Rådgiverblog, Fagligt Team Økologisk Landsforening

Kalvene (1. gangs græssende) , græsmarken og gyllen.

2012-02-02T11:32:00.005+01:00

Nu og inden gyllesæsonen rigtig kommer i gang er det vigtigt at få planlagt, hvilken græsmark de små kalve skal ud på. Småkalvene bør ikke lukkes ud på en mark, hvor der er tilført gylle, og heller ikke en mark, hvor der sidste år gik ældre kreaturer.

Smittetrykket med løbetarmorm og lungeorm reduceres ved at tage disse forholdsregler. For græsmarkscoccidiose gælder det om at undgå den permanente kalvefold, som bruges år efter år.

Kirstine Lauridsen, mobil: 20436104

1. februar er tiden, hvor beholdningernes størrelse bør kontrolleres.

2012-02-02T11:27:00.011+01:00

D. 1. februar er halvdelen af vinterperioden gået, og det er tid til at kontrollere om beholdningerne slår til som beregnet. Beholdningerne gøres op til status osv., men en god regel er altid at se, om der er mere eller mindre i stakkene end det, der blev regnet med. Hvis der i efteråret blev sat dage på, hvor længe en stak skal slå til, bliver det en hel sport, at det kommer til at passe (både for landmanden og konsulenten). Der må gerne være foder lidt længere end beregnet, men hvis det ikke slår til så længe som beregnet, er der tid til tilpasning.

Samtidig kan det kun opfordres til at fodertildelingen generelt kontrolleres, så der hele tiden er styr på hvad besætningen får af foder.

Kirstine Lauridsen, mobil 20436104

Muldvarpe bekæmpelse i græsmarkerne

2012-02-02T11:23:00.006+01:00

Ja, så kom frosten, men hvor har muldvarpene haft travlt hele vinteren, og indtil nu.

Det er vigtigt at få lavet en strategi for, hvordan muldvarpebekæmpelsen skal ske på den enkelte ejendom. Nogle har en ældre landmand til at sætte fælder op – og det virker. Der høres om store fangster i mit nabolag. Så hvis din græsmark ikke skal ligne et månekrater, så gør noget ved det. F.eks:

- Aftal med en person om at sætte fælder op og passe dem.
- Aftal f.eks. en styk pris pr. muldvarp der fanges. Det kan gå helt sport i det.
- Tag et område af gangen og især græsmarkerne er vigtige, når råaske indholdet skal holdes nede i de første slæt.
- Gå i gang når jorden igen er frostfri.

Kirstine Lauridsen, mobil: 20436104

Har du tjekket temperaturen på den sødmælk, som kalven drikker?

2012-02-02T11:18:00.006+01:00

Nu hvor udetemperaturen er under frysepunktet både nat og dag, bør opmærksomheden være på det mælk, der fodres til kalvene. Så hvis du ikke har et termometer til at måle temperaturen i mælken med, kan det kun opfordres til at anskaffe et.

Følgende punkter er vigtige at følge op på:

Opvarm skålene med varmt vand inden mælken hældes i skålene

Mælken opvarmes i vogn eller med dykkoger til godt 40 grader (eller mere – prøv at følge hvor meget temperaturen falder ved omhældning)

Temperaturen på mælken, som kalven drikker, skal være 38-40 grader C

Kalvene tildeles lidt mere mælk end normalt – f.eks ½ l mere pr udfodring, da der bruges mere energi pga. den lave ude temperatur

Hver opmærksom på hvordan hytterne vender udenfor. Undgå træk.

Kalvedækken kan benyttes til mindre kalve ved opstart

Kirstine Lauridsen, mobil: 20436104

Poppel i svinefolde

2012-02-01T15:16:00.001+01:00

Inspireret af Økologisk landsforenings projekt om farefolde, har Bertel Hestbjerg plantet popler i 2 af sine farefolde. Det er planen at der skal plantes popler i yderligere 4 farefolde her til foråret. Der plantes 3 rækker popler bagest i hver fold, der kommer til at ligge ryg mod ryg, så der bliver 6 rækker ned gennem marken, mens hytter og foder/vand ligger ud mod kanten af folden/marken.

Søer og grise kan så finde skygge og ly under poplerne. Undersøgelser tyder på at søer i høj grad gøder her, så de gøder poplerne der til gengæld sørger for at intet næringsstof siver nedenud.

Her i den kolde vinter og mens poplerne endnu er små, sker der ikke meget.

