søndag den 30. marts 2014

Dybstrøelseskali til lucerne

Med ca 20 t rimeligt velomsat dybstrøelse til lucernemarken, har den fået den kalium der kan blive til den i denne vækstsæson. Det svarer til i omegnen af 100 kg K, hvilket ikke er ret meget til sådan en afgrøde på en JB3, sandet til grovsandet jord. Men det er vurderet at kørsel med gyllevognen efter slæt vil gøre mere skade end gavn. Det er meget tydeligt at se sporene efter tidligere trafik i lucernen.
Afgrøden på denne mark er fin, der er mange skud pr plante og plantebestanden er tilfredsstillende. Der er brugt en hø-blanding med lucerne og græs, noget der normalt ikke er lucernes livret. På nabomarken, der er noget mere tør, er plantetallet blevet for lavt og den indstilles til ompløjning. Lucerne på JB2, 3 og 4 er en særlig og svær disciplin som flere og flere efterhånden bliver gode til.
Sven Hermansen Økologikonsulent mail: sh@okologi.dk mobil: +45 29 43 75 50+45 29 43 75 50

Pleje af kløvergræs

Det ser måske lidt brutalt ud, men denne mark skulle gerne have en sæson mere med god afgræsning til køerne. Kløverbestanden er fin, men græsserne mistede helt pusten i 2013. Løsningen er at harve marken igennem med en let Marsk Stig harve med smalle tænder. Det ser noget voldsomt ud (også lidt voldsommere end forventet da medhjælperen var færdig), tørven fløj om ørerne på manden. På billedet er der til venstre harvet en enkelt gang, i midten er der isået græs med en Wäderstadt Rapid og til højre er der en ubehandlet stribe. Marken skal tromles igen efter endt behandling.
Der er sået en græsblanding med rajsvingel og hybridrajgræs, for at give fart over feltet. Vi tror på den her behandling.
Sven Hermansen  Økologikonsulent  mail:  sh@okologi.dk mobil: +45 29 43 75 50

torsdag den 27. marts 2014

Gårdbiogas i småskala

De store biogasanlæg i Holland har problemer. 10% er gået fallit og 50% kører med underskud. Indkøbt biomasse er steget betydeligt i pris og det viser at biogasanlæg er bedst tjent med at fokusere på biomasse alene fra de involverede gårde. Det nye IEE projekt (EU) BIOENERGY FARM II tager udgangspunkt i mindre biogasanlæg som kun bruger landbrugsbiomasse primært husdyrgødning fra den enkelte gård. 
Økologisk Landsforening deltager i projektet med fokus på økologiske landbrug. 
I dag besøgte vi universitetets landbrug De Marke som laver biogas af gyllen fra 85 malkekøer. Primært for at udnytte næringstoffer bedre og mindske metanudslip. Landbruget er konventionelt men de bruger mange økologiske principper.  Gasmotoren er på kun 35 kW. Deres kvælstofoverskud er på kun 61 kg N pr. ha. med et totalareal på 55 ha. Energiproduktion giver ikke en solid indtjening men er en strategi til at overholde stigende miljøkrav.

Michael Tersbøl
Mobil 51532711
Mail mit@okologi.dk

fredag den 21. marts 2014

Vinterraps med ukrudt

Det lange lune efterår, den milde vinter og det tidlige forår har givet vinterrapsen to ting:
Afgrøden er godt i gang, der er et rimeligt plantetal på trods af at det var en spinkel afgrøde der gik ind i vinteren
Det ukrudt der spirede frem sammen med rapsen har også klaret vinteren flot
Konsekvensen bliver at rapsen bliver stående, men vi forventer at der komme en ret tæt bestand af kamille i afgrøden. Gyllen skal ud så tidligt som muligt (det er sket nu) Vi fandt ikke tegn på angreb af jordlopper, men det var også en kold og regnfuld dag
Sven Hermansen Økologikonsulent. mail: sh@okologi.dk mob: +45 29 43 75 50

torsdag den 20. marts 2014

Vinterhestebønner

Vinterhestebønner Hiverna på Langeland, der er lidt vinterskadet og har svært ved at komme i gang

Til trods for det gunstige forår. Plantetal skal være 20 til 25planter/m2.

 


Christian Petersen 
Planteavlskonsulent  

 

onsdag den 19. marts 2014

Lærkesang - ja tak!



Få lærken tilbage med lærkepletter i marken.

