tirsdag den 23. september 2014

Lav faste kørespor i kløvergræs

Hos Mogens Hansen ved Give er opskriften på faste kørespor enkel og den virker:
Der pløjes, hvorefter marken køres igennem for hver 12 meter med GPS-styret traktor. Herefter sås kløvergræsudlæg. I foråret kan man køre tidligere med gylle på grund af at der er lavet spor året før.
De lettere opgaver som skårlægning og rivning kører ikke i 12 meter spor, men alt gyllekørsel og finsnitteren gør. Finsnitteren trækker en vogn efter sig.
Der er en fantastisk blød og lækker jord mellem sporene, og det giver mellem 10 og 20 % større udbytte, mere liv i jorden og mindre fordampning af lattergas, som er en af de skadelige klimagasser.
På billedet ses Mogens Hansen i en 3. års kløvergræsmark, den andet billede viser en første års kløvergræsmark. Køresporene ses tydeligt i begge marker.

Carsten Markussen 
Planteavlskonsulent  

 
mobil: +45 30 62 72 15 mail: cma@okologi.dk




fredag den 19. september 2014

Intensiv planteproduktion med mobil grøngødning i NL.


På vores tur til Holland i projektet HØJ PRODUKTION UDEN KONVENTIONEL HUSDYRGØDNING brugte vi en eftermiddag hos Joost van Strien. 93 ha. økologisk siden '97 og biodynamisk siden '04. Der importeres lidt økologisk møg og gylle (300 t) og der modtages 900 tons snittet naturplejemateriale, som komposteres og bruges som jordforbedring. Markplanen består af 25% med kløvergræs/lucerne, 25% korn, 25 % rodfrugter og 25% grøntsager. Der sås efterafgrøder med bælgplanter overalt, hvor det er muligt. Der pløjes med 8 furet skrælplov (Rumpstadt) i max. 17 cm's dybde, og der køres i faste kørespor resten af sæsonen (efter pløjning) med 3,15 m sporbredde. Kløvergræs bruges delvis som foder til kvægbruger, delvis til direkte gødskning til grønsager og ellers ensileres det til udbringning tidligt om foråret. Komposten fra naturplejematerialet indeholder 8 kg N pr. tons. Jordens kulstofindhold er steget fra 2,3 til 2,8 i den tid Joost har drevet gården. Der indkøbes en meget fin og varmebehandlet kompost til at lægge over frøene, når der er sået. Derved undgås meget ukrudt, som vil spire i rækkerne, og arbejdsbehovet er nedsat med 50 %. Vi så flotte afgrøder på kamme, industrigulerødder, cikorie til julesalat og hokkaido. Snorlige rækker og ukrudtsfrie. Gården har en hjemmeside sammen med en anden ung landmand: http://www.bioromeo.nl/boeren/zonnegoed/

Michael Tersbøl
Mobil 51532711



onsdag den 17. september 2014

Blomkål på faste kørespor i NL


Familien Bakker driver 80 ha med kløvergræs, grønsager, kartofler og lidt korn. Sporvidden på de faste kørespor er 3,20 meter, og der er ikke pløjet siden 2008. I 2011 blev beddyrkning indført. Der dyrkes 10 afgrøder i et 6-årigt sædskifte, inkl. efterafgrøder og dobbeltafgrøder. Der er kødkvæg på gården, og derfra udnyttes fast gødning. Der importeres også fast gødning fra en gedefarm. Ellers er det grøngødning, og sidste slæt fra kløvergræs ensileres for at blive brugt som gødning. Siden etablering af de faste bede og faste kørespor er energiforbruget faldet med 30 % og gødningsbehovet er ligeledes faldet med 30 %. Gården er med i en certificering af klimaneutrale hollandske gårde. Blomkål er hovedproduktionen, og der høstes på 30 ha. om året. (bl.a. pga. dobbelt afgrøder)

Michael Tersbøl 
Mobil 51532711





mandag den 15. september 2014

Etablering af insektvold


På en mark i Kgs. Tisted blev der i weekenden etableret en insektvold. Der blev sået en insektvoldsgræsblanding bestående af hundegræs, rajsvingel, engrapgræs og timothe.
Bjarne Hansen 21158706 og Jens Chr. Skov 23446557


Maskindemonstration med til bekæmpelse af rodukrudt


Der var livlig debat om strategien for bekæmpelse af rodukrudt på den afholdte maskindemonstration på Havredal Praktiske Landbrugsskole.
Konklusion blev, læg en langsigtet strategi og hold den. 