Carsten Markussen
30 62 72 15
cma@okologi.dk

Fra græs til gas og gylle

2012-01-13T09:29:00.009+01:00

At producere biogas fra kløvergræs og anden fiberrig biomasse er ikke noget vi har øvet os meget på i Danmark. Men det kommer vi forhåbentligt snart til, hvis energiforhandlingerne ender i, at økologisk biogas kommer på skinner.
De tyske erfaringer med ’græs til gas og gylle’ er langt mere udbredte, og der har man også lært, at det ikke er noget, man bare lige gør. Det kræver et velgennemtænkt og velafprøvet anlægsdesign.
Den 8. februar har vi inviteret Michael Köttner til Danmark for at fortælle om de tyske erfaringer. Michael har i regi af vores Kompetencecenter for Økologisk Biogas samlet op på tyske erfaringer og udvalgt de anlægsløsninger, han mener, er relevante for økologiske landmænd, der vil bruge meget græs i deres produktion af gas og gylle. Vi kommer til at høre om både tørfermenteringsanlæg (garageanlæg), plug-flow-systemet, lagune-systemet og ordinære vådforgæring. Workshoppen er arrangeret i samarbejde med INBIOM og de projekter, som de har om bæredygtig biomasse.

Du kan læse mere om arrangementet, som foregår d. 8. februar kl. 12-16 i Agro Business Park (Foulum), her:

http://www.inbiom.com/dk/workshop_hvordan_bygger_man_graesbaserede_oekologiske_biogasanlaeg.htm

Michael Tersbøl

51532711

Lav aftaler med din maskinstation allerede nu

2012-01-10T08:52:00.001+01:00

Det er vigtigt at få lavet aftaler med maskinstationen om hvilke opgaver man ønsker der skal laves i løbet af vækstsæsonen så tidligt som muligt. Tag et møde med din fortrukne maskinstation og få aftalerne på plads nu, så maskinstationen har mulighed for at planlægge sæsonen med mandskab og det rigtige maskineri. Det giver også dig en bedre kvalitet af det arbejde maskinstationen udfører. På billedet er en maskinstation i gang med skårlægning af ærter til helsæd. Landmanden har ikke afstemt forventninger med maskinstation og de møder med en skårlægger påmonteret crimper. Crimperen slår ærtebælgene i stykker og efterlader en stor del af ærterne på jorden. Maskinstation blev efterfølgende sendt hjem efter en anden skårlægger, men det koster tid, penge og forsinkelser i en stresset tid, hvor det gælder om at få bjærget tilstrækkelig mængde foder med en god kvalitet.

Planteavlskonsulent, Claus Østergaard

Mobil: 20457465 Mail: co@okologi.dk

Vi ønsker alle en glædelig jul

2011-12-23T08:56:00.001+01:00

Vi ønsker alle vores læsere en glædelig jul og et godt nytår

Ønskes I af alle medarbejdere i Økologisk Landsforening

Ideudviklingsmøde på Svanholm

2011-12-22T08:47:00.002+01:00

7 december afholdtes der et ideudviklingsmøde på Svanholm i projektet ”intensiveret lokalt samarbejde i økologisk produktion”. Der mødte over 40 engagerede lokale økologiske landmænd op og i en involverende proces kom der megen diskussion og ideer frem om hvad der fremadrettet kunne ske i lokalområdet. Hovedpunkterne er koordinering og fælles markedsføring – Ideer om fælles afsætning, og en genoplivning af de oprindelige tanker bag andelstanken til at drive de forskellige projekter som f.eks. et fælles andelsindustrikøkken. Der var generelt et ønske om at etablere fælles faciliteter og logistik med tilhørende tekniske værktøjer som f.eks. fælles webportal. Men også mange tanker om et værdifællesskab og forpligtende samarbejder blandt økologisk landmandskolleger. En god aften som der arbejdes videre med på flere planer i den proces der er genereret på mødet

Bjarne Hansen

Økologikonsulent

Økologisk Landsforening

21 15 87 06

Har du planlagt hvor kalve fra 4-7 mdr. skal gå ved udbinding i 2012 ?

