fredag den 26. juli 2013

Overvej vinterbyg

Kaj Vellings vinterbyg er ved at være moden. Afgrøden er fin, den har fyldt kerner inden tørken for alvor begyndte at brænde igennem. Udfordringerne ved økologisk vinterbyg er mange: Kamille kan fylde meget i tidligt sået vintersæd, så såbedet skal være perfekt. Manganmangel skal forebygges fra starten, allerede om efteråret, med pakning af de øverste jordlag. I det tidlige forår er det obligatorisk med en effektiv gødskning der virker hurtigt, så byggen kan komme godt afsted og give ukrudtet konkurrence.
Når alt det er på plads er der en afgrøde der er klar før frøgræsset. Det er i dag den 26. juli og der kan høstes om få dage. Skulle afgrøden crimpes til kvægfoder var det sket i sidste uge.
En hel afgrøde høstet 20. juli! Det giver fantastiske muligheder for effektive efterafgrøder eller bekæmpelse af rodukrudt - tænk lige lidt over det.
Sven Hermansen mail: sh@okologi.dk mobil: +45 29 43 75 50

onsdag den 24. juli 2013

Hvid vårraps har nu også overlevet glimerbøsserne

Den hvide vårraps hos Søren Platz ved Gesten ser fortsat fornuftig efter blomstringen er afsluttet. De frygtede skadedyrsangreb er udeblevet og de fleste skulper er nu fyldt med grønne frø. Marken er vandet med 40 mm vand de seneste dage. Vi håber på lidt mere vand i weekenden, så skulle vårrapsen kunne klare sig indtil høst sidst i august måned. Forventninger til udbyttet er fortsat høje.
Planteavlskonsulent, Claus Østergaard
Mobil 20457465, co@okologi.dk  

tirsdag den 23. juli 2013

Skårlægning af ærter

Ærterne blev skårlagt til tiden, lige da de smagte allerbedst. 
Kløvergræsudlægget stod fint i afgrøden. Men skårlæggeren fik lagt ærterne ned så der er 15-20 cm stængel tilbage. Der mangler noget foder i bunken og udlægget kan hæmmes.
Men i det varme tørre vejr bliver de lange skrå stubbe nærmest en beskyttelse af udlægget.
Maskinstationen skal alligevel med i marken og se resultatet. For høj fart eller forkert indstilling.  Det er ikke det produkt der er bestilt.
Sven Hermansen mob. 29437550 mail:sh@okologi.dk
 

fredag den 19. juli 2013

Foldskifte hos småkvier

Disse små kvier har lige fået en ny mark. Det er et rigtig godt tidspunkt for
parasitbekæmpelse. Kviernes tilvækst skulle gerne kunne holdes på et stabilt niveau.
De suppleringsfodres med køernes grundration. Hold dog stadig øje med lungeorm. De kan komme meget pludselig ved omslag i vejret.
Kirstine Lauridsen
Kvægbrugskonsulent , cand. agro.,Fagligt team
mobil 20436104
 
 
 

torsdag den 18. juli 2013

Fluemidler - registret som veterinært lægemiddel må ikke bruges forebyggende

Der må ikke benyttes Fluemidler, der er registreret som veterinære lægemidler, forebyggende.
 
Midler, der ikke er registreret som veterinært lægemiddel, kan stadig anvendes af landmanden uden
at dyrlægen har stillet en diagnose. (disse skal være mærket frihandelsprodukter, håndkøbsmedicin eller andet – altså midler mod insekter, mv som pour-on, afvaskning, øremærker eller salver).
 
Se derfor på etiketten inden du bruger et middel. 
Brug af alle antiparasitære  midler skal noteres i logbogen. 
 
Kirstine Lauridsen
Kvægbrugskonsulent , cand. agro. Fagligt team 
mobil 20436104
 

onsdag den 17. juli 2013

Byg/ærtehelsæd og byghelsæd. Er det nu?

Byg/ært-helsæd og byg helsæd høstes direkte på rod, med en finsnitter påmonteret et helsædsbord. 
Der vil være for stort spil af kerner i marken, hvis der skårlægges. Kernerne skal være bløddejagtige, og kernen skal være helt udfyldt, og der må ikke komme vandig væske ud, når man trykker på kernen. Kernerne skal dog stadig være bløde og kunne trykkes sammen . Men med det vejr der er lige nu, vil det gå rigtig stærkt, så måske er det nu, der skal snittes? 
Kirstine Lauridsen 
Kvægbrugskonsulent , cand. agro. Fagligt team 
mobil: +45 20 43 61 04
 

