. Et 20 cm tykt, og 6 meter bredt bælte omkring hele stalden er dækket af lynghedens høstede lyng og førnelag. Lyngen virker drænende, og fungere samtidig som rodemateriale for hønsene.
Lyng og hønsemøg har tilsyneladende gennemgået en komposteringsproces, og det forventes at komposten vil opsamle nærringsstofferne fra hønsemøget.
Lyngen har nu ligget siden april, og skal snart skiftes ud med et nyt lag.
Det er en stor gevinst for dyrevelfærden at undgå vand omkring stalden. Vandet er normalt meget urent, men tiltrækker hønsene, der derved indtager urent vand.
I perioden hvor der har ligget lyng i hønsegården er dødeligheden i besætningen faldet til 2,5 %
Birgitte Hemmingsen
Mobil; 24609006

Søer i pil

Indtil ganske få dage før dette billede blev taget, var her sofolde på tværs af pilerækkerne. Det ses meget klart at søerne og grisene har brugt pilen til at opholde sig under, til at rode i jorden under og til at gøde under. Der ses ingen skade på de efterhånden ret velvoksne piletræer, der er sat som stiklinge i 2009.
Man kan med sindsro kalde det grisevelfærd, at gå rundt her i skyggen.

Carsten Markussen 
Planteavlskonsulent  

 
mobil: +45 30 62 72 15 mail: cma@okologi.dk




lørdag den 28. september 2013

Mens de andre snitter

På denne ejendom i Himmerland, har der gennem mange år været sået majs efter kløvergræs - efter et tidligt 1. slæt. Det vil sige at græsmarken er revet op med en tallerkenharve, pløjet og sået i den sidste uge af maj. Marken fik ikke gylle i år, hvad den ellers ville have fået. Det blev en langsom start, der var ikke rigtigt krudt i marken selvom den ikke manglede vand og varme på det tidspunkt.
Afgrøden er flot, ren og ensartet. Sorten Kaspian er en af de allertidligste på markedet, dvs den kan modne kolber på færrest majsvarmeenheder. Udbyttet er måske ikke i top, men kvaliteten vil på denne mark blive meget fin. Afgrøden er ikke 2 m høj og planterne er ret spinkle. Men kolbesætningen er fin. Det er tykke kolber der vil udgøre en væsentlig del af den høstede masse. Om 2 uger er de lagt ind og vi kan sætte to streger under.
Det er stadig en diskussion om det 1. slæt der kommer oven i udbyttet, er det hele værd, men i år ser det godt ud. Det er kvalitetsfoderenheder der bliver bjerget her.
Sven Hermansen, Økologikonsulent. Mob: 29437550 mail: sh@okologi.dk

torsdag den 26. september 2013

Biogasstudietur til Sleswig og Holstein


Der er mange gård-biogasanlæg i Sleswig, men ikke mange der er så simple som det 350 kW Sauter anlæg til produktion af elektricitet, vi der deltog i ØL’s  studietur 26/9 2013, så ved Süderdorf. Indfodring af  30-40 % langsnittet græs og ca 30 % majs foregår via en åben sluse hvorigennem materialet skubbes ned i tanken. De resterende ca 35 % udgøres af kvæggylle.
Der er ingen omrører i tanken, i stedet pumpes gylle fra den nederste del af tanken op i et rør over gyllen og sprøjtes ud over et ”flydelag” der udgøres af  først og fremmest græs. Dette aggregat ses på den grønne tank bag deltagerne. Lang opholdstid på lidt over 100 dage sikrer en god omsætning og et godt gasudbytte.
Carsten Markussen 
Planteavlskonsulent  
Mobil: +45 30 62 72 15 mail: cma@okologi.dk



