tirsdag den 28. januar 2014

Ribbehøstet korn i stakken

Før vi skal i marken og alt det der følger med, er det en overvejelse værd at kigge på høstmetoder til bjergning af foderkorn. Billedet viser ribbehøstet korn der er lagt i en stak med 3. slæt ovenpå. Ribbehøsten er en forholdsvis billig metode, der giver et korn-grovfoder der har gode værdier i mælkeproduktionen, i modsætning til den almindelige helsædshøst, der ofte går hen og bliver for tung til de malkende. I marken giver ribbehøst den udfordring at halmen bliver derude og maskinerne lægger den ned i sporene. Det vil sige at det ikke er optimalt at lave kløvergræsudlæg i de marker. Halmen skal knuses eller bjerges efterfølgende. I stakken er det et let at håndtere når der er lagt omhyggeligt ind. Halvvejs i vinterfodringen, inden det blev koldt, finder vi heller ikke antydning af mugne pletter.
Økologikonsulent Sven Hermansen, Mail: sh@okologi.dk mobil 29437550

Ingen kommentarer:

Send en kommentar