torsdag den 11. december 2014

Koks i jorden?

Nye forsøg med tilførsel af halmkoks har givet 22 pct. højere kerneudbytte på grovsandet jord (Jyndevad). Halmkoks fremstilles ved pyrolyse af hvedehalm, dvs. en forbrænding ved omkring 500 C og uden ilttilførsel. Det svarer til fabrikation af Biochar, som er det engelske udtryk for biokoks. Der blev tilført 1 % koks til jorden, hvilket svarer til 30-40 tons pr. ha.
Forklaringen på merudbyttet er at vandkapaciteten i jorden øges, og modstanden, som rødderne møder ved vækst i jorden, mindskes. Men der kan være andre og flere forklaringer.
Det fremgår ikke direkte af Økologivejledningens bilag om det er tilladt at bruge halmkoks. Hvis det tolkes som en halmaske, så er det ikke tilladt, mens træaske, og dermed biokoks fra træ formodentlig må bruges. Biokoks er endnu ret dyrt af fremskaffe, så det er indtil videre en lidt usikker investering. Flere forsøgsresultater må afventes inden der kan anbefales noget om biokoks. De nævnte forsøg bliver præsenteret på Plantekongres i Herning den 15. januar 2015.

Michael Tersbøl
Mobil 51532711
Mail: mit@okologi.dk

torsdag den 27. november 2014

Efterårsudlæg Aulumblandingen

Den har bredt sig helt op til Himmerland, Aulumblandingen til afgræsning. For nørder er det en mellemting mellem bl 22 og bl 24, hvor de middeltidlige rajgræsser og timothe giver fylde og fart. De sildige giver sammen med engsvingel bund og holdbarhed, når marken bliver styret effektivt i afgræsningen.
Marken er lagt ud i første uge af september, efter havre, som kom efter majs med efterafgrøde, der kom efter 3 års kløvergræs. Sået med en 6 m Wäderstadt Spirit, er det hele lykkes. Det er en dyr men meget præcis maskine til formålet, når den bliver indstillet til at rille frøene 1 cm dybt og trykke med hjulene. Bagerst kører der en finger der jævner og smuldrer. Se den og et par andre fine maskiner på Agromek i denne uge, Vi forventer et pænt 1. slæt på markerne, hvilket ikke altid lader sig gøre ved efterårsudlæg.
Sven Hermansen mob.: 2943 7550. Mail: sh@okologi.dk

Kom til ØKOLOGIENS STAND på Agromek

Vi står klar med frisk presset økologisk juice af æbler og rodfrugter. Loise svinger kniven over råvarerne og trykker på knappen. Vi har vores gødningskatalog og online katalog klar med muligheder for at bruge recirkuleret biomasse i alle kommuner som gødning.



video

onsdag den 26. november 2014

Økologisk Landsforening på Agromek

Kom og mød Økologisk Landsforening på standen i hal D på Agromek 2014. Vi har gavekort til omlægningstjek, energishots lavet af økologisk frugt og grønt og information om recirkulering af næringsstoffer.

Mads S. Vinther
msv@okologi.dk
Mobil. 30 62 90 16

torsdag den 20. november 2014

Spergel i efterårsudlægget

Vi ser det ret ofte i kløvergræs lagt ud uden dæksæd: En enkelt ukrudtsart eksploderer og gør alt hvad den kan for at udkonkurrere kløvergræsset. Vi kender det med hyrdetaske på næringsrig jord, pileurt og hanekro på sort jord og lavbund. Spergel (Spergula arvensis), har sin niche og konkurrerer særdeles godt, på næringsfattig jord.
Spergel er en kulturplante eller måske rettere en indslæbt og udnyttet plante, der har været brugt som kosttilskud. Den smager som frisk spinat. Når man finder dem, er der som regel mange, så der kan hurtigt klippes en kurvfuld.
Men da den klarer sig godt på næringsfattige jorde, indikerer den også at der kan være behov for kalkning. Lave Ph-værdier i jorden binder næringsstofferne til kolloiderne, så gødningen ikke virker helt efter hensigten. Vi tager et par jordprøver på marken. En i bæltet med spergel og en i den omgivende mark. Løsningen kan være at give ekstra kalk der hvor sperglen gror. Men nu skal vi først se analysen.
Sven Hermansen Økologikonsulent. Mob 29437550 mail sh@okologi.dk

