mandag den 30. juni 2014

Færre fluer med "hesteflis"

Hesteflis er en mellemting mellem savsmuld og flis, og det fungerer godt som strøelse i kalvehytter. Det suger tilpas, og så mindsker det flueplagen. Hesteflis er dyrere end almindeligt flis, men måske kan man få en god aftale. Opformeringen af fluer kan også mindskes ved at bruge spagnum eller sand i kalveboksene i stedet for halm.
Kvægbrugskonsulent Irene Fisker. Mobil 20926824. mail: irf@okologi.dk
 
 
 

torsdag den 26. juni 2014

Small scale biogasanlæg på vej frem

I Tyskland og flere andre steder er mindre biogasanlæg ved at komme på dagsordenen igen. Den tyske lovgivning forventes fremover kun at give de høje pristilskud til anlæg med max  75 kW el-produktion. 
I projektet Bioenergyfarm 2 er vi på besøg hos hr. Lober der har 150 malkekøer plus opdræt og 120 ha. Han har investeret i et 75 kW anlæg (2 stk. 1500 m3 tanke) efter arkitektmodellen som er et alternativ til de nøglefærdige anlæg og er derfor 25% billigere. 
Han bruger kun biomasse fra gården som biogasfoder. 50 % gylle, 35% fast gødning og foderrester og 15% græsensilage som er fra 4. slæt. 
Anlægget inklusiv gylle separation og nettilslutning har kostet 3.3 mio kr. og vil være tilbagebetalt på 6-7 år. 

Michael Tersbøl
Mobil 51532711

onsdag den 18. juni 2014

Krudt og Kalium til engen

Det er blevet vanskeligt at få forsynet engene med kalium, det er ikke længere tilladt at udbringe dybstrøelse eller kompost om vinteren, når frosten kan bære maskinerne. Jordprøverne fra engene, længst væk i billedet, viser kali-tal på 3-4, ikke helt i bund, men fosfortal, Pt og kalkniveau, Rt er er også lavt hhv 1,5 og 5,0, så der er brug for tilførsel af næringsstoffer, da mobiliseringen på sådan en eng, hvor der tages flere slæt er langsom. Stakken her er gammel dybstrøelse der kan spredes fin, så den kommer til at ligge i bunden, når rundballerne er kørt i hus.
Sven Hermansen Økologikonsulent mail: sh@okologi.dk mobil: 29 43 75 50

Græsmarksstyring

Her er græsset i den grad og helt utilsigtet, løbet fra køerne. I foråret kom køerne "måske en 3 -4 dage for sent ud". Det er et skiftefoldssystem med gode arealer til rådighed og en meget fin græsoptagelse. Det der gik galt i græsmarksstyringen var, ud over for sen udbinding, også den voldsomme vekslen mellem varme og kolde perioder i foråret. I dag, på denne mark, finder køerne ca 10 fe afgræsning. Der er masser af godt græs i bunden og man kan se at de er begyndt at græsse hen over toppen af græsserne. Vi afprøver mobgrazing eller holistisk afgræsning under mere kontrollerede former, blandt andet på Søgård, se bloggen her fra den 17. juni.
Det var nu ikke hensigten på denne ejendom i Himmerland. Marken skal slås af med kort stub, når køerne har hentet hvad de kan på folden. Afpudsningsslettet bliver lagt i bunden af en markstak og når der kommer vand fra oven eller fra vandingsmaskinen, vil marken skyde fra bunden med fin ny bladvækst.
Sven Hermansen  Økologikonsulent mail: sh@okologi.dk mobil: 29 43 75 50

