tirsdag den 19. marts 2013

Stor interesse for staldmøde om bælgsæd

Snestormen udeblev i dag, så de 50 deltagere kunne godt komme frem til staldmøde hos Laust Stenger ved Rødding. Mødet handlede om fodring med lupin og hestebønne og var arrangeret af Økologisk Landsforening og Videncentret for Landbrug. Kirstine Jørgensen fortalte blandt andet, at varmebehandling med gårdtoasteren har virket endnu bedre end forventet – de toastede hestebønner indeholdt 190 gram AAT pr. kg tørstof. Irene Fisker fortalte blandt andet om erfaringerne med 100 % selvforsyning med ensilage, korn og lupin. Flere af deltagerne havde erfaringer med hestebønne og der var enighed om, at hestebønne fungerer godt i fodringen – det er mere usikkert med udbyttet i marken.
Kvægbrugskonsulent Irene Fisker
Tlf. 20926824 Mail: irf@okologi.dk