2011-12-18T20:16:00.002+01:00

Hvad kan vi lære af sæson 2011, når vi planlægger næste års afgræsningsstrategi for første gangs græssende, og især de yngste kalve ?. Gode tip kunne være : lav en udslusningsfold, hvor kalvene lærer strømmen at kende. Bruges kun 2 til 3 dage. – Udbind kalvene på en mark der ikke har været anvendt til afgræsning i 2011 – der må ikke anvendes gylle på det areal første gangs græssende dyr udbindes på, så planlæg det allerede nu, og orienter dem, der skal vide, hvilket areal der ikke må spredes gylle på – husk gode læforhold, hvis kalvene bindes ud, hvor der ikke er adgang til en hytte eller stald – planlæg hvilket stykke kalvene skal flyttes til, når vi nærmer os tiden for næste holds udbinding, og hvilken mark der så skal afgræsses af kalvene. Det giver den bedste forebyggelse af løbe-tarmorm, hvis der foldskiftes omkring 1 juli til en mark der ikke har været afgræsset i sæsonen, og ikke er tilført gylle.

Kirstine Lauridsen

Kvægbrugskonsulent

Økologisk Landsforening

20 43 61 04

"Bonden øje feder studen" - klipning af ungdyr

2011-12-18T20:01:00.002+01:00

Her hvor de fleste dyr er bundet ind, kan det opfordres til at få klippet kalve og kvier. I staldene ses mange kalve og kvier der er våde hen af ryggen og samtidig langhårede. Klipningen hjælper kvierne af med det sved, der dannes ved vækst og almindelig tilstand. Især kvier på dybstrøelse, der giver meget varme fra bunden, og kvier med høj tilvækst vil svede meget. Dyrene vil rimeligt hurtig igen danne et tætpelslag, så de ikke ”fryser”, hvis der bliver lave temperaturer som sidste år. Ved klipning opnås bl.a: Færre problemer med lungebetændelse på grund af fugtige dyr – at kvierne kan komme af med den overskydende varme – at du kan se huldet på kvierne bedre, og tilpasse fodringen herefter – renere dyr.

Kirstine Lauridsen.

Kvægbrugskonsulent

Økologisk Landsforening

20 43 61 04

Biogas og energiforhandlinger

2011-12-15T08:42:00.002+01:00

Sammen med over 120 andre biogasinteresserede deltog jeg i det årlige økonomiseminar for biogas den 12. december 2011. For alle de økologer, der går og venter på rammevilkårene for biogasanlæg, kan jeg kun sige at det nærmer sig. Tidligere minister Henrik Høegh berettede lidt fra energiforhandlingerne og anbefalede i samme åndedrag, at man også sørger for at få biogas på dagsordenen i den kommende Natur- og Landbrugskommission samt i EU CAP-reformen. Henrik Høegh udtalte i forhold til energiforhandlingerne, at man kan forvente en afregningspris i niveauet 1,00-1,10 kr./kWh. Man kan ikke forvente en pris over 1,15 kr., da det er prisen biogasbranchen gentagende gange har nævnt er nødvendigt. Henrik Høegh blev desuden stillet spørgsmål om det virkelig er meningen, at der kun gives øget afregningspris til biogas baseret på husdyrgødning. Her var udmeldingen, at klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard sandsynligvis allerede har sørget for, at al biogas uanset oprindelse, får den samme afregning.

For dem, der gik glip af biogasforeningens årlige økonomiseminar, og de mange interessante indlæg, kan alle præsentationerne ses på www.biogasdk.dk

Lone Malm, tlf. 20 58 50 24, email lkm@okologi.dk

Tænk natur ind i din markplan

2011-12-14T14:08:00.008+01:00

Hede (Foto: Bert Wirklund)

Ryle (Foto: Peter Bundgaard Jensen)

Ida Aukens planer for Natur 2000 områderne er et godt skridt på vejen. Planerne skal sætte en stopper for tilbagegangen i den danske natur. Men… områderne dækker samlet set kun næsten 9 procent af Danmarks landareal. Der skal mere til. Der er væsentlige dele af den danske natur, som ikke ligger inden for men uden for Natura 2000-områderne. Det betyder at planerne alene ikke stopper tilbagegangen af den danske natur.

Hvis det virkelig skal batte noget, så skal landmændene være med. Små tiltag på den enkelte bedrift gør store ting samlet set. Og med enkle midler kan du skabe gode betingelser for den naturlige flora og fauna på din jord.Som planteavlskonsulent kan jeg kun opfordre til at du, den enkelte landmand, tænker naturen ind i din markplan. Det betyder nemlig at du ved hvad der skal gøres, når foråret kommer.