Nu er det ved at være tid for høst af ærtehelsæd

Ærtehelsæden står rigtig kraftig, og er ved at være klar til skårlægning og fortørring. 
Ærtehelsæden bør ligge på skår i ca. 3 til 4 døgn afhængig af luftfugtighed og tørring i øvrigt. Billederne er fra fredag d. 12. juli, og  ærterne er fine og gode at spise (enkelte begynder at blive lidt melede). Denne mark skårlægges  torsdag/fredag  i denne uge og snittes derefter mandag/tirsdag. Udlægget under skal derefter vandes med den vejrudsigt vi har for næste uge, da det ellers kan
risikere at blive brændt af.
Kirstine Lauridsen 
Kvægbrugskonsulent , cand. agro., DL 
mobil: +45 20 43 61 04
 

tirsdag den 16. juli 2013

Tjek marker for rodukrudt nu

Ventetiden inden høst kan med fordel bruges til at gennemgå dine marker for forekomst af rodukrudt som kvik, tidsler, skræpper og agersvinemælk. Mange steder kigger rodukrudtet nu ovenover kornmarkerne og det er derfor let at danne sig et overblik over problemets omfang. Foretag en grundig gennemgang af markerne med registrering af rodukrudt i pletter eller kolonier på et kort over marken eller med GPS. Nedskriv en strategi, der er tilpasset den enkelte mark og følg den nøje. På billedet ses agersvinemælk som har udviklet sig til at blive et problem over flere år. Strategien er pløjning lige efter høst af vårbyg og derefter harvninger hver gang tidslerne har 5-7 blade. Behandlingen afsluttes med endnu en pløjning i foråret 2014 inden etablering af næste års afgrøde. Læs mere om strategier mod de forskellige rodukrudtsarter her.
Claus Østergaard, Planteavlskonsulent
Mobil: 20457465 Mail: co@okologi.dk
 

fredag den 12. juli 2013

Tjek havren for ål

Billederne viser de hvide små cyster som ses på rødderne. Når æggene klækker trænger larverne ind i roden og begynder at tage næring til sig og derved skader nematoden planten.
 
Hold øje med havreål ved at se marken og rødderne. Angreb af havreål forekommer ofte pletvis, eller i striber på marken hvor det medfører, at væksten i kornet bliver dårligere. Bladene får rødlige eller gullige spidser og rødderne bliver meget forgrenet og tykkere end normalt.
 
Skadetærsklen for havre og vårhvede ligger ved 500-1000 æg og nematodelarver pr/kg jord, ved modtagelig vårbyg ligger den på 1000-3000 pr/kg jord. Kommer tallet herover giver det et udbyttetab. Der er stor forskel på udbyttetabet fordi vækstbetingelserne har en afgørende rolle. Men i alle tilfælde skal man sørge for ikke at opformere den.

Der er ingen direkte bekæmpelsesmetoder, så det anbefales at der dyrkes resistente sorter eller, at man ikke dyrker korn på marken. Nematodantallet kan reduceres med 40-60% for hvert år der ikke dyrkes værtsplanter. F.eks. har majs en sanerende effekt. Majs udklækker de nematoder der ligger i jorden, men kan ikke opformere nematoderne. Tromling kan have en god effekt, da havreål vil helst være der hvor jorden er løs.

Skrevet af Rikke Jusjong, praktikant fra Vejlby Erhvervs Akademi


onsdag den 10. juli 2013

Grøngødning der virker - 150 KgN/ha

I denne mark med havre ved Haarby på Fyn er der tilført 15 ton svinegylle i foråret og marken er striglet 1 gang før fremspiring. I højre del af marken er forfrugten vintertriticale, mens der i venstre halvdel var sået vårbyg med udlæg af 2 kg hvidkløver pr. ha som grøngødning. Den høje nedbørsmængde i vækstsæson 2012 gjorde det nemt at etablere en effektiv grøngødning. En hvidkløver grøngødning etableret som udlæg i korn kan opsamle optil 150 kgN/ha i løbet af efteråret. Omkring halvdelen af denne kvælstofmængde kan udnyttes til den efterfølgende kornafgrøde – i dette tilfælde havre. Forskellen er tydelig og landmanden forventer en gevinst på mellem 10 og 15 hkg/ha for at have etableret en hvidkløver i vårbyggen i 2012.
Claus Østergaard, Planteavlskonsulent
Mobil: 20457465, Mail: co@okologi.dk

tirsdag den 9. juli 2013

Biogas1 blanding og Silphie til biogas

I projektet bæredygtige biogasafgrøder dyrker vi, med start her i foråret 2013, den tyske biogasblanding, Biogas1, med 25 forskellige plantearter. Det er Biogas1 der ses i forgrunden på det nederste billede, her først i juli er den allerede 40-50 cm høj og med en stor biomasse. Vi genkender umiddelbart katostearter, solsikke, lucerne, boghvede, grå bynke, stokrose, esparsette og honningurt.
Denne blanding skal høstes engang i august/september og der skulle ifølge tyske forsøg, være et udbytte i tørstof og i methangas, stort set på linje med majs. Og den lover jo godt allerede.
I baggrunden og på det øverste billede ses Skålplanten eller Silphie, som den også kaldes. Den er plantet ud på marken her i foråret og endnu har den ikke gjort det store væsen af sig, men det ses af de fine nye blade at den har det godt og trives. Der skal ikke høstes på den i år, men fra næste år og de næste 15 år forventer vi på baggrund af tyske forsøg, biomasse- og methangasudbytter på linje med majs.
Torsdag 26 september fra 13-17 er åbent hus på Foulum, og her kan man se og høre nærmere.
 
