torsdag den 28. februar 2013

Frøgræs på minimal N

Gødningstur 2013
Besøg Västergården, Erikstad. Sverige
Med 200 ha frøgræs og en gennemsnitlig import af husdyrgødning på 30 kg. total N, på den 800 ha store ejendom er en ting helt sikkert: Frøgræsset lægger sig ikke i høst. Derfor har Rickard Johansson investeret i den dansk producerede MC Don rapsskårlægger med et båndførende skærebord, så intet går til spilde. Al frøgræs skårlægges og fra næste år vil græsset også blive udsået og radrenset på 25 cm rækkeafstand med den svensk producerede Cameleon. Fremavlsarealet på 600 ha lever primært af kød og benmelsprodukter, som indkøbes til flere år af gangen, når prisen er overkommelig. Kvælstofeffekten af disse produkter er på niveau med handelsgødning, men bruges ikke til frøgræs. - Af hensyn til jordstrukturen kører gyllevognen ikke på kornarealer, men på græsarealer hvor bæreevnen er større.
Erik Kristensen
Planteavlskonsulent tel. 30627545

onsdag den 27. februar 2013

Gødningsproduktion i Sverige



Der produceres store mængder gødning på basis af bl.a. dansk og norsk kød- og benmel i Sverige. På billedet ses et inddampet vinasseprodukt, som blandes med kød- og benmel. Det presses herefter til piller, der sælges som gødning til økologer.
På vores tur rundt i Sverige forstår man ikke, at danske økologer gerne vil bruge konventionel gødning, men ikke ønsker at recirkulere slagteriaffald i form af presset kød- og benmel til økologiske marker.
Vi forstår så til gengæld ikke, at Sveriges eget slagteriaffald skal destrueres, hvorefter de importer kød- og benmel fra bl.a. Danmark.

Lone Malm, lkm@okologi.dk

tirsdag den 19. februar 2013

Få sat efterafgrøder til afgræsning ind i markplanen

Lige nu er det højsæson for markplanlægning og det er derfor nu der skal planlægges efterafgrøder i markplanen. Hvis der er plads i markplanen er der gode muligheder for at lave en god efterafgrøde til afgræsning. Se vores anbefalinger til efterafgrøder på vores hjemmeside under projekt effektive efterafgrøder

fredag den 15. februar 2013

100 % selvforsyning med crimpet hvede/lupin

Crimpet hvede/lupin har givet 100 % selvforsyning i intensiv kødkvægbesætning. Dyrene æder gerne blandingen af hvede/lupin sammen med græsensilage og mineral. Det har gjort at Anders Norre kan gøre sine tyrkalve færdig til slagtning på et år.


Høsten af lupin trak førhen ud til september, men når det crimpes skal det gøres med en tørstof % på 30-35 og så kan høsten foregå i august, sammen med at den dyre tørring undgås. Foderplanen er 5 kg crimpet hvede/lupin og græsensilage efter ædelyst. Det giver en grovfoderandel på 65 %. Hvede/lupin er høstet og crimpet i ”plasticpølse”. Succesen kræver at underlaget er sand eller beton.
Der lægges ensilagenet over, så fuglene ikke kan hakke hul. Men ”pølsen” må ikke dækkes mere end at hund og kat kan tage de mus der søger ind omkring ”pølsen”.

Jens Chr. Skov
Mobil: 23446557
jcs@okologi.dk

Mere natur i agerlandet

Har du en naturplan i din skrivebordsskuffe som aldrig kom ud og arbejde, eller måske kun lige fik startet på og så gik i stå? Små tiltag rundt omkring gør en forskel for agerlandets dyrearter, og du kan være med til at gøre den forskel. Har du lyst til at være med og støve naturplanen af, eller få lavet en naturbeskrivelse, så meld dig på banen.

I år starter vi natur-erfagrupper op i et projekt med fokus på at blive bevidst om din rolle som naturplejer. Grupperne kan med fordel sammensættes af både landmænd, jægere der lejer jagten og/eller entreprenører, så hvis du har nogle i tankerne, som med fordel kunne tages med, så meld jer alle til.

Deltagelse koster kun din tid til deltagelse samt nogle timer til etablering og lidt kroner til udsæd i de tiltag, som du udvælger skal sættes i gang. Tilgengæld får du værktøjer til at komme i gang via en opdatering af din naturplan eller udarbejdelse af en naturbeskrivelse samt rådgivning i erfa-gruppen.

Der startes 5 grupper op og de oprettes efter først til mølle. Hvis du er interesseret så skriv til mls@okologi.dk eller ring på 87 32 27 00.

fredag den 8. februar 2013

Pas på med fodring af frosset ensilage

Sidst vi havde døgnfrost, forekom der enkelte observationer på diarre hos køer.   
Fodring med frosset foder bør undgås. Hvis der ligger is eller meget sne oven på ensilagestakken
bør det fjernes helt, så det ikke kommer i det foder, der køres ind til dyrene.
 
Frosset foder afkøler vomindholdet, og kan forårsage mere eller mindre alvorlig diarre.
 
Frosne roer er de værste, men noget af det ensilage, der blev lavet sidst på sæsonen, havde
et lavt tørstofindhold ( 20 til 25 %). Enkelte majsmarker blev også snittet i frost. Her kan
stakken stadig være frosset flere måneder efter.
 
Det tager længere tid for køerne at æde koldt ensilage, og i en fuldfoderblander vil opblandingen
med andet foder ligeledes reducere risikoen for diarre.

  Kirstine Lauridsen 
  Kvægbrugskonsulent 
  kl@okologi.dk ; 20 43 61 04
 

Muldvarperne arbejder

Selv om vi kun er i begyndelsen af februar så har muldvarperne travlt med at finde en mage. 
Det vil derfor være en rigtig god ide at få gang i fælderne, så antallet af muldvarpe og
muldvarpeskud reduceres i græsmarkerne. Så når frosten er af jorden kan fælderne komme i brug,
så sandindholdet i græsensilagen kan holdes på et lavt niveau.
 
 
Kirstine Lauridsen 
Kvægbrugskonsulent , cand. agro
KL@okologi.dk; mobil 20436104
 

fredag den 1. februar 2013

100 % selvforsyning med foder

Køerne her får kun hjemmeavlet foder. Rationen består af 1. slæt, 4. slæt, majsensilage, korn og lupin (1,7 kg/ko). Indtil videre giver køerne 24 liter kg EKM i gennemsnit og ejeren Henrik Petersen er godt tilfreds. Proteinniveauet i foderet er lavt, så det ville være rart med ½ kg lupin mere pr. ko – men det strækker foderet ikke til.
Kvægbrugskonsulent Irene Fisker
Tlf. 20926824 Mail: irf@okologi.dk