Vinterbyg med manganstriber

En af de sjældne vinterbygmarker, her ved Bjerringbro, viser manganstriber på trods af, eller måske på grund af at alle forholdsregler er taget.
Marken er sået midt i september, med en forfrugt af en stærk vårtriticale. Jorden er pløjet, pakket inden såning og tromlet med en glat tromle inden fremspiring.
Men så blev det blæsevejr og det begyndt at fyge, lige inden den tunge regn kom og klappede jorden sammen og lavede dybe skyllerender. Alt sammen lige i de dage hvor byggen skulle spire frem.
Jorden er pakket for meget, rødderne har ikke mulighed for at udvikle sig ordentligt, det er med til at fremprovokere mangelsymptomer.
Det er for sent at gøre mere ved det nu, men vi skal være klar til at hjælpe vinterbyggen i gang i det tidlige forår. Først med gødning, og hvis der bliver behov for det, så tjekker vi om der skal bringes mangansulfat ud, før det kommer til at skade afgrøden.
Sven Hermansen. Mobil: 29437550. Mail: sh@okologi.dk

Stockpiling

Hvad er nu det for noget sjusk? Er landmanden gået fallit?
Ingen af delene, det er vinterfoder for Herefordkøer.
Marken blev sået til med kløvergræs i foråret, ukrudt og kløvergræs blev høstet, tørret og presset i rundballer i august. Herefter er ballerne blevet stående, de er presset i net og blot de står op bliver kun den yderste centimeter våd, resten er godt hø til dyrene. Der skal stribeafgræsses, dyrene får nyt græs og en ny balle efter behov, og så de ikke træder marken op.
Dyrene kan efter behov gå op i skoven og lægge sig i halm der.
Billig måde at holde og fodre dyr på.

Carsten Markussen 
Planteavlskonsulent  

 
mobil: +45 30 62 72 15 mail: cma@okologi.dk




tirsdag den 18. november 2014

Ny lucerne-kløver-græs-urte blanding til hø

I et samarbejde mellem leverandører af hømælk, Frøsalget, DLF-Trifolium og Økologisk landsforening, er der blevet udviklet en ny græsmarksblanding. Rygraden i blandingen er lucerne, herudover har der specielt været fokus på at planterne skal være nemme at tørre, gode i blanding med hinanden, bunddækkende og at det skal være en stor mangfoldighed i marken.
Køb den hos Frøsalget til udsåning i foråret 2015.

Carsten Markussen  & Thorkild Nissen

tlf. 30 62 72 15              40 25 60 47






onsdag den 12. november 2014

Kvælstofmaximering



På Hofgut Raider bliver den egenproducerede biogasgylle rig på kvælstof. Over 10 kg totalkvælstof og over 6 kg ammonium kvælstof pr. kubikmeter. Brugen af fast møg fra økologiske slagtesvin og kløvergræs som hovedfoder til biogasanlægget har med tiden givet en væsentlig beriget gylle. Raider høster kløvergræs hos øko-naboer og bringer også deres anden af biogasgyllen ud på deres marker. Ingen penge er involveret. Al gårdens halm bruges som strøelse til de næsten 1000 stipladser. Det giver godt med biogas. Halvdelen af kløvergræsset til biogasanlægget hentes hos naboerne. Hr. Raider høster selv kløvergræsset og bringer også naboernes returgylle ud. Der betales ikke for de gensidig ydelser. 