Biodynamisk gårdbiogasanlæg i Holsten

Dette biogasanlæg er af fabrikatet agriKomp.
Yderst til venstre ses påslaget, der egentlig er en Fliegl  græsvogn, påmonteret en snegl til hver dag at føre ca. 4,5 t. kl. græs ensilage, ca. 1,5 t korn frarens, ca. 1 t. hønsegødning, ca. 1 tons kvægdybstrøelse ind i  en 900 m3 tank. Der var en 1800 m3 eftergæringstank, og tilsammen giver det en gennemsnitlig opholdstid i tanken på ca. 270 dage. Dette og dagligt to timers arbejde, sikrer en gasproduktion på 160 kW.
Lige over palletanken ses motoren der via et planetgear driver den såkaldte gigantpadel der sørger for at biomassen er omrørt. Denne havde ingen problemer haft endnu, men der allerede havde været diverse reparationer på de traditionelle omrørere i eftergæringstanken.
Carsten Markussen 
Planteavlskonsulent  
Mail:  cma@okologi.dk 
Mobil: +45 30 62 72 15


fredag den 13. september 2013

Vinterraps på rækker efter vinterbyg

I denne mark nær Gram i Sønderjylland er der sået vinterraps den 16. august med forfrugt vinterbyg. Tilsyneladende er spildkorn af vinterbyg elimineret med 2 gange harvning efter høst og en omhyggelig pløjning lige inden såning af vinterrapsen. Marken er radrenses den 31. august med kameraradrenser. Ukrudtet kigger så småt frem igen og især kvik kan blive et problem i efteråret. Der planlægges en ny radrensning så snart vejret tillader det. Herefter gælder det om at holde godt øje med rapsjordlopper inden der i det tidlige forår skal tages stilling til om marken skal have lov til at leve til høst 2014.
Claus Østergaard, Planteavlskonsulent
Mobil: 20457465 Mail: co@okologi.dk

torsdag den 5. september 2013

Skårlagt vårtriticale

Måske er det de sidste gode høstdage ? De skal udnyttes til høst af en uensartet vårtriticale med en del områder med meget grønt og et godt frøgræsudlæg i bunden. Der er skårlagt med en 24 fods selvkørende skårlægger der lægger et dobbeltskår, så det kan glide direkte ind i tærskeren. I dette tilfælde er det det meget specielle Rake-Up-Board importeret fra Canada, der skal få afgrøden i hus. Se det lille billede.
For triticalen vil det tage 3-4 dage på skår hvorefter afgrøden kan høstes uden problemer og med en passende vandprocent.
De øvrige afgrøder, først og fremmest frøgræs, har testet udstyret, og det bestod uden anmærkninger.
Læs mere http://www.macdon.com/products/pw7-rake-up-series-iv-combine-pick-up
Sven Hermansen Økologikonsulent, mobil 29437550 mail sh@okologi.dk

mandag den 2. september 2013

Hestebønner

Disse hestebønner på god vestjysk jord, har været hårdt ramt af tørke og bladplet i 2013. Nu er de klar til høst ved først givne lejlighed, det bliver høstvejr. Vurderingen er at der nu er ca 20 % vand i bønnerne. De skal tørres og toastes til brug som eget super-kvægfoder, det koster ca 35 øre/kg.
Vurderingen er at de vil give 20-25 td/ha, og det er en skuffelse som gør, at afgrøden formodentligt ikke er med i næste års markplan.

Carsten Markussen 
Planteavlskonsulent  

 
mobil: +45 30 62 72 15 mail: cma@okologi.dk




torsdag den 22. august 2013

DLF kløvergræspartner Gert Lassen

Kløvergræs lagt ud i foråret i vikke og vinterrug efter vinterdækkede gulerødder. Rugen kom ikke pga de store halmmængder. I venstre halvdel af det øverste billede ses Aulum økoslæt, som er en blanding 45 type, med mindre rajsvingel og lidt timothe i stedet for, samt cikorie. Til højre GreenCut Extra som ligner Aulum øko slæt bortset fra at noget af den alm. Rajgræs er erstattet af hybridrajgræs, der erfaringsmæssigt ikke holder til andet brugsår.
På det andet billede ses til  venstre Foragemax 21, som jo er en afgræsningsblanding uden rødkløver og til højre en blanding med hvid- og rødkløver, alm. Middeltidlig og sildig rajgræs, en lille smule timothe og 30 % Strandsvingel Jordane.
Der er faktisk forbavsende lille forskel at se på blandingerne nu, bortset fra Cikorien, men godt ser de ud, her 3 uger efter andet slæt.
Og det bliver spændende at se hvordan de kommer til at se ud første og andet brugsår og måske tredie.

