torsdag den 27. november 2014

Efterårsudlæg Aulumblandingen

Den har bredt sig helt op til Himmerland, Aulumblandingen til afgræsning. For nørder er det en mellemting mellem bl 22 og bl 24, hvor de middeltidlige rajgræsser og timothe giver fylde og fart. De sildige giver sammen med engsvingel bund og holdbarhed, når marken bliver styret effektivt i afgræsningen.
Marken er lagt ud i første uge af september, efter havre, som kom efter majs med efterafgrøde, der kom efter 3 års kløvergræs. Sået med en 6 m Wäderstadt Spirit, er det hele lykkes. Det er en dyr men meget præcis maskine til formålet, når den bliver indstillet til at rille frøene 1 cm dybt og trykke med hjulene. Bagerst kører der en finger der jævner og smuldrer. Se den og et par andre fine maskiner på Agromek i denne uge, Vi forventer et pænt 1. slæt på markerne, hvilket ikke altid lader sig gøre ved efterårsudlæg.
Sven Hermansen mob.: 2943 7550. Mail: sh@okologi.dk

Kom til ØKOLOGIENS STAND på Agromek

Vi står klar med frisk presset økologisk juice af æbler og rodfrugter. Loise svinger kniven over råvarerne og trykker på knappen. Vi har vores gødningskatalog og online katalog klar med muligheder for at bruge recirkuleret biomasse i alle kommuner som gødning.



video

onsdag den 26. november 2014

Økologisk Landsforening på Agromek

Kom og mød Økologisk Landsforening på standen i hal D på Agromek 2014. Vi har gavekort til omlægningstjek, energishots lavet af økologisk frugt og grønt og information om recirkulering af næringsstoffer.

Mads S. Vinther
msv@okologi.dk
Mobil. 30 62 90 16

torsdag den 20. november 2014

Spergel i efterårsudlægget

Vi ser det ret ofte i kløvergræs lagt ud uden dæksæd: En enkelt ukrudtsart eksploderer og gør alt hvad den kan for at udkonkurrere kløvergræsset. Vi kender det med hyrdetaske på næringsrig jord, pileurt og hanekro på sort jord og lavbund. Spergel (Spergula arvensis), har sin niche og konkurrerer særdeles godt, på næringsfattig jord.
Spergel er en kulturplante eller måske rettere en indslæbt og udnyttet plante, der har været brugt som kosttilskud. Den smager som frisk spinat. Når man finder dem, er der som regel mange, så der kan hurtigt klippes en kurvfuld.
Men da den klarer sig godt på næringsfattige jorde, indikerer den også at der kan være behov for kalkning. Lave Ph-værdier i jorden binder næringsstofferne til kolloiderne, så gødningen ikke virker helt efter hensigten. Vi tager et par jordprøver på marken. En i bæltet med spergel og en i den omgivende mark. Løsningen kan være at give ekstra kalk der hvor sperglen gror. Men nu skal vi først se analysen.
Sven Hermansen Økologikonsulent. Mob 29437550 mail sh@okologi.dk

Vinterbyg med manganstriber

En af de sjældne vinterbygmarker, her ved Bjerringbro, viser manganstriber på trods af, eller måske på grund af at alle forholdsregler er taget.
Marken er sået midt i september, med en forfrugt af en stærk vårtriticale. Jorden er pløjet, pakket inden såning og tromlet med en glat tromle inden fremspiring.
Men så blev det blæsevejr og det begyndt at fyge, lige inden den tunge regn kom og klappede jorden sammen og lavede dybe skyllerender. Alt sammen lige i de dage hvor byggen skulle spire frem.
Jorden er pakket for meget, rødderne har ikke mulighed for at udvikle sig ordentligt, det er med til at fremprovokere mangelsymptomer.
Det er for sent at gøre mere ved det nu, men vi skal være klar til at hjælpe vinterbyggen i gang i det tidlige forår. Først med gødning, og hvis der bliver behov for det, så tjekker vi om der skal bringes mangansulfat ud, før det kommer til at skade afgrøden.
Sven Hermansen. Mobil: 29437550. Mail: sh@okologi.dk

Stockpiling

Hvad er nu det for noget sjusk? Er landmanden gået fallit?
Ingen af delene, det er vinterfoder for Herefordkøer.
Marken blev sået til med kløvergræs i foråret, ukrudt og kløvergræs blev høstet, tørret og presset i rundballer i august. Herefter er ballerne blevet stående, de er presset i net og blot de står op bliver kun den yderste centimeter våd, resten er godt hø til dyrene. Der skal stribeafgræsses, dyrene får nyt græs og en ny balle efter behov, og så de ikke træder marken op.
Dyrene kan efter behov gå op i skoven og lægge sig i halm der.
Billig måde at holde og fodre dyr på.

Carsten Markussen 
Planteavlskonsulent  

 
mobil: +45 30 62 72 15 mail: cma@okologi.dk




tirsdag den 18. november 2014

Ny lucerne-kløver-græs-urte blanding til hø

I et samarbejde mellem leverandører af hømælk, Frøsalget, DLF-Trifolium og Økologisk landsforening, er der blevet udviklet en ny græsmarksblanding. Rygraden i blandingen er lucerne, herudover har der specielt været fokus på at planterne skal være nemme at tørre, gode i blanding med hinanden, bunddækkende og at det skal være en stor mangfoldighed i marken.
Køb den hos Frøsalget til udsåning i foråret 2015.