Økologisk Landsforening har i samarbejde med DN*, DOF*, DJF*, DMU*, SNS*, KU-Life* og VFL*, udvalgt tiltag, der gør det lettere for økologiske landmænd at sikre højere biodiversitet på deres marker inden for de gældende regler, så du ikke mister støtte.

Se mere om naturfremme på din bedrift klik her

Hvad skal der ske for at sikre naturen i dit område? Tjek, om du er berørt. Klik her

Der er lavet 11 eksempler på Natura 2000 planer. Se mere klik her

Spergel

2011-12-08T23:06:00.004+01:00

”Almindelig spergel er en gammel kulturplante, kendt fra arkæologiske udgravninger af bopladser og fra maveindholdet af moseligene fra jernalderen…. Damp den grønne, hakkede del af planten let og svits den i olie på panden, sammen med løg, svampe og krydderier.” Citat fra en hjemmesiden: http://www.fugleognatur.dk/ Men spergel er et aggressivt ukrudt, der ofte spirer i så store mængder at det ikke er realistisk at kunne tygge sig igennem en betydende del af forekomsterne.

I denne mark hos Mogens Larsen, Brønderslev er der sået et rent kløvergræsudlæg den 16. august. Fremspiringen er fin, men spergel har hæmmet udviklingen af græsserne. Det skal nok blive til en fin græsmark til sommer, efter et par slåninger.
Spergel er også nævnt som indikator for lavt reaktionstal i marken. Det får vi undersøgt, jeg efterlod en stabel jordprøvebægere sammen med en kort instruktion. Så bliver der taget prøver af nogle nøglemarker; denne mark, marker med 2-3 års slætgræs og et par andre. Når vi får analyserne, vurderer vi om der skal tages jordprøver af hele ejendommen.
Sven Hermansen mobil: 29437550 mail: sh@okologi.dk

30 økologer ser på biogas og kompostering i garageanlæg

2011-12-07T11:09:00.001+01:00

I går så vi et spændende Aikan Agri anlæg ved Holbæk, hvor fast og flydende biomasse behandles hver for sig. Den flydende gylle behandles i en traditionel biogasreaktor og den faste biomasse i et garageanlæg. Det interessante ved anlægget er, at fast biomasse kan håndteres uden behov for at pumpe og omrøre. Det betyder mindre slid og reducerede driftsomkostninger på anlægget.

Det virker som et anlæg, hvor driften passer godt til mange landmænds temperament. Garagerne er robuste og der arbejdes med maskiner som er kendt i landbrugsdriften.

Solum, der ejer Aikan Agrianlægget, er positiv overfor at undersøge, om deres anlæg er egnet til økologers biomasse.

Lone Malm, Tlf. 20 58 50 24, lkm@okologi.dk

Efterafgrøde Olieræddike

2011-12-06T11:23:00.002+01:00

Det har været en ret besværlig sensommer, også for etablering af efterafgrøder. Denne olieræddike blev sået sent, ca. 1. september ved Hovborg. Alligevel er den blevet pænt tæt, og har nået en højde af ca 25-30 cm. Dette skyldes utvivlsomt, at arbejdet med pløjning, harvning og såning er gjort godt. Andre faktorer der spiller ind er rigeligt næringsstof efter søerne og det milde efterår.

Sidste år blev olieræddiken, samme sted i sædskiftet, sået først i august og den nåede op over 1 meters højde.

Planteavlskonsulent Carsten Markussen

Tlf.: 30 62 72 15 mail: cma@okologi.dk

Urtestriben

2011-12-04T22:37:00.002+01:00

På økodagen i april blev der flere steder sået urtestriber. Gæsterne fik en lille pose frøblanding og anvist en lille firkant jord hvor frøene skulle sås. Urterne kom i jorden på forskellig vis og med forskellig teknisk udførelse. De spirede og havde gode vilkår i den lune våde sommer. Nu er urterne afblomstret og græsserne er visnet. Men som skjul for insekter, skadevoldere og nyttedyr, er græstuerne perfekte. Til foråret bliver marken her pløjet om til en havremark og der skal så findes et andet godt sted til vildt, urte og naturstriber. Det er ikke noget problem

