I Bayern har man tradition for bygge små og meget simple biogasanlæg. Et sådant så vi igen igen i det fælleseuropæiske projekt BioEnergyFarm. 1 reaktor på 1500 m3, 1 indfødningssnegl til 5 tons dybstrøelse om dagen, 1 langskaftet omrører, 1 gyllepumpe (chopperpumpe) til 12 tons gylle pr. dag, 1 gasmotorgenerator på 75 kW . = 300.000 € / 2.225.000 kr. Landmanden havde desuden leveret noget af arbejdet til byggeriet.
Anlægget leveres ikke nøglefærdigt, men et rådgivningsbureau samler alle leverancerne til anlægget og styrer byggeriet. 20 anlæg som dette har de fået i gang i München-området siden 2012. Rådgivningsbureauet hedder Biogasprojekte D&K og man kan se mere til deres koncept her: http://www.biogasdk.de/Start-Eng.html
Dette koncept er meget konkurrencedygtigt på prisen, da der ikke er et firma som skal tjene på et nøglefærdigt koncept. Til gengæld har landmanden en større risiko med et anlæg der er stykket sammen på denne måde. Men med så simpelt et anlæg er der ikke meget der kan gå galt. Mon vi også kan få konceptet at se hos danske økologiske landmænd?
Der blev kigget på græsforsøg forleden hos Esben Møller Xu. Mange forskellige blandinger med fokus på alsidighed er udlagt til afgræsning. Der er udlagt kombinationer af alm. rajgræs, strandsvingel , engsvingel og timothe med iblandet hvidkløver. De sammenlignes med frøblandinger 20, 22, 24 og 26. Det er blandingerne, der giver det højeste udbytte med blanding 20, som topscorer. Det er også den eneste blanding i forsøget med rødkløver.
Det viser sig, som det ses på billedet, at den parcel, der bliver afgræsses mest jævnt er udlagt med 20 kg timothe og 4 kg hvidkløver – og det selvom blandingen med rajgræs og hvidkløver har næsten det dobbelte sukkerindhold. Så nu er spørgsmålet bare hvor lidt timothe man kan nøjes med for at få rajgræs, svingel og hvidkløver til at glide ned.
Økologiske landmænd, der vil investere i mindre øko-gårdbiogasanlæg til afgasning af husdyrgødning, kan sandsynligvis søge om tilskud på op til 40 % af investeringen. Det fremgår af udkast til bekendtgørelse om tilskud til investeringer på økologiske bedrifter. Bekendtgørelsen er i høring pt. og kan ses på høringsportalen: http://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/58750
Her fremgår det endvidere, at ansøgningerne kan indsendes mellem 21. oktober 2015 og 12. januar 2016.
Investeringen må være op til max. 5 mio. kr. og skal være gennemført senest to år efter man har modtaget tilsagnet.
Økologisk Landsforening deltager i projektet BioEnergyFarm 2, hvor vi tilbyder at lave en gratis økonomiberegning til landmænd, der er interesseret i at få en sådan, for at få afklaret om biogas er noget for dem. Vi tilbyder desuden som projektservice at hjælpe med at søge om investeringsstøtten.
Projektet har et online-beregningsværktøj, som kan bruges via internettet. Her kan man som landmand med nogle få indtastede oplysninger få beregnet et investeringsomfang, indtægter og udgifter, samt en vurdering af rentabiliteten. Ønsker du hjælp til at få lavet beregningen så kontakt endelig undertegnede.
Online-beregning: http://www.bioenergyfarm.eu/da/online-biogas-okonomiberegner/
Hos Jens Krogh ved Ølgod var en flok landmænd og konsulenter på besøg for at se et nyt biogasanlæg på en økologisk kvæggård. Gasmotoren er lige startet, men kører ikke konstant, da gæringsprocessen og biogasproduktionen stadig er under opbygning. Byggeriet er heller ikke afsluttet endnu.
Anlægget skal fodres med dybstrøelse, kvæggylle og lidt overskudsgræs-ensilage. Motoren skal op og yde 340 kW og producere strøm svarende til over 700 husstandes strømforbrug.
Anlægget er leveret af agriKomp fra Tyskland i samarbejdet med JH Bioenergi Aps. og består af
to afgasningstanke på hhv. 1200 og 1880 m3, samt fortank, lagertank
og indfødningsmodul. Der planlægges et åbenthus arrangement på anlægget senere på efteråret. Den samlede investering er ca. 12. mio. kr.
