torsdag den 22. august 2013

DLF kløvergræspartner Gert Lassen

Kløvergræs lagt ud i foråret i vikke og vinterrug efter vinterdækkede gulerødder. Rugen kom ikke pga de store halmmængder. I venstre halvdel af det øverste billede ses Aulum økoslæt, som er en blanding 45 type, med mindre rajsvingel og lidt timothe i stedet for, samt cikorie. Til højre GreenCut Extra som ligner Aulum øko slæt bortset fra at noget af den alm. Rajgræs er erstattet af hybridrajgræs, der erfaringsmæssigt ikke holder til andet brugsår.
På det andet billede ses til  venstre Foragemax 21, som jo er en afgræsningsblanding uden rødkløver og til højre en blanding med hvid- og rødkløver, alm. Middeltidlig og sildig rajgræs, en lille smule timothe og 30 % Strandsvingel Jordane.
Der er faktisk forbavsende lille forskel at se på blandingerne nu, bortset fra Cikorien, men godt ser de ud, her 3 uger efter andet slæt.
Og det bliver spændende at se hvordan de kommer til at se ud første og andet brugsår og måske tredie.

Carsten Markussen 
Planteavlskonsulent  

 
mobil: +45 30 62 72 15 mail: cma@okologi.dk




Ingen kommentarer:

Send en kommentar