fredag den 12. september 2014

Græs og halm til Gas

Fra et seminar d. 3. september fik man indtryk af hvilke muligheder der ligger i at bruge græs til energiproduktion i form af biogas. Politikere og andre ønsker ikke at energiafgrøder bliver en dominerende del af biogasproduktionen i Danmark, sådan som den gør i Tyskland, hvor der i høj grad dyrkes energimajs til biogas. Derfor er det bestemt at max. 25 pct. af inputtet til biogasanlæg må være energiafgrøder. I 2018 strammes grænsen til 12 pct. Økologer der bruger kløvergræs er dog undtaget herfor.
Et alternativ til energiafgrøder kan være græs fra naturarealer eller halm, som der er et stort overskud af i Danmark. Man kan ganske vist afbrænde mere halm for at udnytte energien fra halm end vi gør i dag, men det vil give en negativ kulstofbalance og på sigt skade jordens frugtbarhed. Syddansk Universitet har beregnet, at hvis kulstofindholdet i jorden skal holdes intakt, så kan vi kun udnytte 15 PJ (petajoule) i energi ved at brænde halmen. Hvis man derimod forbehandler halmen og kører halmen igennem biogasanlæg, så kan vi udnytte 50 PJ fra halm uden at få negativ kulstofbalance. Forskellen skyldes, at biogasanlægget kun nedbryder ca. halvdelen af det organiske kulstof i halm, men det i afbrændingen forsvinder helt. Hvis halmen bliver teknisk og økonomisk muligt at udnytte, kan det trække en masse kvæg og svinegylle med i gennem biogasanlæggene, da gylle alene er svær at få økonomi i at afgasse.

Seminarprogrammet og indlæggene kan ses her.

Michael Tersbøl
Mobil 515327411

torsdag den 11. september 2014

Tidlig såning af efterafgrøder betaler sig

Vinterrugen i denne mark blev høstet den 27. juli og straks efter etablerede Hans Roostgaard Andersen en efterafgrøde med en blanding af olieræddike, gul sennep og rødkløver. Efterafgrøden blev etableret med pløjning for at komme en begyndende bestand af tidsler til livs. Der blev prøvet med forskellige udsædsmængder, som ikke gav nogen synlig forskel. Men på forageren blev såningen udsat til 10. august. Forskellen er meget tydelig både med hensyn til udvikling af top og rod. Det forventes, at der kan være 30-60 kgN/ha ekstra til rådighed i den tidligt såede efterafgrøde.
Claus Østergaard, Planteavlskonsulent
Mobil: 20457465, Mail: co@okologi.dk 

tirsdag den 9. september 2014

Pas på Hæmonchus (blodorm)



Vægten er et uundværligt redskab til at følge lammenes tilvækst. Lammene bør vejes med jævne mellerum, som er en gang om ugen eller hver anden uge. Går tilvæksten i stå eller bliver ligefrem negativ, skal der reageres hurtigt. Der er flere mulige forklaringer som fodermangel eller løbe-tarmorm, og især Hæmonchus (blodorm) er store tabsvoldere i dansk lammeproduktion. Det er ikke altid, at prøver af fæces viser æg af Hæmonchus, men manglende tilvækst skal få os til at reagere. Hæmonchus ses på slimhinderne, f.eks. i øjnene, og hvis de begynder at blive blege, kontaktes dyrlægen. Se figuren.

Jens Christian Skov
Tlf.: 2344 6557

Sojamelasse – en ny gødning til økologer



Et restprodukt efter proteinudvinding af konventionelle GMO-fri sojabønner er blevet godkendt som konventionel gødning, som kan bruges af økologer som en kvælstofgødning under 70 kg N/ha-reglen. Hvis det blandes i gylle med under 25 pct., kommer det ind under husdyrgødningsreglerne. Produktet er flydende med 25 pct. tørstof og indeholder i gennemsnit 5 kg kvælstof, 5 kg svovl, 1,75 kg fosfor og 11,25 kg kalium pr. ton. Der produceres op til 200 ton om dagen, og man skal som aftager selv kunne opbevare det i en gyllebeholder el. lign. Prisen er 85 kr./ton, leveret i en radius på 80-100 km fra fabrikken i Hornsyld. Prisen svarer nogenlunde til det, man giver for kalium i patentkali eller vinasse, oveni dette får man som i vinasse kvælstof, svovl og lidt fosfor med i handlen.


Det er HedeDanmark, Kasper Axelsen tlf. 21692679 kan@hededanmark.dk, der står for distributionen og tager imod bestillinger af Sojamelasse til gødskning.

Carsten Markussen
cma@okologi.dk
Mobil: 3062 7215

torsdag den 4. september 2014

Artsblandinger

Her er vi ude i en test af arterne. En lille mark med sandbrinker, vandlidende pletter og alt muligt, er der sået rug, vintertriticale og vinterhvede, ca 1/3 af hver. Rugen ser umiddelbart bedst og mest markant ud, men der er sunde hvedeplanter i bunden og når vi kigger nærmere efter er der en hel del triticale også. Frygten for mange meldrøjere i en relativt tynd rugbestand er i dette tilfælde ubegrundet.
Der er sparet på gødningen, en beskeden mængde staldgødning i efteråret, ingen gylle i foråret. Marken bliver forhåbentligt høstet i skrivende stund, jeg håber at få lidt at vide om udbyttet, når det er gjort op.
Sven Hermansen Økologikonsulent sh@okologi.dk mobil: +45 29 43 75 50