Sven Hermansen 29437550 sh@okologi.dk

Store og små med Autostyring

2011-12-01T09:34:00.002+01:00

Temadagen på Foulum om Autostyring afslørede at branchen er i en rivende udvikling, men også at der stadig er praktiske problemer med teknikken. En af de store udfordringer er fælles standarder for korrektion af satellitsignaler og overførsel af basisspor, de såkaldte AB-linjer. Flere økologer var mødt frem til demonstrationen med henblik på at rationalisere arbejdsintensive markopgaver som radrensning og tandfræsning. – Drømmene kunne måske realiseres gennem ordningen: Tilskud til miljøteknologi for økologer, der åbner den 1. december og som har til formål at øge den økologiske produktion gennem tilskud til investeringer i ny teknologi.
Erik Kristensen, planteavlskonsulent
tel. 30627545, ekr@okologi.dk

Engangskanaler

2011-11-21T20:53:00.001+01:00

Det dyre foderkorn er høstet og lagt ind efter alle kunstens regler. Det var en besværlig høst, men det værdifulde korn blev effektivt tørret ned, der er ingen mug og dårlig lugt. Det ved landmanden nu hvor de er begyndt at bruge af kornet. Medhjælperen havde lidt travlt den dag bunken skulle skubbes sammen. Kanalerne er set brugt til 75 kr pr stk i den blå avis

Sven Hermansen

sh@okologi.dk 29 43 75 50

Farefolde på vej til etablering

2011-11-20T22:09:00.006+01:00

Hos Poul Skovgaard i Nordsjælland er vi ved at indrette faste farefolde med pilebeplantning. Den oprindelige bekymring for, at grisene ville skade pilen er blevet afløst af optimisme. Det ser ud til, at grisenes rensning af pilen for ukrudt og deres gødning, som de lægger tæt på pilen, faktisk fremmer pilens vækst. Det er overraskende hvor robust pileplanterne over for grisenes rodeadfærd. Der skal fortsat holdes øje med at pilebeplantningen ikke tager for meget skade. De skulle gerne udfylde deres rolle med både næringsstofopsamling, skygge til grisene, øget vandfordampning og energiproduktion.

Michael Tersbøl

Faglig udviklingschef

51532711

(Foto: Tove Serup, VFL-Økologi)

Økologiske roer med et udmærket udbytte

2011-11-17T15:59:00.001+01:00

Her midt i november udnyttes det gode vejr til at få taget roerne op, udbyttet er opmålt til ca. 12.200 Fe i rod og ca. 1200 fe i top som dog ikke udnyttes, men spredes som gødning til næste års afgrøde. Udbytte potentialet havde været større, hvis de ikke havde været ramt at jordfygning i foråret, som har betydet at der kun var ca. 60 % af plantebestanden tilbage.

Bjarne Hansen

Økologikonsulent Tlf. 21 15 87 06

Høst af økologisk majs til modenhed midt i november

2011-11-15T13:34:00.004+01:00

Nu er det blevet tid for høst af økologisk majs til modenhed. Udbyttet af den våde vare er ca. 7 – 8 tons pr ha. Majsen bliver valset og konserveret og brugt til kvægfoder.

Bjarne Hansen
Økologikonsulent
Tlf. 21 15 87 06

Vintervikke klar til at grøngøde

2011-11-11T14:38:00.001+01:00

I demo-sædskiftet på Billeslund er vintervikken heldigvis blevet veletableret. Det lover godt for næste kultur i demonstrationen i 2012. Den er sået midt i august. Den har sandsynligvis samlet 40 kg N pr. Ha. Og hvis den også får noget forårsvækst kan det blive mere.
Michael Tersbøl
51532711

Triticalen testes

2011-11-10T23:00:00.000+01:00

I Thy, hos Erik, kommer den lune november vintertriticalen til gode. Der er sået ca 190 kg/ha af sorten Tulus (ca 275 pl/m2) allersidst i oktober, efter fodermajs. Marken er netop spiret frem. Jorden er i sig selv lidt barsk, den mest stenede jeg har set i lang tid. Heldigvis er der ikke behov for strigling i marker der er sent såede. Det ukrudt der vover at spire frem sammen med afgrøder, fortrinsvis kamille på de her kanter, vil ikke nå at blive så stærkt at det kan overvintre. Vores konventionelle kolleger vil gerne have triticalen i jorden i løbet af september, jf dyrkningsvejledningen. I den økologiske dyrkning er der en række fordele ved at så senere, men det vil tage toppen af udbyttet at komme så sent ud. Fortsættelse følger
Sven Hermansen, Planteavlskonsulent. Mob: 29437550. mail: sh@okologi.dk

