torsdag den 27. november 2014

Efterårsudlæg Aulumblandingen

Den har bredt sig helt op til Himmerland, Aulumblandingen til afgræsning. For nørder er det en mellemting mellem bl 22 og bl 24, hvor de middeltidlige rajgræsser og timothe giver fylde og fart. De sildige giver sammen med engsvingel bund og holdbarhed, når marken bliver styret effektivt i afgræsningen.
Marken er lagt ud i første uge af september, efter havre, som kom efter majs med efterafgrøde, der kom efter 3 års kløvergræs. Sået med en 6 m Wäderstadt Spirit, er det hele lykkes. Det er en dyr men meget præcis maskine til formålet, når den bliver indstillet til at rille frøene 1 cm dybt og trykke med hjulene. Bagerst kører der en finger der jævner og smuldrer. Se den og et par andre fine maskiner på Agromek i denne uge, Vi forventer et pænt 1. slæt på markerne, hvilket ikke altid lader sig gøre ved efterårsudlæg.
Sven Hermansen mob.: 2943 7550. Mail: sh@okologi.dk

Kom til ØKOLOGIENS STAND på Agromek

Vi står klar med frisk presset økologisk juice af æbler og rodfrugter. Loise svinger kniven over råvarerne og trykker på knappen. Vi har vores gødningskatalog og online katalog klar med muligheder for at bruge recirkuleret biomasse i alle kommuner som gødning.