Denne majsmark ved Aabenraa blev sået den 20. maj. Halvdelen af marken blev efterfølgende udsat for kraftige fugleangreb, og måtte sås om den 12. juni. I den del af marken, der blev sået om, har der hele sæsonen været mindst ukrudt og flest planter, men kolbeudviklingen er langt bagefter (nederste billede). Kolbeudviklingen i de tidligst såede planter (øverste billede) er nu så langt, at vi forventer, der kan opnås en tørstofprocent på 30 omkring den 15. oktober. Det anbefales, at de to dele af marken ensileres hver for sig.
Der var sæsonafslutning i markgrupperne i Økologisk Landsforening i sidste uge. På en studietur rundt i det vestlige Jylland fandt deltagerne inspiration til at genopdage stribeafgræsning hos Niels Erik Nielsson, der er økologisk mælkeproducent ved Herning. Han mener, at stribeafgræsning giver højere udbytte, bedre kvaliltet og samtidig slipper han for at afpudse markerne i løbet af sæsonen. Indhegnignen flyttes hver dag med en letvægtstråd på ATV’eren, når køerne hentes. Og køerne er glade og får nyt græs hver dag.
Ved markvandring hos Sejersbøl I/S så vi demonstrationsarealet med faste kørespor. Der var synligt mere kløver og god vækst i dem i parcellen med fuld kontrolleret trafik. Det vil sige INGEN kørsel med vogne, traktorer eller maskiner mellem de 12 meter kørespor.
Jakob Sejersbøl ville med glæde indføre dette system på hele bedriftens græsareal, da han ser en langt bedre vækst i dette system, og evt. mulighed for, at marken kan ligge i tre år i stedet for kun to.
Høstudbyttet registreret i 2014 viser også, at der var 16 % mere tørstof i den fuldt kontrollerede i forhold til tilfældig trafik.
En vigtig forhindring for større udbredelse er, at vogne skal kunne kobles hurtigt fra traktor og over på finsnitteren. Det kræver investeringer på ca. 50.000 pr. græsvogn/traktor. Desuden er det vigtigt, at traktor- og maskinfører er indstillet på og motiveret til at følge "aftalerne" om at følge sporene konsekvent.
For at kunne samle kørslen i ét spor, er græsvognene bagmonteret på snitteren.
Her er systemet til hurtig kobling af græsvognen.
Hans Henrik Pedersen fra CTF-Europe afprøvede jordens porøsitet med et jordspyd.
De tre behandlede parceller set fra 100 meters højde (drone). På det første foto er parcellen nederst med tilfældig trafik, og i midten er det fuldt kontrolleret (hvor maskinerne holder). Øverst ses behandlet som omgivende mark. (delvis kontrolleret)
Her er det tilfældig trafik til højre (den mørke stribe). Fuldt kontrolleret i midten og delvis kontrolleret til venstre. Den mørke stribe var også på dette tidspunkt rig på kløver, men gav altså i 2014 det laveste udbytte.
Læs mere om projektet Økologi i Sporet på www.økospor.dk
Projektet
har fået tilskud fra ”Grønt Udviklings – og Demonstrationsprogram, (GUDP) under
fødevare ministeriet”
Har lige været på studietur i Holland for at se på stalde til malkekøer med horn. Her hos Jan og Mieke Duyndam så vi en nybygget stald med 35 m2 areal pr ko. Opsamlingsareal er stort set væk og erstattet af en stor malkestald som rummer 36 køer ad gangen. Det meget åbne og indbydende staldanlæg er et seriøst bud på en rigtig god løsning til malkekøer med horn.
Krone har netop præsenteret en ny presser – altså en HELT nyudviklet maskine. Presseren kan presse materialet til piller i en arbejdsgang – altså produktet er piller i stedet for baller.
Der må siges, at være spændende perspektiver i sådan en maskine. Her tænker jeg på halmpiller som omtales i præsentationen af maskinen. I sommerperioden vælger nogle mælkeproducenter, at skifte fra almindelig halm som strømiddel hos kalvene ud med savsmuld, træpiller eller flis for, at reducere antallet af fluer. Disse produkter købes til en forholdsvis høj pris, emballeret i små sække. Tænk nu, hvis man selv kunne presse sin sommerstrøelse, på egen mark og dermed sikre endnu en pind ift. Selvforsyning.