Anlægget er fra NQ Biogas Anlage og landmanden er meget tilfreds med systemets evne og kapacitet til at behandle fast gødning og kløvergræs ensilage. 
Michael Tersbøl
Mobil 51532711
Gaskedel til biogas på 450 kW

Lagertank til gylle med gaslager øverst

Ensilage med kløvergræs og fast møg nedenunder.

tirsdag den 11. november 2014

Biogas med sprinkleranlæg i stedet for homogen omrøring

I Arnschwang tæt på grænsen til Tjekkiet kan man besigtige biogasanlæg fra Sauter Biogas i meget forskellige størrelser. Der er stor forskel i størrelsen mellem 190 kW og 4 MW. Altså en faktor ca. 20. Men princippet bag driften er ens: Det er vådforgæringsanlæg, som kan behandle fast biomasse som græs, dybstrøelse, halm, hestemøg m.m. Der bruges ingen gylle i det store anlæg. Der er ingen omrøring i tankene, men en kraftig sprinkler som sprøjter tynd biogasvæske pumpet ud og op fra bunden ud ovenpå flydelaget. Indholdet i tankene bliver nemlig kraftig lagdelt, men det er ikke noget problem, da biogas processenfungerer fremragende, når bare væsken holdes i bevægelse.

Indfødningen er meget simpel i det en teleskoplæsser skubber en portion biomasse igennem en vandlås i kanten af anlægget.
Det lille anlæg har kostet ca. 500.000 € for fem år siden. Det store har kostet omkring 3 mio. €. Det store anlæg har ikke betonvægge, men en jordvold, som omgiver en lagune (se foto). Det er forholdsvis billigt for et anlæg, som også er nemt at passe og vedligeholde. Egenforbruget til strøm ligger i den lave ende på omkring 5%. Det lille anlæg giver et overskud å 80-100.000 € ud af en omsætning på 350.000 €. Det store anlæg producerer strøm for ca. 4.5 mio. € om året til en feed-in tarif på ca. 1,20 kr. p4. kWh.


På det sidste foto ses indfødningen til det store anlæg.


Konceptet er interessant især hvis man har tørstof- og fiberrig biomasse.

Michael Tersbøl
Mail: mit@okologi.dk
Mobil: 51532711

Biogas og kompost laves af haveparkaffald og hestemøg

På Rosenheimer Erdenwerk afgasser man haveparkaffald, hestemøg, grøftekant-græs mv. i fire gastætte 30 meter lange garager. Biomassen bliver overbruset med perkolat, som bagefter pumpes i en perkolattank, hvor halvdelen af biogassen produceres. Perkolatet varmes op til 55 grader og pumpes igen over i garagen og oversprøjtes på biomassen. Den afgassede biomasse tømmes ud med gummiged efter 28 dage og den komposteres i lange miler inden den til sidste blandes med spagnum og andre stoffer til blomstermuld, som sælges i supermarkeder. På billedet ses en kompostvender i arbejde.
Der er således indtægter fra energiproduktionen, modtagelse af haveaffald m.v. og salg af blomstermuld.




video


Michael Tersbøl
Mail: mit@okologi.dk
Mobil 51532711

lørdag den 8. november 2014

Så er det tid for deltagelse i kurser

Vi er nu i gang med en lang række kurser for, at øge kompetencer, og lave vidensdeling i mellem landmænd. Her er en række deltidslandmænd, ca. 50 deltagere fordelt på 3 kurser i landet, i gang med kurset ” Økonomiske økologiske strategier for mindre økologiske landbrug”

 

Bjarne Hansen Økologikonsulent
Tlf. 21 15 87 06

 

søndag den 2. november 2014

Foderopgørelse og fordeling

 
Det er nu tid til endelig opgørelse over de beholdninger, der er til rådighed i vinterperioden.
Analyser af de enkelte stakke/afgrøder  er vigtige ved beslutning om,
hvilke grupper af dyr der skal have hvad. Med udsigt til den største overskridelse af kvoten,
der er set, kunne dette måske indgå i de beslutninger, der tages. Nykælvede køer er stadig dem,
der skal prioriteres først. Og måske kan der ved den rigtige sammensætning af grovfoderet,
spares på det dyre indkøbte foder?
Vi kan være behjælpelige med disse beregninger.
Kirstine Lauridsen
Agronom, kvæg
Mobil 20436104
 