 
Foto: Daniel Petterson 

Rent praktisk etableres en lærkeplet ved at løfte såmaskinen og køre nogle få meter frem. Pletten skal være omkring 16 m2. To per hektar, gerne midt i store marker, er det optimale.

Den lille plet med barjord er, hvad lærken skal bruge for, at få redeplads og finde føde til sine unger.

Det er muligt at etablere lærkepletter på landbrugsarealer og stadigvæk få støtte til hele marken. De skal ikke indtegnes på kort, de må udgøre op til 10 procent af markens samlede areal og arealet skal trækkes fra markens kvælstofnorm.


Tekst af: Rasmus Løbner



tirsdag den 11. marts 2014

Tænk smittebeskyttelse og hygiejne, når der køres gylle på afgræsningsmarken

Når der udbringes gylle til de marker, der skal afgræsses i 1. slæt, så brug det gylle, der har været lagret længst uden ny tilførsel.

Det er vigtigt, at gyllen har været opbevaret i over 3 måneder og helst  længere, da smitte risikoen for f.eks. salmonella, løbe-tarmorm mv. derved nedsættes. Lad der gå ca. 60 dage fra udbringning før arealet benyttes til afgræsning.

I gylle sker der et biologisk henfald af f.eks. bakterier, parasitter og vira. Jo højere temperaturer, des hurtigere reduceres bestanden.. Om vinteren går henfaldet derfor langsomt, og det er vigtigt, at der ikke udbringes frisk gylle til græsarealerne. Salmonella i gyllen reduceres f.eks. med 90 % i løbet af 6 ugers lagringstid om vinteren.

Og som det ses har muldvarpen haft travlt efter gylleudbringningen. Så her skal gang i fælderne.

Kirstine Lauridsen 
mail:  kl@okologi.dk
mobil: +45 20 43 61 04

mandag den 10. marts 2014

Tid for kvikbekæmpelse

Med det vejr, vi har lige nu og vejrudsigtens melding om tørt vejr og lidt nattefrost i nærmeste fremtid, er det rette tid at få gjort noget ved kvikken nu. Man skal naturligvis kun køre hvis jorden er sund, men er den det, er et tørt forår alletiders chance for at få gjort noget ved det, og lige nu kan det gøres uden stor risiko for udvaskning af næringsstoffer.
Harv kvikken op på overfladen, og læg det så vidt muligt der. Hvis vejret fortsætter i 3-4 dage, er der god fornuft i at gentage behandlingen, så jorden bliver rystet af endnu en gang, og de rødder, der lå under jorden efter første behandling, kan komme op at ligge og tørre.
Hvor mange gange man skal gentage processen afhænger af, hvor stort problem man har, hvor lang tid det tørre og kølige vejr fortsætter, og hvilken afgrøde man vil så i marken. Man bør ikke udsætte såning af ærter, havre og vårtriticale ret længe, og de andre kornarter bør ikke vente for længe ind i april før såning.

Carsten Markussen 
Planteavlskonsulent  

 
mobil: +45 30 62 72 15 mail: cma@okologi.dk




tirsdag den 4. marts 2014

Gulurt i Rug

Gulurt eller Amsinckia, er en rigtig skiderik i det økologiske planteavlssædskifte. Den er ekstremt aggressiv i vårsæd og i svage eller svagtgødede afgrøder, kan den helt tage magten fra kornet. Til gengæld er den sårbar i vintersæd hvor den normalt vil udvintre, hvis ellers det bliver vinter.

Hos Jan Thorsen ved Mariager har der været meget gulurt i markerne. De har spredt sig fra en afgrænset plet, til hele marker. I 2013 tog de pynten af havren, der var gødet med svinegylle, ca 65 kg tot-N/ha, i et kornrigt sædskifte.

For at komme foran gulurten er der i efteråret etableret et falsk såbed allersidst i august, det er harvet igennem igen, midt i september og rugen er sået sidst i oktober. I rugen er der ganske få og meget svage gulurt, der ikke har en chance, når rugen tager fat, lige om lidt. I et vindue, hvor der ikke er sået rug, altså 14 dages længere vækst, er der kraftige gulurt, der nok skal blive til noget.

Et par år med vintersæd vil helt sikkert reducere gulurten hos Jan i Mariager

Sven Hermansen, Økologikonsulent. Mail: sh@okologi.dk mob.: 2943 7550