Et andet perspektiv kunne være hø piller eller lucerne piller. Kan man bruge dem til noget, eller er det spild af tid? Det kunne være interessant, at undersøge nærmere hvordan de kan håndteres, hvordan holdbarheden er, og om de reagere anderledes i vommen på koen end ensilage og hø som vi kender det i dag.
Det burde afprøves i samarbejde med Krone, og en frisk landmand.
Fra midt i september begynder væksten hos nogle af de
problematiske arter af rodukrudt at gå i stå. Når det sker, får man ikke
længere effekt af en bekæmpelse.
De arter, der stopper væksten efterår/vinter, er tidsel,
følfod og agersvinemælk, som man alle ser på billedet her. Har man problemer
med disse arter, skal bekæmpelsen derfor ske nu og ellers først til foråret,
når de genoptager deres vækst. En indsats nu skal ske med skrælpløjning eller med en harve
med fuld gennemskæring. Kvik fortsætter væksten og kan derfor bekæmpes over en
længere periode.
Selvom økologerne har oplevet at deres mælkepris har været stigende i den sidste periode, er det stadig nødvendigt at fokusere på afkastet af det arbejde der udføres. Det betyder både indtægtsmaximering og omkostningsminimering. Hos nogle vil det måske kunne betale sig at bruge et kg tilskudsfoder mere for at stabilisere mælkeydelsen, men det kunne være, der var andre steder, der ville give mere
på bundlinjen. Tag derfor fat i feks ben/klove, køernes immunforsvar, sygdomme i besætningen, kalve og kviernes vækst, herunder især negative påvirkninger af denne, og udnyt det potentiale dette giver. Alt dette for at være med til at forbedre mælkeproduktionens økonomi.
Efterafgrøderne er i god vækst, men skal de tælle med i regnskabet hos NaturErhvervsstyrelsen må de også anmeldes i Tast Selv service. Tjek at pligtige efterafgrøder er anmeldt på den rigtige mark. Og er planlagte efterafgrøder af den ene eller anden grund ikke er blevet til noget, skal der ændres i skemaerne! Deadline for ændringer er 10. september. - Kravet er 14 eller 10% afhængig af gødningsniveau, hvis man ikke bruger af sit opsparede overskud?
Erik Kristensen, Planteavlskonsulent Tel. 61974911
Flere østjyske planteavlere høster i disse uger gødning på
deres kløvermarker og flytter det til raps- og vintersædsmarkerne.
På billedet her bliver der høstet kløvergræs, som flyttes
til den mark, der skal sås vinterraps i.
Hvor meget kvælstof, man på denne måde flytter, varierer
efter planteart og vækststadium. Flytter man i forholdet 1:1 ha, kan man med en
kløverrig grøngødning tilføre 75-100 kg total-N. Jo højere kløverprocent, jo
mere N. Med en udnyttelse på 30 % vil der således være en tilførsel
på 20-30 kg udnyttet N til foråret. Ønsker man at fuldgøde en vinterrug på
lerjord, skal man altså flytte grønmasse i forholdet 3:1 ha. Prøv for
erfaringens skyld at lave et par striber, hvor du gødsker anderledes end i
resten marken, f.eks. 1:1, 2:1 eller 3:1. Hvor hurtigt kvælstoffet frigives afhænger igen af
vækststadiet og kløverandelen. Jo mere kvælstof i forhold til kulstof, jo
hurtigere frigives det. Til vintersæd med lang vækstsæson skal kløvergræsset
nok nå at gøre nytte, og selv om man høster 75-100 kg N/ha over jorden, vil
rødder og genvækst stadig give god forfrugtsvirkning til efterfølgende
afgrøder.
Lige nu står Engbrandbægeren i blomst rundt omkring langs vejene, som her på byggegrunde, langs med veje og på brak- og græsmarker der ikke er for tætte. Den er ret så giftig for kreaturer og heste og bør derfor holdes væk fra markerne så vidt muligt.
Engbrandbæger er flerårig, men spreder sig også med massevis af frø fra hver plante. Det gælder derfor om at få den slået af hurtigst muligt, på egne arealer og også gerne at få naboen til det, hvis det er derfra problemet kommer. Da planterne er langt henne i blomstringen og frø derfor vil dannes, bør det gøres med en slagleklipper el. lign. der knuser planterne og derved minimerer frøspredningen
I løbet af sommeren er der bygget to økologiske gårdbiogasanlæg. På filmen får du indtryk af den sidste fase af byggeriet ved Kliplev, hvor de to reaktortanke og alle komponenterne er ved at blive sat sammen. På taget er håndværkerne fra agriKomp ved at fastgøre fiberdugen som adskiller gaslageret oven på tanken fra træloftet under dugen.
