fredag den 25. september 2015

Nu kommer der 40 pct. investeringstilskud til mindre økogårdbiogasanlæg

Økologiske landmænd, der vil investere i mindre øko-gårdbiogasanlæg til afgasning af husdyrgødning, kan sandsynligvis søge om tilskud på op til 40 % af investeringen. Det fremgår af udkast til bekendtgørelse om tilskud til investeringer på økologiske bedrifter. Bekendtgørelsen er i høring pt. og kan ses på høringsportalen:
http://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/58750
Her fremgår det endvidere, at ansøgningerne kan indsendes mellem 21. oktober 2015 og 12. januar 2016.
Investeringen må være op til max. 5 mio. kr. og skal være gennemført senest to år efter man har modtaget tilsagnet.
Økologisk Landsforening deltager i projektet BioEnergyFarm 2, hvor vi tilbyder at lave en gratis økonomiberegning til landmænd, der er interesseret i at få en sådan, for at få afklaret om biogas er noget for dem. Vi tilbyder desuden som projektservice at hjælpe med at søge om investeringsstøtten.
Projektet har et online-beregningsværktøj, som kan bruges via internettet. Her kan man som landmand med nogle få indtastede oplysninger få beregnet et investeringsomfang, indtægter og udgifter, samt en vurdering af rentabiliteten. Ønsker du hjælp til at få lavet beregningen så kontakt endelig undertegnede.
Online-beregning: http://www.bioenergyfarm.eu/da/online-biogas-okonomiberegner/

Læs  mere på projektets hjemmeside: http://www.bioenergyfarm.eu/da/


Michael Tersbøl
Mobil: 51532711
Mail: mit@okologi.dk