Carsten Markussen 
Planteavlskonsulent  
Mobil: +45 30 62 72 15 mail: cma@okologi.dk




mandag den 8. juli 2013

Høje forventninger til vinterhvede efter kløvergræs

Denne mark ved Haderslev er sået den 8. oktober med kløvergræs som forfrugt. Der tilført 20 ton svinegylle pr. ha sidst i april måned. Der er ikke foretaget ukrudtsbekæmpelse. Jordtypen er lerjord (JB 7). Afgrøden har fået rigeligt med vand og mangler nu sol og varme - og der kan ses frem til en spændende høst.
Claus Østergaard, Planteavlskonsulent
Mobil: 20457465, Mail: co@okologi.dk
 

fredag den 5. juli 2013

Quinoa på dansk jord

Quinoa’en stod godt hos Søren Bilstrup ved Spøttrup. 18 personer var mødt op for at høre om den spændende og anderledes afgrøde Quinoa. Planten kommer fra et varmere og mere tørt klima i Sydamerika, men den linie der er blevet udvalgt ser ud til at klare sig under danske forhold.

Den er radrenset to gange og klarer sig pænt i kampen mod ukrudtet. Det våde vejr kan måske blive et problem, da melduggen har indfundet sig på de nederste blade. Men vejrudsigten lover sol og tørt vejr de næste dage, så der krydses fingre. Vi følger planten tæt og venter spændt på resultatet ved høst.

Bonusinfo om Quinoa:
Quinoa indeholder et meget højt proteinindhold (7,5-22%) og samtidig indeholder den stort set alle de essentielle aminosyrer og sunde fedtsyrer som f.eks. omega-3-fedtsyren alfalinolensyre.

onsdag den 3. juli 2013

Hvid vårraps har overhalet ukrudtet

Der var 25 nysgerrige landmænd til markvandring hos Søren Platz ved Gesten i går. De så 23 ha stærk hvid vårraps, der nu har overvundet ukrudtet. Så nu venter vi i spænding på hvordan det går med skadedyrene. De hvide blomster betyder, at afgrøden i mindre grad tiltrækker glimmerbøsser. Og indtil videre ser det ud til at holde stik. Der er kun ganske få planter med angreb af glimmerbøsser og det mest kritiske knopstadie er overstået. Erik Tybirk medvirkede ved markvandringen og fortalte om de foreløbige erfaringer med hvid raps. Han anbefaler at man dyrker hvid raps med en rand af gul raps rundt om marken. Det kan opfange et tidligt angreb af glimmerbøsser. Der er kun meget sparsomme erfaringer med dyrkning af økologisk vårraps. Vårrapsen hos Søren Platz var egentligt kun en nødløsning, idet den efterårssåede vinterraps ikke overlevede vinteren. Vurderingen er at vårrapsen fortsat har potentiale til at kunne give et udbytte på 25 hkg/ha. – og det vil være over al forventning.
Claus Østergaard, Planteavlskonsulent
Mobil: 20457465 Mail: co@okologi.dk

tirsdag den 2. juli 2013

14 FE græs pr. døgn

Grovfoderet slap op ved udbinding, så i år måtte køerne på græs både dag og nat. Landmanden er imidlertid blevet så tilfreds med døgnafgræsning, at det også er planlagt for næste år. I maj og juni fik køerne kun A-blanding på stald, og de gav 26 kg mælk pr. ko. ”Jeg skal ikke pumpe gylle, ikke strø i sengebåsene og min fuldfodervogn har stået stille i 6 uger” siger han. Køerne kommer ikke ind af sig selv, så der er anskaffet en ATV’er til at hente køer på. Fra nu af vil græsoptagelsen falde, så køerne begynder at få grønbyg-ensilage på stald – men de skal ud om natten i hvert fald en måned endnu.
Kvægbrugskonsulent Irene Fisker
Tlf. 20926824 Mail: irf@okologi.dk    

mandag den 1. juli 2013

Quinoa rykker i marken

Anders Nørgård, forsøgstekniker på Højbakkegård er ret tilfreds med sine opformeringsmarker af Quinoa. Det er sorten Titicaca som Sven-Erik Jacobsen har forædlet på gennem de seneste 10-15 år. Blandt andet er tidspunktet for høstmodning rykket næsten 6 uger frem, fra medio oktober til primo september.
Når Quinoaen er ved at blive voksen, er det også fordi den faktisk står flottere i disse opformeringsmarker end den gør det i de kontrollerede forsøg. Der er ikke lavet noget håndarbejde i form af lugning i marken. Fremspiringen er ensartet og plantetætheden tilfredsstillende. Det er med til at få afgrøden til at modne ensartet op.
Det er ikke nogen nøjsom afgrøde, N-optimum ligger i området 80-120 kg N, så den skal lykkes og den skal give et afkast i omegnen af 1500 kg, hvilket er nogenlunde afgrødens potentiale.
Så har vi slet ikke talt om forarbejdning og markedsføring, men det bliver der arbejdet intenst på i disse år.
 
Økologikonsulent Sven Hermansen
Mobil: 29437550
Mail: sh@okologi.dk