tirsdag den 1. juli 2014

Havrenematoder skader resistent Dominik havre

I et kornrigt sædskiftet skal man passe på ikke at få havrenematoder ind i marken og derefter opformeret. Pas på ikke at bringe jord fra den ene mark til den anden, når der er konstateret problemer.
Nematoderne kan også ramme og opformeres af vårtriticale og –hvede, samt af ikke resistent vårbyg.
I denne mark er der sået den resistente havresort Dominik, men vejret og vækstbetingelserne har været hårde for havren, derfor bliver den alligevel ret hårdt skadet af nematoderne. Da havren er resistent vil nematoderne ikke opformeres i år, men nærmere reduceres med 50 %.
For at få antallet af nematoder bragt ned på et acceptabelt niveau er man i et tilfælde som dette, nødt til at dyrke ikke modtagelige afgrøder som bælgsæd, kløvergræs og resistente vårbygsorter, og f.eks. vinterrug i ca. 6 år, og det lægges der da også en plan for her.


Carsten Markussen 
Planteavlskonsulent  

 
mobil: +45 30 62 72 15 mail: cma@okologi.dk




Ingen kommentarer:

Send en kommentar