tirsdag den 23. september 2014

Lav faste kørespor i kløvergræs

Hos Mogens Hansen ved Give er opskriften på faste kørespor enkel og den virker:
Der pløjes, hvorefter marken køres igennem for hver 12 meter med GPS-styret traktor. Herefter sås kløvergræsudlæg. I foråret kan man køre tidligere med gylle på grund af at der er lavet spor året før.
De lettere opgaver som skårlægning og rivning kører ikke i 12 meter spor, men alt gyllekørsel og finsnitteren gør. Finsnitteren trækker en vogn efter sig.
Der er en fantastisk blød og lækker jord mellem sporene, og det giver mellem 10 og 20 % større udbytte, mere liv i jorden og mindre fordampning af lattergas, som er en af de skadelige klimagasser.
På billedet ses Mogens Hansen i en 3. års kløvergræsmark, den andet billede viser en første års kløvergræsmark. Køresporene ses tydeligt i begge marker.

Carsten Markussen 
Planteavlskonsulent  

 
mobil: +45 30 62 72 15 mail: cma@okologi.dk




Ingen kommentarer:

Send en kommentar