 

fredag den 31. oktober 2014

Sidste slæt græs

Sidste slæt , tørstofprocent og sporer.
Der er ensileret på livet løs de sidste dage, hvor der har været tørvejr – sådan da. Og så fik vi lidt nattefrost.
Ensilagen er våd, og hvis der er meget cikorie i, har jeg hørt flere sige: det ligner ”roetop”.
Det er svært at tørre, og tørstofprocenten er svær at få op på mellem 25 til 30 %, for at undgå saftafløb.
Sandindholdet i ensilagen vil også være  øget.
Indholdet af sporer i ensilagen kan stige meget, og det bør vurderes, om det skal bruges til køerne,
hvis der er for højt et indhold. Tag dine forholdsregler og hold god hygiejne ved malkningen.
Kirstine Lauridsen
Agronom kvæg
Mobil 20436104
 
 


 

torsdag den 30. oktober 2014

Smælderlarver i vinterrug

Smælderlarver kan angribe alle afgrøder der dyrkes i optil 4 år efter en ompløjet græsmark. Størst skade ses dog normalt 1-2 år efter ompløjning. Skaderne er altid underjordiske. På korn ses de som gule blade eller helt visne planter. Tages planterne op ses helt eller delvist overgnavede stængler. Vinterrug skulle være den mest modstandsdygtige afgrøde, fordi larvernes aktivitet er mindst om efteråret. Størst skade ses ofte i kartofler, roer eller andre langsomt voksende forårssåede afgrøder. Anbefalingen i denne mark er, at omså de pletter, hvor skaderene er størst med vinterrug (180 kg/ha) omkring midten af november.
Claus Østergaard, Planteavlskonsulent
Mobil: 20457465, Mail: co@okologi.dk
 

onsdag den 29. oktober 2014

Webinar og gratis onlinekursus om økologiske biogas

I dag fik vi så gennemført vores webinar, hvor undertegnede holdt et kort foredrag om vores aktiviteter i IIE-projektet SUSTAINGAS. www.sustaingas.eu
Webinaret er indledningen til et online kursus, som er åbent for alle og kan tilgås på nettet, nårsomhelst, det passer den enkelte at bruge tid på det. Kurset kan bruges frem til d. 13. marts 2015. Det er gratis, men man skal registrere sig for at få et password, og det gør du her: http://www.renac.de/en/current-projects/sustaingas/registration/registration-danish.html

Webinaret blev i øvrigt optaget, så det kan stadig ses på nettet på dette link:
http://www.renac-online.de/plugin/bbb/listing.php,  hvor man først skal have logget sig på med de logondata man har modtaget efter registrering.



Onlinekursets hovedemner:

  • Det grundlæggende om biogasproduktion
  • Hvad er ØKOLOGISK biogas?
  • Effekten af økologisk biogas på landbrug og miljø
  • Økonomisk levedygtighed og projektudvikling
  • Praktiske overvejelser
  • Best practice eksempler
God fornøjelse med kurset 
Michael Tersbøl
Mobil 51532711

tirsdag den 28. oktober 2014

Lucerne tæt på 1. november

Det var egentlig afgjort. Lucerne skulle gå ind i vinteren med en god pels der skulle sikre kalium til overvintring på denne jb 3. Plus en masse nye skud, klar til foråret.
Men jordtemperaturen er høj og der er ikke planlagt frost de næste 14 dage, så afgrøden er ved at blive for tæt.
Lucerne er slået idag, med skarpe knive med 8 cm stub. Straks den er væk, kommer der 10 t dybstrøelse på.
Sven Hermansen mob. 29437550

tirsdag den 21. oktober 2014

Vinterspelt under våde forhold

230 kg Oberkulmer, sået den 8. oktober i det lune efterår. Forfrugten er havre efter som kom efter en frøgræsmark. Der var lagt op til en fin afgrøde her, lidt syd øst for Brønderslev.
Ca 150 mm regn på et par døgn, satte de flade marker under blank vand. Vi ved at vinterspelt generelt er robust og at den tåler at stå med fødderne lidt vådt. I modsætning til feks vinterrug. Men sådan en test har vi ikke tidligere set den udsat for.
Planterne er der men de er små og lidt for rødlige. Vi tror på at, hvis det lune vejr fortsætter et par uger inden den første rigtige nattefrost, så overlever denne Oberkulmer Rotkorn også den brutale behandling.
Økologikonsulent Sven Hermansen mobil 29437550 mail sh@okologi.dk