Hunden ligger begravet i et vellykket udlæg

2011-11-10T22:25:00.000+01:00

Gode kløvergræsmarker er hjørnestenen i det økologiske markbrug. Mange nye kløvergræsmarker har desværre taget skade efter mejetærskerne har pløjet sig igennem den vådeste høst i mands minde. Derfor skal man nu få tjek på hvilke kløvergræsmarker, der kan bruges til næste sæson. Tag beslutningen nu og få den med i den nye markplan, så ubehagelige overraskelser til foråret kan undgås. Dybe spor i en ellers god kløvergræsmark kan der ikke repareres på – og de går heller ikke væk af sig selv i løbet af vinteren.

Claus Østergaard, Planteavlskonsulent

Mobil: 20457465 Mail: co@okologi.dk

Nu er det tid til at sætte de sidste stød ind mod kvik

2011-11-09T14:40:00.006+01:00

____ Hvis marken ser ud som på billedet, er det LIGE NU kvikken skal trækkes op og så vidt muligt lægges ovenpå jorden. DMI lover frost om natten og tørt vejr i den kommende uges tid, og så er det er meget hårdt for kvikken at ligge oppe på jorden.

Carsten Markussen
30 62 72 15 cma@okologi.dk

Kompoststalde

2011-11-08T09:25:00.006+01:00

____ En del landmænd afprøver i denne tid et alternativ til halm som dybstrøelse. Alternativet er træflis og der skal i den kommende tid opsamles erfaringer med denne type af dybstrøelse. Hvordan vedligeholder man komposten så den er tør og får den rigtige temperatur og en masse andre praktiske ting. Kvægkonsulenterne i Økologisk Landsforening holder sig orienteret om erfaringerne.

Bjarne Hansen, Økologikonsulent

Ital. rajgræs som efffektiv efterafgrøde i majs

2011-11-07T23:01:00.000+01:00

Majsen stopper optagelsen af næringsstoffer allerede i begyndelsen af august. Det er derfor en god ide at etablere en efterafgrøde i majsen, så de resterende næringsstoffer kan opsamles og gemmes til næste års afgrøde. Her er der etableret italiensk rajgræs sammen med sidste gang radrensning i midten af juni, da majsen var 40-50 cm. Der er udsået 8-10 kg efterafgrøde pr. ha. Husk hvis efterafgrøden skal medregnes som pligtige efterafgrøde må marken ikke harves op før den 1. marts 2012.

Claus Østergaard, Planteavlskonsulent

Mobil: 20457465 Mail: co@okologi.dk

Stude afgræsser efterafgrøder

2011-11-03T08:45:00.002+01:00

I projekt ”effektive efterafgrøder til afgræsning, kaliumbinding, CO2 binding og kulstofopbygning” er vi nået til at de 4 forsøgsparceller skal afgræsses og som det fremgår af billedet foretrækker studene at afgræsse på efterafgrøderne fremfor de gamle græsmarker og det spildkorn der er på den ubehandlede parcel. Vi er lige nu i gang med at finde den blanding vi vil have ud i storskala forsøg i 2012, bl.a. på baggrund af dyrenes afgræsning.

Bjarne Hansen, Økologikonsulent

Landmænd ser på maskiner til slåning af afgrøde på våde arealer

2011-11-02T09:01:00.002+01:00

Ca. 70 landmænd fulgte maskindemonstrationen på Fussingø, hvor de så maskiner der kan slå bl. a lysesiv på meget fugtige arealer.
Økologikonsulent
Bjarne Hansen
Mobil 21158706

Kalvesutteflaske

2011-10-27T14:41:00.005+02:00

Der findes sutteflasker på markedet, som er tilpasset den nyfødte kalv og hvor sutten fungerer ligesom koens patter. Kalven lægger tungen op omkring sutten og suger. Mælken trækkes ned i sutten og kalven klemmer det ud. Sutten er lille og passer til den lille kalvs mund. Der er anbragt en ventil som lukker for tilbageløb og der er mulighed for at lave tre forskellige hastigheder på flow. Sutteflasken kan monteres skråtstillet på forværket, så man ikke behøver stå at vente på at kalven får drukket op. Flaske, låg og sut kan rengøres i opvaskemaskine.

