søndag den 30. marts 2014

Pleje af kløvergræs

Det ser måske lidt brutalt ud, men denne mark skulle gerne have en sæson mere med god afgræsning til køerne. Kløverbestanden er fin, men græsserne mistede helt pusten i 2013. Løsningen er at harve marken igennem med en let Marsk Stig harve med smalle tænder. Det ser noget voldsomt ud (også lidt voldsommere end forventet da medhjælperen var færdig), tørven fløj om ørerne på manden. På billedet er der til venstre harvet en enkelt gang, i midten er der isået græs med en Wäderstadt Rapid og til højre er der en ubehandlet stribe. Marken skal tromles igen efter endt behandling.
Der er sået en græsblanding med rajsvingel og hybridrajgræs, for at give fart over feltet. Vi tror på den her behandling.
Sven Hermansen  Økologikonsulent  mail:  sh@okologi.dk mobil: +45 29 43 75 50

Ingen kommentarer:

Send en kommentar