tirsdag den 14. oktober 2014

Økologiske roer på foderbordet

Roerne her er dyrket hos en sønderjysk mælkeproducent. Fra venstre er det Kyros (16-17 % tørstof), Enermax (19-20 % tørstof) og Beretta (22-23 % tørstof). Beretta fås som økologisk produceret frø og udmærker sig ved at have en kraftig top, som dækker jorden tidligt. Erfaringen fra denne mark er imidlertid, at Beretta er knudret med meget vedhængende jord, og derfor tør landmanden ikke samensilere roerne med majs. Nu overvejes det hvordan roerne skal udfodres, så køerne ikke sorterer for meget i foderet. Roerne kommer til at indgå i foderplanen med 2 FEN pr. ko.
Kvægbrugskonsulent Irene Fisker
Tlf. 20926824 Mail: irf@okologi.dk

mandag den 13. oktober 2014

Gode slagtelam kun på grovfoder

I projekt ”Uddannelse i produktion af økologiske får, lam og geder – fra produktion i stalden til afsætningsegnede kød og mælkeprodukter” har Økologisk landsforening arrangeret en tur til svenske fåreavlere. Ved besøget hos Viktoria Gustavson og Håkan Ljungqvist, så vi deres gode krydsningsmoderdyr som består af Svensk Finuld og Texel og med en slutvædder af Suffolk. Lammene blev produceret på grovfoder, afgræsning og græsensilage. Besætningen har været med i en forsøgsserie udført af Götale Forsøgsstation, der forsker i grovfoder til moderfår og lammeproduktion. Et af deres forsøg viste en forskel på 5 kg mertilvækst på lam hvor mødrene havde fået en høj fordøjelig græsensilage i forhold til en mere middel fordøjelig ensilage. Forsøget viste også at selvom der blev suppleret med korn til den middelfordøjelige ensilage så hjalp det ikke på tilvæksten hos lammene. Så det var meget entydigt at den gode kvalitet og fordøjelighed i græsensilagen viste en tydelig forbedring i lammetilvæksten. Det var også tydeligt, at de svenske fåreavlere gik meget op i kvaliteten af deres grovfoder, efter at have deltaget i den forsøgsserie, som gav dem klare tal for hvad det betyder for deres økonomi i fåreavlen, og den kvalitet af deres lam som er nødvendig for en fornuftig afsætning. Alle disse forsøg med mere, kan findes på Götale forsøgsstations hjemmeside og der er læsestof til mange lange vinteraftner som kan bruges til at blive klogere på fåre- og lammeproduktion.

Økologikonsulent Bjarne Hansen, 
tlf. 21 15 87 06. 
Mail: bh@okologi.dk

Høj pris på skind fra Gotlænderfår

I projekt ”Uddannelse i produktion af økologiske får, lam og geder – fra produktion i stalden til afsætningsegnede kød og mælkeprodukter” har Økologisk landsforening arrangeret en tur til svenske fåreavlere. Ved besøget hos Margareta og Magnus Håård, så vi deres fine Gotlænderbesætning, og fik indsigt i den stigende pris og omsætning af skind, som bidrager mere til indtjeningen pr moderfår, end kødproduktionen. De værdisatte deres salg af skind til kr. 800 pr styk, og kødet til kr. 600 pr lam, og vi så flere udsalgssteder, der solgte de færdige skind til en pris på imellem kr. 1500 og kr. 2000 pr styk. Det er almindeligt i Sverige at prisen på lam falder med 40 % efter september, så derfor en gns. pris på kr. 600 i deres slagteperiode.

60 % af alle får i Sverige er Gotlænderfår og de udførte naturpleje på denne ejendom på en meget effektiv måde. Besætningen har deltaget i gårdstudier udført af Götala Forsøgsstation i Skara og har opnået fine tilvækst resultater af deres lam på ren grovfoder. De fleste lam blev leveret med høj slagtevægt til slagteri uden brug af korn eller kraftfoder.