Fast biomasse som dybstrøelse og ensilage bliver læsset op i dette Vielfrass-indfødningsmodul, hvor det bliver revet op og løsnet og derefter skubbet ned i reaktoren med en snegl.
Herover ses den nedadgående snegl fra indfødningsenheden og ind i reaktor 1. Til venstre i billedet ses motoren til den ene paddelomrører, og hvordan paddelen er fastgjort i betonen udvendigt.
I mellem reaktor 1 og 2 er der et teknikhus, hvor pumper, varmefordeling, el-installation, styring og meget mere er installeret.
Jeg nåede lige at kikke ned i reaktor 1 til paddelomrøreren inden "taget" blev lukket. Der er fire "skovle" (padler) på hver omrører og 2 omrører i reaktor 1 og 1 i reaktor 2. På reaktorvæggen ses varmerør, der skal holde biomassen på 40 grader.
Der bruges ekscenter snekkepumper til at pumpe fra den ene tank til den anden. Det er de mest robuste, når der er højt et tørstofindhold i gyllen.
Biogasanlæggene bliver sat i drift i august-september i år og der vil blive arrangeret åbenthus og andre muligheder for at se anlæggene i drift i det kommende år.
Michael Tersbøl
email: mit@okologi.dk
Mobil 51532711
Disse 25 flotte basser går lige så stille og roligt rundt, de har aldrig fået andet end mælk og græs at æde, det har de haft rigtig godt af og det er billigt. Hver dag får de ca 0,3 ha nyt, langt græs, det gamle de forlader er ca 60 % ædt, og 40 % er trampet ned eller står tilbage og er basis for næste afgræsning om 30 dage.
Lige nu her hvor tidsler og skræpper går i blomst æder de, til vores store overraskelse, begge dele med meget stort velbehag.
Det er tydeligt, at det er nødvendigt med 1-2 kløverfrie år for, at man kan få etableret en tilfredsstillende kløverbestand igen.På billedet til venstre er der ingen kløver, mens der er tæt på 50 % kløver til højre.
Forfrugt til højre: Kløvergræs ompløjet i 2012. Herefter flere år med korn og majs. Marken er udlagt med kløvergræs i renbestand i efteråret 2014 efter høst af vårbyg.
Forfrugt til venstre: Der har været kløvergræs i 2013 og 2014. Marken er pløjet i efteråret 2014 og er blevet udlagt med kløvergræs på samme tidspunkt som marken til højre.
Den mest tabsvoldene sygdom i ærter er ærterodråd. Ærterodråd er en svamp der angriber rødderne og stænglen lige ved jordoverfladen. Rødderne bliver sorte og stænglen bliver kantet og mørk. Symptomerne begynder typisk at kunne ses i juni. Ved stærke angreb kan hele ærtemarken gå til.
Ærterodråd er en sædskiftesygdom, derfor skal der være mindst 5 ærtefrie år, mellem at man dyrker ærter på den samme mark. Hvis marken først er inficeret, kan der gå helt op til 20 år, før smitten er væk igen. Vikke og Sneglebælg kan bære på ærterodråd, og opformere smitten.
Hvis du har en mark, hvor du er i tvivl om, om der er smitte i jorden, kan du tage en jordtest i efteråret. Testen viser smittetrykket af ærterodråd. Testen kan være rigtig godt givet ud, hvis alternativet er at en hel ærtemark mislykkedes.
Når man kører gennem landskabet, ser man flere steder at vårsæden står med lyse, gule blade og ser lidt trist ud. Årsagen til dette kan dels være dårlig jordstruktur, fordi jorden har været for våd, da man såede. Dels at det kolde vejr vi har haft i foråret, har hæmmet frigivelsen af kvælstof.
Planterne har svært ved at udvikle deres rodnet i en kompakt jord. Dårligt rodnet, giver dårlig næringstofoptagelse.
EU-kommissionen har de sidste par dage haft gang i en workshop i Milano om dette emne. De er ved at forberede kommende fælles forskningsprogrammer under den nye Forsknings- og Innovationsstrategi Horizon2020.