tirsdag den 17. juni 2014

Holistisk afgræsning på Søgård Andelslandbrug

Økologisk Landsforening afprøver holistisk afgræsning sammen med flere landbrug, bl.a. sammen med Marie og Ole på Søgård Andelslandbrug, hvor et hold unge malkekøer fra 26 april og hele sæsonen skal græsse Holistisk. Det indebærer at græsset skal have lov at gro sig langt og kraftigt og sætte tilsvarende lange gode rødder. Her er der i de første to græsningsrunder valgt at der skal være 25 dage mellem afgræsningsrunderne, nogenlunde svarende til et slæt, til højre har køerne græsset i går, til venstre er der græsset en gang i år for knap 25 dage siden, snart klar til afgræsning.
Princippet er at der skal gå mange dyr på et lille areal, relativt kort tid, hvor de skal æde alt det de har lyst til og trampe tilsvarende græs ned. Det giver stor ædelyst hos dyrene at de kommer ind på frisk græs hver dag og at de frit kan vælge mellem friske grønne blade af kløver og græs i bunden og stilk og frø fra toppen. Køernes gødning er lind af konsistens og de æder ikke helt op på foderbordet, så indtil videre ser det der i Danmark kun er prøvet på kødkvæg, lovende ud som afgræsningssystem til malkekøer.

Carsten Markussen 
Planteavlskonsulent  

 
mobil: +45 30 62 72 15 mail: cma@okologi.dk




Strukturskade i for tidligt sået vårbyg

Foråret 2014 har været sjældent tørt med gode forhold for etablering af afgrøderne. Desværre ser vi nu flere steder, at der alligevel er blevet sået for tidligt. Denne mark er etableret med vårbyg den 5. april med pløjning ca. 3 uger tidligere. Såningen er foretaget med et rotorharve såsæt og det ses nu, at det kun er de øverste 10 cm der har krummestruktur, mens der i dybere lag (under 10 cm) findes et hårdt lag, som er svært gennemtrængeligt for vand og rødder. Dermed for vårbyggen meget vanskelige vilkår med en vækst, der er hæmmet.
Planteavlskonsulent, Claus Østergaard
Mobil: 20457465, Mail: co@okologi.dk

mandag den 16. juni 2014

Gulurt, igen

Vi kender den efterhånden på de fleste egne. Den bliver indslæbt til ejendommen med halm og fra vejkanterne. Den bliver trukket ud over markerne med redskaberne og så smider den en masse frø. En tynd vårsæd har ikke en chance i konkurrencen med den aggressive Gulurt. Hvis den har etableret sig i en mark skal afgrøden slås af til helsæd eller grønkorn og pakkes ned i ensilagestak eller baller. Vi ser ofte at de først dukker op i randen af markerne, der er det knapt så voldsomt et indgreb, at få fjernet gulurten inden den smider frø.
Fremover er vintersæd i sædskifte med kløver- eller frøgræs, den bedste løsning for at få reduceret eller fjernet gulurt. F.eks. Ærtehelsæd - frøgræs - Vintersæd. I et grovfodersædskifte er det lettere med et sædskifte der kan hedde: Kløvergræs - kløvergræs - grønkorn med Ital. Rajgræs - sent sået vintersæd.
Sven Hermansen Økologikonsulent mail: sh@okologi.dk mobil: +45 29 43 75 50

Gulrust på faneblad i vårhvede

Der er nu konstateret gulrust i vårhvedesorten Eminent ved Rødekro i Sønderjylland. Marken er fuldt gennemskredet og angrebet af gulrust sidder allerede nu på fanebladet.
Situationen kan udvikle sig meget alvorligt og det må forventes, at der også kan komme angreb i sorterne Hamlet, Katoda og Amaretto, som har samme resistens som Eminent.

Planteavlskonsulent, Claus Østergaard
Mobil: 20457465, Mail: co@okologi.dk

onsdag den 11. juni 2014

Bier kan give merudbytte i hestebønner

Hestebønner kan bestøve sig selv, men undersøgelser har vist, at udbyttet i hestebønner kan hæves med op til 30 pct., hvis afgrøden bliver bestøvet af bier. Både honning- og humlebier trækker på hestebønner. Det anbefales at udsætte 2-3 bistader pr. ha. Det giver en bedre og hurtigere bestøvning og en lidt tidligere og mere ensartet modning.
Hestebønner giver dog kun lidt nektar og pollen, så hvis man skal overtale en biavler til at placere nogle bistader i nærheden af hestebønnemarken, vil det enten kræve en betaling, eller at omgivelserne og udbuddet af blomstrende planter i øvrigt er varieret. Man kan evt. etablere en blomsterstribe, således at der også er noget til bierne, når hestebønnerne er afblomstret.

Martin Beck
Mail: mab@okologi.dk
Tlf.: 23424980