fredag den 12. juli 2013

Tjek havren for ål

Billederne viser de hvide små cyster som ses på rødderne. Når æggene klækker trænger larverne ind i roden og begynder at tage næring til sig og derved skader nematoden planten.
 
Hold øje med havreål ved at se marken og rødderne. Angreb af havreål forekommer ofte pletvis, eller i striber på marken hvor det medfører, at væksten i kornet bliver dårligere. Bladene får rødlige eller gullige spidser og rødderne bliver meget forgrenet og tykkere end normalt.
 
Skadetærsklen for havre og vårhvede ligger ved 500-1000 æg og nematodelarver pr/kg jord, ved modtagelig vårbyg ligger den på 1000-3000 pr/kg jord. Kommer tallet herover giver det et udbyttetab. Der er stor forskel på udbyttetabet fordi vækstbetingelserne har en afgørende rolle. Men i alle tilfælde skal man sørge for ikke at opformere den.

Der er ingen direkte bekæmpelsesmetoder, så det anbefales at der dyrkes resistente sorter eller, at man ikke dyrker korn på marken. Nematodantallet kan reduceres med 40-60% for hvert år der ikke dyrkes værtsplanter. F.eks. har majs en sanerende effekt. Majs udklækker de nematoder der ligger i jorden, men kan ikke opformere nematoderne. Tromling kan have en god effekt, da havreål vil helst være der hvor jorden er løs.

Skrevet af Rikke Jusjong, praktikant fra Vejlby Erhvervs Akademi


Ingen kommentarer:

Send en kommentar