fredag den 13. september 2013

Vinterraps på rækker efter vinterbyg

I denne mark nær Gram i Sønderjylland er der sået vinterraps den 16. august med forfrugt vinterbyg. Tilsyneladende er spildkorn af vinterbyg elimineret med 2 gange harvning efter høst og en omhyggelig pløjning lige inden såning af vinterrapsen. Marken er radrenses den 31. august med kameraradrenser. Ukrudtet kigger så småt frem igen og især kvik kan blive et problem i efteråret. Der planlægges en ny radrensning så snart vejret tillader det. Herefter gælder det om at holde godt øje med rapsjordlopper inden der i det tidlige forår skal tages stilling til om marken skal have lov til at leve til høst 2014.
Claus Østergaard, Planteavlskonsulent
Mobil: 20457465 Mail: co@okologi.dk