onsdag den 11. december 2013

Gammel kornsort slår ny på bagekvalitet

Til venstre ses Gotlandsk børst og til højre Skagen. Foto: Marie-Louise Simonsen 

Med et højt protein- og glutenindhold "vandt" Gotlandsk børst titlen som bedste brødhvede i kampen mellem den nye sort Skagen og den gamle sort Gotlandsk børst. Skagen opnåede slet ikke bagekvalitet i forsøget, men leverede til gengæld et signifikant højere udbytte.

Dysten mellem den gamle og den nye sort var etableret efter kløvergræs to steder, Foulumgård og i Aastrup. Begge sorter blev sået med henholdsvis 12 og 36 centimeters rækkeafstand og tildelt henholdsvis 0 og 80 kg N/ha. Ydermere blev jordløsning testet på 36 centimeters rækkeafstand.

De højeste udbytter var ikke overraskende på 12 centimeter med 80 kg N/ha, mens bedste brødhvede kvalitet var på 36 centimeters rækkeafstand med 80 kg N/ha og med jordløsning.

Visuelle observationer viste at Gotlandsk børst dækkede jorden tidligere og buskede sig mere i vækstsæsonen. Desuden kunne den med sin højde holde det værste ukrudt i skak, hvilket måske kan give færre ukrudtsproblemer i sædskiftet.

Det sidste er en kvalitet, som mange økologer godt vil se. En konkurrencedygtig sort, der kan levere brødhvedekvalitet. 

Konklusionen er at de gamle sorter kan noget som de nye ikke kan. Men de nye kan noget som vi gerne vi se af de gamle sorter, de kan nemlig levere udbytte. En kombination af den gamle og den nye sorts egenskaber ville være idéelt i et økologisk sædskifte.


1 kommentar:

  1. Man kan ikke konkludere noget generelt om gamle og nye sorter på baggrund af et forsøg med kun én gammel og én ny sort. Når det alligevel er rimeligt at gøre det, så er det fordi man ser det samme i de fleste andre forsøg med gamle og nye sorter. Og der er heller ikke noget overraskende i det. Protein koster udbytte. Sådan er det bare. Man ville sikkert få det samme resultat, hvis man sammenlignede to gamle sorter eller to moderne sorter. Spørgsmålet er prisen. Hvor meget udbytte koster proteinet? Forsøget viser så vidt jeg kan se, at for hver procent-point protein man vinder, mister man kun 311kg/ha ved jordløsning, 1200kg/ha ved at gå fra 12 til 36 cm rækkeafstand og hele 1700 kg/ha ved at gå fra Skagen til Gotlandsk børst. Set i det lys er den gamle sort en dyr løsning til at opnå højere protein-indhold. Jordløsning er til gengæld energikrævende, og der er øget rækkeafstand også, hvis det kræver ekstra ukrudtsbekæmpelse. Det er derfor svært at sige, hvad der er billigst.

    Man må også se på, at ingen af parcellerne med Skagen har et tilfredsstillende protein-indhold til bagning, så hvis der kun er de to sorter at vælge imellem, så bliver økologerne nød til at vælge den gamle sort.

    Livet er ikke let. Og det er fortolkning af forsøgsresultatger heller ikke.



    Venlig hilsen

    Anders Borgen

    SvarSlet