fredag den 11. oktober 2013

Sustaingas




 EU projektet Sustaingas afholder projektmøde i Sofia i Bulgarien, hvor vi bl.a. forbereder de kommende internetkurser og workshops om bæredygtig økologisk biogas. Det danske internetkursus/webinar afholdes d. 29. Januar. Vi sidder netop nu i en Bulgarsk pressekonference, hvor der fortælles om projektet. De bulgarske investorer i vedvarende energi er udfordret, da regeringen har pålagt 30% skat på brugen af vedvarende energi.

Lone Klit Malm, lkm@okologi.dk

Larver i hønsemøg














Jan Volmar har næsten altid gang i et projekt eller flere. Et af de projekter han har gang i lige nu, er et forsøg med opformering af fluelarver i hønsemøg, med efterfølgende forsøg med at fodre høns med fluelarverne som proteinfoder.
På det øverste billede ses Jan Volmar ved larveopformeringen, her holdes konstant optimal temperatur og fugtighed, så der kan produceres ca. to kuld larver om ugen.
På det andet billede ses det nye hønsehus, hvor de høns der fodres med larver og korn, går ved siden af et kontrolhold der fodres med korn og kraftfoder, ligesom Jans 12.000 andre høns.
Spændende om vi her ser spiren til den fremtidige fodring af alle Jan Volmars og hans økologiske kollegers, høns.
Carsten Markussen 
Planteavlskonsulent  

 
mobil: +45 30 62 72 15 mail: cma@okologi.dk





onsdag den 9. oktober 2013

Sen fravænning af kalve




Hos Henrik Pedersen i Brønderslev og hans 60 rolige krydsningskøer, er arbejdet med at passe kalve udliciteret til køerne. Her går kalv og ko sammen ca. en måned efter kælvning. Ko og kalv går sammen den ene halvdel af døgnet, og resten af tiden er koen i flokken med malkekøerne. Efter den 1. måned går kalvene sammen med ammetanter til fravænning eller slagtning.

Kalvene har en flot tilvækst og en god sundhed uden sygdomme og behandlinger. Ud fra ydelseskontrollen forventer vi at kalvene drikker ca. 6,5 EKM om dagen.

Når man ser på de knap 1 årige kvier og slagtetyres gennerelle vægt og sundhed tyder det på at sen fravænning er en god start på livet.

Birgitte Hemmingsen 
Mobil; 24609006

fredag den 4. oktober 2013

Afgræsningsmarkerne lige nu

 
Vi har indtil nu haft et fantastisk dejligt efterår, hvor der kun har været få steder med frost. Græsset gror stadig, men ikke så meget som tidligere på sæsonen. Det er derfor vigtigt at få reguleret antal dyr (kg) pr ha, så vi ikke lader ”øjet fede studen”. Nogle græsmarker er ædt godt ned, men hvis der er mulighed for suppleringsfodring kan dyrenes tilvækst stadig holdes. Kvierne kan også flyttes til
slætmarker, så de stadig har et godt ”bid”.
Kirstine Lauridsen
Kvægbrugskonsulent
Økologisk Landsforening
Mobil 20436104

Hvordan ser det ud med grovfoderbeholdningerne?

Udbytterne i grovfodermarkerne har svinget noget hen over sæsonen, og det er vigtigt at få lavet en analyse af de afgrøder der er, samt få opmålt beholdningerne. Det er bedre at tage stilling til tilpasninger nu end at stå til april, og så lagrene er tomme eller meget små. På billederne ses en 1. års kløvergræsmark med cikorie sidst i september, en majsensilagestak, og siloanlæg hos en stor svensk økologisk mælkeproducent.
Kirstine Lauridsen
Kvægbrugskonsulent
Økologisk landsforening
Mobil 20436104


Lyng i hønsegården



Ved Jan Volmer i Brande har ca. 12.000 æglæggende høns fået lyng i hønsegården. Et 20 cm tykt, og 6 meter bredt bælte omkring hele stalden er dækket af lynghedens høstede lyng og førnelag. Lyngen virker drænende, og fungere samtidig som rodemateriale for hønsene.
Lyng og hønsemøg har tilsyneladende gennemgået en komposteringsproces, og det forventes at komposten vil opsamle nærringsstofferne fra hønsemøget.
Lyngen har nu ligget siden april, og skal snart skiftes ud med et nyt lag.
Det er en stor gevinst for dyrevelfærden at undgå vand omkring stalden. Vandet er normalt meget urent, men tiltrækker hønsene, der derved indtager urent vand.
I perioden hvor der har ligget lyng i hønsegården er dødeligheden i besætningen faldet til 2,5 %
Birgitte Hemmingsen
Mobil; 24609006

Søer i pil

Indtil ganske få dage før dette billede blev taget, var her sofolde på tværs af pilerækkerne. Det ses meget klart at søerne og grisene har brugt pilen til at opholde sig under, til at rode i jorden under og til at gøde under. Der ses ingen skade på de efterhånden ret velvoksne piletræer, der er sat som stiklinge i 2009.
Man kan med sindsro kalde det grisevelfærd, at gå rundt her i skyggen.

Carsten Markussen 
Planteavlskonsulent  

 
mobil: +45 30 62 72 15 mail: cma@okologi.dk