torsdag den 22. maj 2014

Kløvergræs i siloen

Kløvergræsset bliver kørt ind i disse dage. Vejret er perfekt, græsset har ligget på skår i 1-2 dage og udbyttet er overraskende stort. På Langbakgaard er det græsblandinger uden rajsvingel og hybridrajgræsser. Slætmarkerne er bl 22 med 2 kg rødkløver, afgræsningsmarkerne er ren bl 22.
Det er lidt overraskende at udbyttet er så højt, det vurderes til 4000 fe/ha i 1. slæt den 22 maj. Vinter og forår har været god ved markerne, ingen tvivl om det, men vi søger yderligere forklaringer. På gården blev der ikke taget 5. slæt som der normalt ville blive gjort. Det betød at græsmarkerne gik ind i vinteren med noget mere pels end de plejer. Vi overvejer nu om den behandling er medvirkende årsag, forstået på den måde at kaliforsyningen i selve planten er langt bedre end når der bliver taget et sent slæt, lige når den første rigtige nattefrost sætter ind. Det er i hvert fald en god fornemmelse at lægge foder i de mængder og kvaliteter i siloen, beholdningerne var kommet lidt langt ned.
Økologikonsulent Sven Hermansen. mail: sh@okologi.dk mobil: 29 43 75 5029 43 75 50

Bæredygtige biogasafgrøder

På billedet ses det, at Skålplanten (Silphium perfoliatum L.) er ved at lukke rækkerne midt i maj. Denne parcel blev plantet for et år siden, der blev som planlagt ikke høstet på den første år, og den nåede som ventet frem med en bladmasse der svarer cirka til det den har her i maj andet vækstår.
I år og de næste mange år fremover kan der forventes et udbytte på 18-25 tons tørstof/ha, svarende til et metan-udbytte på 5500-6000 m3 gas/ha. Udbyttet af tørstof er større end det man får i majs, mens udbyttet målt i metan er på niveau med det man får i majs. Forudsætningen for sammenligningen af de to afgrøder er, at de gødes med cirka  samme kvælstofmængde.
Fordelene ved at dyrke skålplante til biogas er bl.a. at det er en flerårig afgrøde, der ikke er meget arbejde ved efter etablering og at den opbygger kulstof i jorden. Desuden er det en smuk afgrøde der blomstrer med gule blomster i juli-august-september, blomsterne er meget attraktive for alle slags insekter, ikke mindst bier.

Carsten Markussen 
Planteavlskonsulent  

 
mobil: +45 30 62 72 15+45 30 62 72 15 mail: cma@okologi.dk




Perfekt udlæg

Grundlaget for en tæt og holdbar græsmark er her realiseret med en Väderstad såmaskine. Ærterne er sået sammen med 6 kg. rajgræs i 4 cm dybde for at gøre udlægget tættere. Herefter er der tromlet og Väderstaden har været over arealet igen, denne gang med for- og efterharven hævet, for at skabe optimale spiringsbetingelser for hvid- og rødkløveren i den udlagte kløvergræsblanding. Godt arbejde.
Erik Kristensen
Planteavlskonsulent tel. 30627545

tirsdag den 20. maj 2014

Intelliegent fugleskræmsel

Råger kan være en alvorlig trussel mod ny fremspirrede majsplanter. Og har tidligere ædt rub og stub på denne mark. Nu skal fugleskræmslet AniMan afprøves. AniMan er udstyret med en mikrofon og reagerer på rågernes lyde, hvorefter den udsender skræmme lyde på rågernes eget sprog. – Uden faste intervaller skulle det være lagt sværere for rågerne at vænne sig til bort skræmningen. Spørgsmålet er hvor stor en radius AniMan kan afdække og om den er tilstrækkelig følsom til at skræmme enkeltgående fugle?
Erik Kristensen
Planteavlskonsulent tel. 30627545

onsdag den 14. maj 2014

Gulrust

I det østlige Jylland og på øerne ses nu udbredte angreb af gulrust i vintertriticale. Sorterne Ragtac og Tulus forventes at have voksenplanteresistens. Det betyder, at planterne vokser fra sygdommen. Flere steder ses nu også angreb, hvor de 3 øverste blade er fri for gulrust. I disse tilfælde er det sandsynligt, at gulrustangrebet ikke medfører udbyttetab. Ved kraftige angreb kan det komme på tale at høste afgrøden nu til grovfoder (grønkorn). Hvis man har mulighed for efterfølgende at så majs vil det være mest optimalt.
Claus Østergaard, Planteavlskonsulent
Mobil: 20457465, Mail: co@okologi.dk