Thorkild Nissen 40256047

NDICEA-Workshop: Økologisk gødningsplanlægning

2011-10-27T11:14:00.001+02:00

Rådgiverne fra Økologisk Landsforening og DLBR er i gang med en workshop med Geert-Jan vander Burgt fra Louis Bolk Instituttet i Holland. Vi skal lære at bruge et sædskifte- og gødningsprogram, som fokuserer på biologien i omsætning af grøngødning og efterafgrøder. Det bliver et formodentligt et vigtigt værktøj, når vi skal optimere sædskifter og gødningsanvendelse, for med tiden at kunne undvære konventionel husdyrgødning i produktionen. Vi hører lige nu interessante resultater med bruge af friskhøstet eller ensileret grøngødning, som nedmuldes til andre afgrøder

Hollænderne har desuden besluttet at udfase konventionel gødning. I 2015 skal 90 procent af kvælstof i gødningen komme fra økologisk gødning. I 2011 er kravet 50 procent og det stiger hvert år med 10 pct. Altså lidt samme tankegang som udkast til udfasningsstrategi i Danmark, bare med modsat fortegn. Altså stigende krav til at andel af øko-kvælstof i stedet for krav om faldende andel af konventionelt kvælstof.

Michael Tersbøl

Faglig udviklingschef

51532711 / mit@okologi.dk

10 dages frist

2011-10-18T10:36:00.001+02:00

Det er de fleste bekendt, at de arealer der er søgt enkeltbetaling på i 2011, skal fremstå plejede. Der har her i efteråret været en del kontroller, hvor det er konstateret at det ikke har været muligt at afgræsse eller afpudse mange arealer, som i normale år, er fuldt berettigede til Enkeltbetaling, OM og EL-ordningerne. NaturErhvervsstyrelsen har givet den enkelte ansøger 10 dage fra marken er farbar til at den skal fremstå plejet. Det betyder at 2011 ikke kan afsluttes for de marker, der fundet i kontrollen på denne måde.

Vi har idag spurgt NaturErhvervsstyrelsen hvad det så betyder, hvis arealerne ikke kan plejes inden det bliver forår igen, et tørt et af slagsen, vel at mærke. ”Det har ingen konsekvens for markens status, de 10 dages frist starter når marken igen er blevet farbar.” Siger Knud Mortensen fra GLM-kontoret

Sven Hermansen, Planteavlskonsulent sh@okologi.dk

Sidste biogasbesøg er på en biodynamisk gård.

2011-10-13T22:21:00.001+02:00

Biogasturen slutter på Karlshof Stiftung, som har været biodynamisk siden 1974. I 1985 blev der bygget et selvbygger biogasanlæg, hvor en masse pionere deltog i arbejdet. Anlægget er i dag stadig et lille gårdanlæg på 50 kW. Baggrunden for at bygge anlægget var dengang at vise et alternativ til atomstrøm, få mindre metanemmission og få en bedre udnyttelse af husdyrgødningen, som i dag kommer fra 50 køer og og en lille svinebesætning.
Vi er nu på vej hjem med nattoget, og kan tænke tilbage på en meget udbytterig og intensiv biogastur. Vi er i tankerne så småt i gang med at planlægge den næste tur. En mere fyldig rapport fra turen vil blive lagt på hjemmesiden i løbet af et par uger.
Michael Tersbøl.

Fiber sælges som organisk gødning i piller.

2011-10-13T16:07:00.000+02:00

I eftermiddags så vi et konventionelt biogasanlæg, hvor den fraseparerede fiber blev solgt som gødningspiller. Overskudsvarmen blev udnyttet til tørring af fibrene i en stor plastik-tunnel. Biomassen til biogasanlægget er gylle, affald fra vinproduktion (presserest) og grønsagsaffald (15 ton salat dagligt). Lidt energimajs blev der også brugt.
Michael Tersbøl.

Ekstruder teknik er dyr

2011-10-13T13:00:00.000+02:00

I formiddag gik biogasturen forbi en anlægsejer som bruger en ekstruder til at forbehandle biomasse som græs. Det giver en hurtigere gasudvikling og nemmere omrøring. Hvis man bruger 70 % kløvergræs, 20 % helsæd og 10 % majs, er det helt berettiget at investere i en ekstruder eller lignende udstyr for at få en god håndtering af biomassen i anlægget. Bruges majs alene er maskinen irrelevant. Den er temmelig dyr i energiforbrug og vedligehold.
Michael Tersbøl.