Økologikonsulent Bjarne Hansen, 
tlf 21 15 87 06
Mail: bh@okologi.dk

 
  


onsdag den 8. oktober 2014

Efterafgrøde af rødkløver

Ved maskindemonstration 6 oktober hos Thorbjørn Sørensen blev der fremvis en efterafgrøde af rødkløver, 3 kg udsædsmængde sået den 8. maj ved sidste radrensning i vinterrug. Efterafgrøden stod meget kraftig, og der må forventes en god produktion af kvælstof, som den kommende vårafgrøde kan få gavn af.

Med venlig hilsen

Bjarne Hansen 

Mobil: 21 15 87 06


Radrensning i vinterhvede med Cameleon

Ved maskindemonstrationen den 6. oktober hos Thorbjørn Sørensen blev der radrenset i tidlig sået vinterhvede med en Cameleon radrenser. Det bliver spændende at følge effekten af radrensningen i den kommende vækstsæson. Vejret var perfekt til radrensningen, og der må forventes en god bekæmpelse af frøukrudtet.

Økologikonsulent 
Bjarne Hansen 
tlf. 21158706


tirsdag den 23. september 2014

Lav faste kørespor i kløvergræs

Hos Mogens Hansen ved Give er opskriften på faste kørespor enkel og den virker:
Der pløjes, hvorefter marken køres igennem for hver 12 meter med GPS-styret traktor. Herefter sås kløvergræsudlæg. I foråret kan man køre tidligere med gylle på grund af at der er lavet spor året før.
De lettere opgaver som skårlægning og rivning kører ikke i 12 meter spor, men alt gyllekørsel og finsnitteren gør. Finsnitteren trækker en vogn efter sig.
Der er en fantastisk blød og lækker jord mellem sporene, og det giver mellem 10 og 20 % større udbytte, mere liv i jorden og mindre fordampning af lattergas, som er en af de skadelige klimagasser.
På billedet ses Mogens Hansen i en 3. års kløvergræsmark, den andet billede viser en første års kløvergræsmark. Køresporene ses tydeligt i begge marker.

Carsten Markussen 
Planteavlskonsulent  

 
mobil: +45 30 62 72 15 mail: cma@okologi.dk




fredag den 19. september 2014

Intensiv planteproduktion med mobil grøngødning i NL.


På vores tur til Holland i projektet HØJ PRODUKTION UDEN KONVENTIONEL HUSDYRGØDNING brugte vi en eftermiddag hos Joost van Strien. 93 ha. økologisk siden '97 og biodynamisk siden '04. Der importeres lidt økologisk møg og gylle (300 t) og der modtages 900 tons snittet naturplejemateriale, som komposteres og bruges som jordforbedring. Markplanen består af 25% med kløvergræs/lucerne, 25% korn, 25 % rodfrugter og 25% grøntsager. Der sås efterafgrøder med bælgplanter overalt, hvor det er muligt. Der pløjes med 8 furet skrælplov (Rumpstadt) i max. 17 cm's dybde, og der køres i faste kørespor resten af sæsonen (efter pløjning) med 3,15 m sporbredde. Kløvergræs bruges delvis som foder til kvægbruger, delvis til direkte gødskning til grønsager og ellers ensileres det til udbringning tidligt om foråret. Komposten fra naturplejematerialet indeholder 8 kg N pr. tons. Jordens kulstofindhold er steget fra 2,3 til 2,8 i den tid Joost har drevet gården. Der indkøbes en meget fin og varmebehandlet kompost til at lægge over frøene, når der er sået. Derved undgås meget ukrudt, som vil spire i rækkerne, og arbejdsbehovet er nedsat med 50 %. Vi så flotte afgrøder på kamme, industrigulerødder, cikorie til julesalat og hokkaido. Snorlige rækker og ukrudtsfrie. Gården har en hjemmeside sammen med en anden ung landmand: http://www.bioromeo.nl/boeren/zonnegoed/