Carsten Markussen 
Planteavlskonsulent  

 
mobil: +45 30 62 72 15 mail: cma@okologi.dk




mandag den 19. august 2013

1250 økologiske køer i Sverige

Økologisk Landsforening har været på studietur i Sverige, hvor et af besøgene gik til Vadsbo Mjölk AB, som er i færd med at opbygge en bedrift med 1.250 køer uden for Mariestad i Västergötland. Anlægget er ejet af 9 landmænd, som tilsammen driver 2300 ha. Ejerne er forpligtet til at levere grovfoder, korn og bælgsæd til mælkeproduktionen i 5-årige rullende aftaler. 98 % af foderet til mælkeproduktionen er produceret lokalt af ejerne i selskabet. Bedriften har 30 ansatte i mælkeproduktion og administration og en omsætning i selskabet på 45 mill. Sv.kr. Vadsbo Mjölk AB udnytter ny teknologi og stordrift til at muliggøre en bæredygtig produktion. Visionen er at produktionen bliver selvforsynende og at solenergi som udgangspunkt er den eneste energikilde.
Planteavlskonsulent, Claus Østergaard
Mobil: 20457465 Mail: co@okologi.dk
 
 
 
 

tirsdag den 13. august 2013

Bæredygtige energiafgrøder til biogas, en måned senere.











Blomsterblandingen 'Biogas 1' står rigtig flot i demoparcellen på Foulumgaard i Foulum og er vokset 1-1½ meter den sidste måned. Første år er det især solsikke, katost og stenkløver der fylder. Næste år vil de flerårige afgrøder som lucerne, gråbynke og mange flere nok tage over. Forfrugten i Foulum er tre års lucerne, så der er kvælstof nok i jorden. Første høst på denne blanding er i slutningen af september.
I en anden parcel er der plantet 'Skålplante, som har fået godt fat men ikke fylder så meget. Næste år vil den skyde i vejret og sætte et utal af blomster til gavn for insekterne. Der bliver ikke høstet i år, men afgrøden kan høstes 15 år i træk.

Der er åbent-hus ved parcellerne i Foulum d. 26. september kl. 13-17.
Der er tilsvarende parceller på Jyndevad Forsøgsstation i Sønderjylland. Her står biogas 1 blandingen knap så godt, men skålplanterne er længere fremme.

Michael Tersbøl
Mobil 51532711
Mail: mit@okologi.dk

onsdag den 7. august 2013

Quinoamark på Livø Avlsgård

Karsten Kjærgaard har en rigtig flot Quinoa afgrøde stående i et projekt med glutenfri afgrøder. Det bliver meget spændende at se hvad udbytte der bliver i afgrøden.
Økologikonsulent Bjarne Hansen
21 15 87 06
 

Den skønne hønsegård

Ingeborg Holm har plantet sin hønsegård til med en variation af forskellige buske og træer, fordelt i en mosaik af lunde med samme slags buske/ træer i hver lund. Der er plantet i efteråret 2012, så det ser ikke ud af så meget endnu, men det kommer til at se rigtig smukt ud, ingen tvivl om det. Ingeborg har udover plantningen lagt en del arbejde i at det kommer til at lykkes, der er blevet luget og hakket og pga den tørre sommer er arealet også blevet vandet .
Hønsegården og dens beplantning er tegnet og beskrevet i ”Beplantning i økologiske hønsegårde”, et hæfte der i løbet af sensommeren havner i alle økologiske fjerkræavleres postkasse. Alle interesserede kan rekvirere hæftet hos Økologisk Landsforening, eller downloades fra www.okologi.dk/landmand.
Der er tale om et inspirationskatalog med billeder og fine tegninger af Katrine Rolling. Jens Thejsen har leveret viden om buske og træer og om hvordan de bedst kan plantes, så man får mest ud af dem.
 