Mange landmænd fra hele EU var repræsenteret, og de viste stor engagement i workshops (se foto) og debatter om forskningsbehov. Repræsentanter fra EU kommissionen var meget lydhøre og efterlyste input også fremover til udformning af relevante forskningsprogrammer. Der blev også annonceret, at landmænd og andre praktiske aktører skal involveres mere fremover allerede fra starten i projekterne. Nye interessante netværksmulligheder i landdistriktsprogrammet blev understreget (Operational Groups). Gode eksempler på landmandsinnovation fra Soil Association (UK) blev præsenteret - markskoler og lign. De vandt faktisk konkurrencen om "Organic Best Practices" med "landmandsforskning."
EU systemet er ved at få øjnene op for økologisk landbrug. Det er da lovende.
Otte tons hjullast med fem aksler (fem overkørsler)
Den 20. maj var der workshop om jordpakning på Årslev forsøgsstation i regi af EU-projektet Recare. Projektet skal finde og dele løsninger til at beskytte vores jord.
Der laves blandt andet forsøg med jordpakning og måling af effekten på plantevækst. Det undersøges også om olieræddike som efterafgrøde kan løsne jorden som en biologisk metode.
Læs mere på www.recare-hub.eu
Udgravning af jordprofil til karakterisering af jordstruktur med SubVESS Flowchart
Undersøgelse af rodudvikling hos byg og olieræddike (efterafgrøde) med vandrette glasrør ved forskellige pakningsintensiteter.
Marktrafikken bliver voldsommere og voldsommere, og pakninger i underjorden som følge af tunge markmaskiner kan være uoprettelige. Det kan have mange konsekvenser, ikke kun for udbyttet, men også for jordens evne til at både aflede vand fra nedbør, og muligheder for at levere vand under tørke. En vigtig tommefingerregel er at undgå en hjullast over 4 tons, og at holde et lavt dæktryk, når du kører i marken, dvs. 0,5-1 bar, afhængig af anbefalinger for det aktuelle dæk.
Dette kan lettere realiseres, hvis man f.eks. bruger:
Indtrækssystemer til gylleudbringning i stedet for gyllevogn,
Lastbiler til at køre gylle, høstet afgrøde m.v. til og fra marken og så kun traktor inde i marken.
Gyllevogn med regulérbar dæktryk undervejs i arbejdet.
Først og fremmest er det vigtigt, at man ikke kører på en mark, der er for våd.
Michael Tersbøl
email: mit@okologi.dk
Mobil: 51532711
På Gyllingnæs ved Odder afprøver vi forskellige vinterhvedesorter til økologisk dyrkning. Flere af sorterne kommer fra en økologisk planteforædler i Darzau, Tyskland. De ser ud til, her i det tidlige forår, at klare konkurrencen med ukrudtet bedre end de mest brugte sorter på det danske marked. Sorten til venstre i billedet er Mariboss, hvor man kan se ærenpris begynder at kigge ovenud af afgrøden. Sorten til højre er den Tyske DZW0610h, som allerede er vokset godt forbi ukrudtet. Det er Nordic Seed, der udfører forsøgene i samarbejde med Økologisk Landsforening. Der er mere end 100 forskellige sorter, der i løbet af sæsonen bliver selekteret og udvalgt med henblik på videre forædling.
Hvis du har en erhvervsmæssig hjemmeside, er det et krav at du oplyser web-adressen på din hjemmeside på hektarstøtteansøgningen.
En erhvervsmæssig hjemmeside er en hjemmeside, der har et kommercielt formål som f.eks. salg af afgrøder eller kød, reklame for gårdbutik eller pluk-selv frugt i tilknytning til din bedrift.
Du skal på din hjemmeside indsætte følgende:
· En kort beskrivelse af formålet med økologisk arealtilskud og resultatet af tilskuddet
· EU’s logo
· Teksten: »Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne«
Informationen skal ligge på hjemmesiden tidligst muligt fra tilsagnsperiodens begyndelse den 1. september, og indtil tilsagnsperioden slutter 31. august 5 år senere, eller indtil hjemmesiden nedlægges. Manglende skiltning på hjemmesiden kan koste dig dit økologiske arealtilskud.