tirsdag den 13. maj 2014

Forspiring af majsfrø før såning

Mogens Hansen ved Give gør noget specielt for at give majsene en god start.
Majsene bliver dyrket på kamme, kammene laves med en kamformer, monteret på gyllevognen. Samtidig nedfældes al gyllen i kammen. Herefter tromles kammen, så de bliver godt faste.
Majsfrøene forspires ved at hælde dem op i skovlen på minilæsseren og hælde 40°C vand over dem, vandet varmes igen op til 40 °C senere. Efter ca. 18 timer hældes vandet fra og frøene ud på et ensilagenet, hvor de bliver skubbet lidt rundt for at tørre udenpå, hvorefter de kan såes. Hvis de tørres helt ned til 12-14 % vand, kan de gemmes til næste år og spire fint. Forspiring gør at majsene kommer meget hurtigt op, efter at være blevet sået i 2 cm dybde. Ligeså snart spirerne kan ses kammes der jord op over så de ligger i 8 cm dybde. Ukrudtsbekæmpelse sker med strigle og hypper.


Carsten Markussen 
Planteavlskonsulent  

 
mobil: +45 30 62 72 15+45 30 62 72 15 mail: cma@okologi.dk




Undgå metalstykker i ensilagen

Dæk er gode til at holde på plastikken på ensilagestakke. Men kig grundigt på dækkene, inden de tages i brug ved ensileringen af årets grovfoder. For dæk mørner med alderen, og så kommer trådforstærkningen frem, ruster og knækker af i små skarpe stykker. Hvis metalstykkerne havner i ensilagen, er der stor risiko for at køerne æder dem, og så kan de lave skader på køernes fordøjelseskanal og bughule.
Kvægbrugskonsulent Irene Fisker
Tlf. 20926824 mail: irf@okologi.dk

torsdag den 8. maj 2014

Stankelbensangreb

Der er nogen steder en del/mange stankelbenslarver i græsmarker og ompløjede græsmarker i år. Som det ses på det øverste billede, er det lette forsvar mod det lille angreb sat ind i form af to stære, der går og samler føde til ungerne. Et par stære med unger, æder i løbet af sæsonen 20.000 stankelbenslarver, så næste år skal der stærekasser op.
På det andet billede er det tungere luftvåben sat ind mod et virkeligt seriøst angreb af stankelbenslarver, der har efterladt tæt ved 25 ha, som noget der ligner en ørken. Her er løsningen altså omsåning, her sås der majs, rettidigt, også fordi majsene er mere modstandsdygtige mod larvernes ædelyst.
I år formodes det at stankelbenslarverne holder op med at æde tidligt, dvs. sidst i maj, på grund af det tidlige forår. De stankelbenslarver vi fandt i ”ørkenen” var dog forholdsvis små og magre, måske de var sultne?
Mod stankelbenslarver er der tre tiltag vi kan finde frem:
Tromling gerne når der er fugt, så larverne er oppe, omsåning når angrebet er overstået, og, inden næste forår, en masse stærekasser op rundt omkring markerne.


Carsten Markussen 
Planteavlskonsulent  

 
mobil: +45 30 62 72 15+45 30 62 72 15 mail: cma@okologi.dk




torsdag den 1. maj 2014

Hvid Raps på Stenalt

Knold og Top, firmaet der har frembragt den første hvide raps på den danske sortsliste, har timet det hele. Den gule rand af almindelige vinterraps blomstrer lige et par dage tidligere end den hvide, Witt. Glimmerbøsserne, de få jeg kunne finde, sidder i knop og blomst i den gule rand, næsten alle sammen.
Det er en meget flot afgrøde, der mangler stort set ingen af de nederste skulper. Det gælder i marken og såmænd også i den gule rand. Måske bliver det ikke i denne vækstsæson vi kommer til at lære mest om glimmerbøssernes præferencer for mørkegult eller lysegult. Men det bliver en rigtigt god mark.
Og så er der jo melodi-grandprix inden så længe
Økologikonsulent Sven Hermansen. mail: sh@okologi.dk mobil: +45 29 43 75 50+45 29 43 75 50