tirsdag den 11. november 2014

Biogas med sprinkleranlæg i stedet for homogen omrøring

I Arnschwang tæt på grænsen til Tjekkiet kan man besigtige biogasanlæg fra Sauter Biogas i meget forskellige størrelser. Der er stor forskel i størrelsen mellem 190 kW og 4 MW. Altså en faktor ca. 20. Men princippet bag driften er ens: Det er vådforgæringsanlæg, som kan behandle fast biomasse som græs, dybstrøelse, halm, hestemøg m.m. Der bruges ingen gylle i det store anlæg. Der er ingen omrøring i tankene, men en kraftig sprinkler som sprøjter tynd biogasvæske pumpet ud og op fra bunden ud ovenpå flydelaget. Indholdet i tankene bliver nemlig kraftig lagdelt, men det er ikke noget problem, da biogas processenfungerer fremragende, når bare væsken holdes i bevægelse.

Indfødningen er meget simpel i det en teleskoplæsser skubber en portion biomasse igennem en vandlås i kanten af anlægget.
Det lille anlæg har kostet ca. 500.000 € for fem år siden. Det store har kostet omkring 3 mio. €. Det store anlæg har ikke betonvægge, men en jordvold, som omgiver en lagune (se foto). Det er forholdsvis billigt for et anlæg, som også er nemt at passe og vedligeholde. Egenforbruget til strøm ligger i den lave ende på omkring 5%. Det lille anlæg giver et overskud å 80-100.000 € ud af en omsætning på 350.000 €. Det store anlæg producerer strøm for ca. 4.5 mio. € om året til en feed-in tarif på ca. 1,20 kr. p4. kWh.


På det sidste foto ses indfødningen til det store anlæg.


Konceptet er interessant især hvis man har tørstof- og fiberrig biomasse.

Michael Tersbøl
Mail: mit@okologi.dk
Mobil: 51532711

Biogas og kompost laves af haveparkaffald og hestemøg

På Rosenheimer Erdenwerk afgasser man haveparkaffald, hestemøg, grøftekant-græs mv. i fire gastætte 30 meter lange garager. Biomassen bliver overbruset med perkolat, som bagefter pumpes i en perkolattank, hvor halvdelen af biogassen produceres. Perkolatet varmes op til 55 grader og pumpes igen over i garagen og oversprøjtes på biomassen. Den afgassede biomasse tømmes ud med gummiged efter 28 dage og den komposteres i lange miler inden den til sidste blandes med spagnum og andre stoffer til blomstermuld, som sælges i supermarkeder. På billedet ses en kompostvender i arbejde.
Der er således indtægter fra energiproduktionen, modtagelse af haveaffald m.v. og salg af blomstermuld.






Michael Tersbøl
Mail: mit@okologi.dk
Mobil 51532711