For at overholde kravet om at beskrive formålet og resultatet af ordningen på din hjemmeside kan du fx skrive: ”Bedriften har modtaget Økologisk Arealtilskud til at omlægge og drive bedriftens landbrugsarealer økologisk. Formålet med tilskuddet er at øge det økologiske areal i Danmark og derved opnå en række fordele for miljøet og biodiversitet. Tilskuddet har medført, at bedriften har været i stand til at opretholde en økologisk jordbrugsproduktion på bedriftens landbrugsarealer og sælge økologisk producerede fødevarer.”
Hvis du ikke allerede har oplyst din hjemmeside på hektarstøtteansøgningen, så skynd dig at kontakte din planteavlskonsulent. Fristen for ændringer til hektarstøtteansøgningen er den 11. maj.
Malene Storm Kræfting Økologi og planteavlskonsulent
Det er altid en gambling at dyrke økologisk vinterraps, da der er mange skadevoldere som kan ødelægge afgrøden. Men hvis det går godt, kan rapsen også indbringe en mindre guldgrube.
Rapsen er en eftertragtet godbid for mange skadedyr.
Snegle
Under fremspiring kan snegle æde kimstængler og blade. Sneglene trives i knoldet jord, hvor de finder skygge under knoldene.
Rapsjordlopper
Rapsjordlopper kan også være et rigtig stort problem i efteråret. De gnaver i de spæde blade og efterlader en noget amputeret mark.
Angreb af rapsjordlopper kommer i cyklusser af ca. 7 års mellemrum. Vi har lige haft nogle år hvor rapsjordlopperne har været mindre aktive, men prognosen melder at der vil komme et kraftigt angreb i efteråret 2015. Tag det med i overvejelserne om markplanen for næste sæson.
Glimmerbøsser
Her i foråret er det glimmerbøsserne der nyder godt af rapsen. Glimmerbøsser gnaver i blomsterknopperne. De gør størst skade på de helt spæde blomsterknopper. Når først rapsen blomstrer skal man ikke være så nervøs for glimmerbøsserne.
Man kan ikke gøre noget ved glimmerbøsserne når de er i afgrøden, men man kan forebygge angreb. Du kan forebygge angreb og skader i forbindelse med angreb, ved at holde rapsen velgødet.
Rapsen må IKKE mangle gødning. En velgødet raps er hurtigere til at blomstre, og den kan til dels vokse sig fra skaderne.
Du kan også blande rybs i såsæden. Rybs blomstrer før raps og glimmerbøsserne vil derfor gnave i rybsen i stedet for i rapsen.
Flere har oplevet succes ved at bruge raps med hvide blomster, da glimmerbøsserne tiltrækkes af gul farve.
Udover alle skadedyrene, er der også en række sygdomme som kan gøre kål på rapsen gennem sæsonen. Men hvis rapsen har overlevet indtil nu, er der en rimelig sandsynlighed for at den klarer sig frem til høst.
Vi krydser fingre for, at de økologiske rapsmarker indbringer en guldgrube i år.
Små søde kaniner, er ikke (kun) kæledyr, det er MAD
Ønsker du at producere dit eget kød, men du har ikke lyst til at have større dyr som køer, svin eller får. Så kan kaniner været et godt alternativ.
Kaniner har en størrelser, der gør, at de er til at håndtere, og de kræver ikke mere plads, end høns gør. Kaninen giver selvfølge ikke æg, men i stedet er kaninen et stille dyr, der vil ikke vække dig eller din nabo.
Raske kaniner kan sagtens gå udenfor og klare frostgrader, de har heller ikke problemer med regn, hvis de har en udendørs løbegår eller går i et græsningsbur. De skal dog altid have et velstrøet og tørt leje, hvor der ikke er træk, og de skal altid kunne finde skygge. En kanin på over 4 kg bør som minimum have gulvareal på 1m2, og en hunkanin med unger bør have det dobbelte.
En hunkanin af de større racer, som f.eks. Fransk Vædder, vil i løbet af et år sagtens kunne producere 13-18 unger på et år, fordelt på to kuld unger. Hunkaninen er er drægtig i 31 dage, og ungerne skal fravænnes, når der er 7-8 uger gamle.Det vil være muligt, at hun får flere kuld end to om året, men det er ikke tilrådeligt i forhold til hendes velfærd.
Slagtesvindet ligger på mellem 40-42% alt efter race. Således vil en race som Fransk Vædder med en vægt på ca. 5,5 kg give 3 kg kød.Denne vægt vil den have, når den er omkring 10 mdr., derfor vil en Fransk Vædder-hun, som får 15 unger om året, være lig med omkring 45 kg kød på under et år.