Carsten Markussen  & Thorkild Nissen

tlf. 30 62 72 15              40 25 60 47






onsdag den 12. november 2014

Kvælstofmaximering



På Hofgut Raider bliver den egenproducerede biogasgylle rig på kvælstof. Over 10 kg totalkvælstof og over 6 kg ammonium kvælstof pr. kubikmeter. Brugen af fast møg fra økologiske slagtesvin og kløvergræs som hovedfoder til biogasanlægget har med tiden givet en væsentlig beriget gylle. Raider høster kløvergræs hos øko-naboer og bringer også deres anden af biogasgyllen ud på deres marker. Ingen penge er involveret. Al gårdens halm bruges som strøelse til de næsten 1000 stipladser. Det giver godt med biogas. Halvdelen af kløvergræsset til biogasanlægget hentes hos naboerne. Hr. Raider høster selv kløvergræsset og bringer også naboernes returgylle ud. Der betales ikke for de gensidig ydelser. 

Anlægget er fra NQ Biogas Anlage og landmanden er meget tilfreds med systemets evne og kapacitet til at behandle fast gødning og kløvergræs ensilage. 
Michael Tersbøl
Mobil 51532711
Gaskedel til biogas på 450 kW

Lagertank til gylle med gaslager øverst

Ensilage med kløvergræs og fast møg nedenunder.

tirsdag den 11. november 2014

Biogas med sprinkleranlæg i stedet for homogen omrøring

I Arnschwang tæt på grænsen til Tjekkiet kan man besigtige biogasanlæg fra Sauter Biogas i meget forskellige størrelser. Der er stor forskel i størrelsen mellem 190 kW og 4 MW. Altså en faktor ca. 20. Men princippet bag driften er ens: Det er vådforgæringsanlæg, som kan behandle fast biomasse som græs, dybstrøelse, halm, hestemøg m.m. Der bruges ingen gylle i det store anlæg. Der er ingen omrøring i tankene, men en kraftig sprinkler som sprøjter tynd biogasvæske pumpet ud og op fra bunden ud ovenpå flydelaget. Indholdet i tankene bliver nemlig kraftig lagdelt, men det er ikke noget problem, da biogas processenfungerer fremragende, når bare væsken holdes i bevægelse.

Indfødningen er meget simpel i det en teleskoplæsser skubber en portion biomasse igennem en vandlås i kanten af anlægget.
Det lille anlæg har kostet ca. 500.000 € for fem år siden. Det store har kostet omkring 3 mio. €. Det store anlæg har ikke betonvægge, men en jordvold, som omgiver en lagune (se foto). Det er forholdsvis billigt for et anlæg, som også er nemt at passe og vedligeholde. Egenforbruget til strøm ligger i den lave ende på omkring 5%. Det lille anlæg giver et overskud å 80-100.000 € ud af en omsætning på 350.000 €. Det store anlæg producerer strøm for ca. 4.5 mio. € om året til en feed-in tarif på ca. 1,20 kr. p4. kWh.


På det sidste foto ses indfødningen til det store anlæg.


Konceptet er interessant især hvis man har tørstof- og fiberrig biomasse.

Michael Tersbøl
Mail: mit@okologi.dk
Mobil: 51532711

Biogas og kompost laves af haveparkaffald og hestemøg

På Rosenheimer Erdenwerk afgasser man haveparkaffald, hestemøg, grøftekant-græs mv. i fire gastætte 30 meter lange garager. Biomassen bliver overbruset med perkolat, som bagefter pumpes i en perkolattank, hvor halvdelen af biogassen produceres. Perkolatet varmes op til 55 grader og pumpes igen over i garagen og oversprøjtes på biomassen. Den afgassede biomasse tømmes ud med gummiged efter 28 dage og den komposteres i lange miler inden den til sidste blandes med spagnum og andre stoffer til blomstermuld, som sælges i supermarkeder. På billedet ses en kompostvender i arbejde.
Der er således indtægter fra energiproduktionen, modtagelse af haveaffald m.v. og salg af blomstermuld.




video


Michael Tersbøl
Mail: mit@okologi.dk
Mobil 51532711

lørdag den 8. november 2014

Så er det tid for deltagelse i kurser

Vi er nu i gang med en lang række kurser for, at øge kompetencer, og lave vidensdeling i mellem landmænd. Her er en række deltidslandmænd, ca. 50 deltagere fordelt på 3 kurser i landet, i gang med kurset ” Økonomiske økologiske strategier for mindre økologiske landbrug”

 

Bjarne Hansen Økologikonsulent
Tlf. 21 15 87 06

 

søndag den 2. november 2014

Foderopgørelse og fordeling

 
Det er nu tid til endelig opgørelse over de beholdninger, der er til rådighed i vinterperioden.
Analyser af de enkelte stakke/afgrøder  er vigtige ved beslutning om,
hvilke grupper af dyr der skal have hvad. Med udsigt til den største overskridelse af kvoten,
der er set, kunne dette måske indgå i de beslutninger, der tages. Nykælvede køer er stadig dem,
der skal prioriteres først. Og måske kan der ved den rigtige sammensætning af grovfoderet,
spares på det dyre indkøbte foder?
Vi kan være behjælpelige med disse beregninger.
Kirstine Lauridsen
Agronom, kvæg
Mobil 20436104