Carsten Markussen, Planteavlskonsulent  
M
obil: +45 30 62 72 15 mail: cma@okologi.dk




tirsdag den 6. august 2013

Tidsler efter vinter- henholdsvis forårspløjning

Mark med vårhvede der på højre side er vinterpløjet og på venstre side af billedet er forårspløjet. Marken er omlagt i 2008 og der er kommet flere tidsler de senere år. På billedet ses meget tydeligt den reducerende effekt på tidslerne ved forårspløjning. Hvis der er tidsler i markerne som på billedets højre side anbefales at pløje både efterår og forår. Vil man etablere efterafgrøder kan der med fordel pløje forud for såning af efterafgrøden. Der følges op med en forårspløjning.
Christian Petersen, planteavlskonsulent
Mail:  cp@okologi.dk   mobil: +45 21 60 11 60

fredag den 2. august 2013

Roerne er luget

Torben Vestergård er ude for at tjekke resultatet af de robotlugede roer. Der er lært meget om robottens måde at tænke på: vi kan blive klogere og den kan blive klogere, så til næste sæson skal timingen være anderledes og roerne skal op af jorden i en fart. Der bliver arbejdet med at udbyde primede roefrø. Det vil sige frø der er forspiret og derefter tørret ned. Metoden bruges især i gulerodsproduktion, da skærmplanterne har en meget langsom fremspiring. Det betyder at kimplanterne er oppe på nogle få dage frem for 7-8 dage eller mere. Det er meget afgørende for robottens genkendelse af roer fremfor Hvidmelet gåsefod.
I dag står marken flot, roerne har lukket rækkerne. Der står ca. 1 melde pr 2 m række. Det ser lidt voldsomt ud hen over marken, men vil ikke koste det store i udbytte.
Roerne er en meget økologisk afgrøde med den lange vækstsæson, men der er lige lidt der skal læres endnu.
Sven Hermansen, mob.: 29437550 mail: sh@okologi.dk

torsdag den 1. august 2013

Radrenset korn - også ren til høst

Hos Poul og Inger har radrenseren, vi her på bloggen bragte et billede af d. 3 juni, lavet et rigtig godt stykke arbejde. Det viser sig tydeligt her til høst, hvor markerne stort set alle sammen er uden nævneværdigt stort ukrudt, der er groet igennem afgrøden. Det ser godt ud, og ude på landet dufter der dejligt af korn der modner i disse dage.

Carsten Markussen 
Planteavlskonsulent  

 
mobil: +45 30 62 72 15 mail: cma@okologi.dk




fredag den 26. juli 2013

Overvej vinterbyg

Kaj Vellings vinterbyg er ved at være moden. Afgrøden er fin, den har fyldt kerner inden tørken for alvor begyndte at brænde igennem. Udfordringerne ved økologisk vinterbyg er mange: Kamille kan fylde meget i tidligt sået vintersæd, så såbedet skal være perfekt. Manganmangel skal forebygges fra starten, allerede om efteråret, med pakning af de øverste jordlag. I det tidlige forår er det obligatorisk med en effektiv gødskning der virker hurtigt, så byggen kan komme godt afsted og give ukrudtet konkurrence.
Når alt det er på plads er der en afgrøde der er klar før frøgræsset. Det er i dag den 26. juli og der kan høstes om få dage. Skulle afgrøden crimpes til kvægfoder var det sket i sidste uge.
En hel afgrøde høstet 20. juli! Det giver fantastiske muligheder for effektive efterafgrøder eller bekæmpelse af rodukrudt - tænk lige lidt over det.
Sven Hermansen mail: sh@okologi.dk mobil: +45 29 43 75 50