Michael Tersbøl
Mobil 51532711



onsdag den 17. september 2014

Blomkål på faste kørespor i NL


Familien Bakker driver 80 ha med kløvergræs, grønsager, kartofler og lidt korn. Sporvidden på de faste kørespor er 3,20 meter, og der er ikke pløjet siden 2008. I 2011 blev beddyrkning indført. Der dyrkes 10 afgrøder i et 6-årigt sædskifte, inkl. efterafgrøder og dobbeltafgrøder. Der er kødkvæg på gården, og derfra udnyttes fast gødning. Der importeres også fast gødning fra en gedefarm. Ellers er det grøngødning, og sidste slæt fra kløvergræs ensileres for at blive brugt som gødning. Siden etablering af de faste bede og faste kørespor er energiforbruget faldet med 30 % og gødningsbehovet er ligeledes faldet med 30 %. Gården er med i en certificering af klimaneutrale hollandske gårde. Blomkål er hovedproduktionen, og der høstes på 30 ha. om året. (bl.a. pga. dobbelt afgrøder)

Michael Tersbøl 
Mobil 51532711





mandag den 15. september 2014

Etablering af insektvold


På en mark i Kgs. Tisted blev der i weekenden etableret en insektvold. Der blev sået en insektvoldsgræsblanding bestående af hundegræs, rajsvingel, engrapgræs og timothe.
Bjarne Hansen 21158706 og Jens Chr. Skov 23446557


Maskindemonstration med til bekæmpelse af rodukrudt


Der var livlig debat om strategien for bekæmpelse af rodukrudt på den afholdte maskindemonstration på Havredal Praktiske Landbrugsskole.
Konklusion blev, læg en langsigtet strategi og hold den. 

fredag den 12. september 2014

Græs og halm til Gas

Fra et seminar d. 3. september fik man indtryk af hvilke muligheder der ligger i at bruge græs til energiproduktion i form af biogas. Politikere og andre ønsker ikke at energiafgrøder bliver en dominerende del af biogasproduktionen i Danmark, sådan som den gør i Tyskland, hvor der i høj grad dyrkes energimajs til biogas. Derfor er det bestemt at max. 25 pct. af inputtet til biogasanlæg må være energiafgrøder. I 2018 strammes grænsen til 12 pct. Økologer der bruger kløvergræs er dog undtaget herfor.
Et alternativ til energiafgrøder kan være græs fra naturarealer eller halm, som der er et stort overskud af i Danmark. Man kan ganske vist afbrænde mere halm for at udnytte energien fra halm end vi gør i dag, men det vil give en negativ kulstofbalance og på sigt skade jordens frugtbarhed. Syddansk Universitet har beregnet, at hvis kulstofindholdet i jorden skal holdes intakt, så kan vi kun udnytte 15 PJ (petajoule) i energi ved at brænde halmen. Hvis man derimod forbehandler halmen og kører halmen igennem biogasanlæg, så kan vi udnytte 50 PJ fra halm uden at få negativ kulstofbalance. Forskellen skyldes, at biogasanlægget kun nedbryder ca. halvdelen af det organiske kulstof i halm, men det i afbrændingen forsvinder helt. Hvis halmen bliver teknisk og økonomisk muligt at udnytte, kan det trække en masse kvæg og svinegylle med i gennem biogasanlæggene, da gylle alene er svær at få økonomi i at afgasse.

Seminarprogrammet og indlæggene kan ses her.

Michael Tersbøl
Mobil 515327411

torsdag den 11. september 2014

Tidlig såning af efterafgrøder betaler sig

Vinterrugen i denne mark blev høstet den 27. juli og straks efter etablerede Hans Roostgaard Andersen en efterafgrøde med en blanding af olieræddike, gul sennep og rødkløver. Efterafgrøden blev etableret med pløjning for at komme en begyndende bestand af tidsler til livs. Der blev prøvet med forskellige udsædsmængder, som ikke gav nogen synlig forskel. Men på forageren blev såningen udsat til 10. august. Forskellen er meget tydelig både med hensyn til udvikling af top og rod. Det forventes, at der kan være 30-60 kgN/ha ekstra til rådighed i den tidligt såede efterafgrøde.
Claus Østergaard, Planteavlskonsulent
Mobil: 20457465, Mail: co@okologi.dk