Biogastur til middelalderby

2011-10-13T11:10:00.002+02:00

Klokken 6 i morges ringede kirkeklokken i Dinkelsbyhl, og så kunne man lige så godt stå op og se lidt på en af Tysklands bedst bevarede middelalderbyer. Biogasturen sidste dag er i gang. Dejligt at kunne overnatte i så historiske omgivelser, som hotel Goldene Rose (billedet).
Michael Tersbøl.

Intens udflugt med bio-biogas

2011-10-13T00:38:00.001+02:00

Vi er nu igennem 2 ud af 3 dages rundtur med økologisk biogas i Sydtyskland. Vi har haft nogle rigtig gode besøg med kompetente besøgsværter. Vi bliver bekræftet i at det økologiske koncept er muligt og bæredygtigt, men også mere besværligt og dyrere. Helhedstænkning med biogas som et drivende element i landbrugets kredsløb. At få økonomisk overskud af investeringen er den afgørende udfordring i Danmark.
Michael Tersbøl.
51532711

Baller+mus=humlebier i rødkløveren

2011-10-12T18:28:00.002+02:00

Regnestykket er enkelt: Når kornet er høstet over det nye rødkløverudlæg lægger Niels Erik Jensen fra Rønde, halmballer ud og smider en sjat korn under ballerne. Musene finder ind under ballerne nu i efteråret, æder kornet og bygger reder og gange. Humlebierne bruger efterfølgende gange og reder til deres bo. På den måde er der gode forhold for de vigtigste bestøvere til Niels Eriks rødkløvermark. Humlebierne er de bedste til rødkløver fordi de har meget lange snabler der kan bestøve de dybe blomster. Det er en enkel og billig foranstaltning der er med til at stabilisere og forbedre en af de sværeste økologiske afgrøder

Jordbæravlerne kender tricket. Deres marker er ikke så store, så de placerer halmballer med korn under, langs skel for samtidig at give lidt mere læ.

Sven Hermansen

Planteavlskonsulent Økologisk Landsforening

Mob 29437550 mail sh@okologi.dk

Landet med de 1000 biogasanlæg - om året

2011-10-10T23:01:00.004+02:00

Så er vi kommet til Stuttgart og har fået den første indføring i biogas-situationen. De sidste tre år er der bygget 1000 anlæg om året.

Der er i vores rejsegruppe stor interesse for at opgradere biogas til naturgasnettet, da det anses for den bedste måde at afsætte og udnytte gassen på. Sådanne anlæg er der 60 af i Tyskland og vi starter dagen tirsdag med at besøge et opgraderingsanlæg.

I Tyskland er der desuden fire tankstationer, hvor man kan tanke renset biogas på sin gasbil. I alt findes 900 gas-tankstationer, og ca. 10-15 % af den solgte gas kommer fra biogas.

Mere information følger senere.

Michael Tersbøl
51532711

Så går turen igen til Biogas-Tyskland

2011-10-09T22:43:00.003+02:00

Mandag morgen tager jeg sammen med i alt 20 deltagere til Sydtyskland for at se på biogasanlæg hos bl.a. en række økologiske landmænd. Jeg er rigtig glad for at de kan lade sig gøre at samle en rejsegruppe, på trods af ustabil høstvejr. Mange har måttet sige nej tak pga. at de mangler at så eller køre halm.

Vi vil forsøge at fortælle om oplevelser og erfaringer, som vi får samlet ind på turen, så de, der måtte blive hjemme også kan få nogle indtryk af hvordan det går med øko-biogas hos de tyske naboer. Hvis vi ellers kommer on-line undervejs, kan det evt. blive her på bloggen.

Bedste gas-hilsner

Michael Tersbøl
51532711

Robot klarer ukrudtet

2011-09-23T09:43:00.001+02:00

Robocrop InRow er en lugerobot, som har været afprøvet hos gartner Lars Skytte i Dømmestrup syd for Odense i 2011. Lugerobotten kan erstatte den manuelle ukrudtshakning helt eller delvist i grønsagsproduktionen. Lugerobotten er importeret fra England og koster 500.000 kr. Den sparer Lars Skytte for udgifter til hakning af salat og andre afgrøder på ca. 70.000 kr. om året. Lugerobotten benytter en meget præcis visionsteknologi, der kan genkende planter i rækkeafgrøder med planteafstand ned til 18-20 cm. Når afgrøden er genkendt hakker robotten imellem kulturplanterne. Ud fra erfaringer hos Lars Skytte i 2011 vurderes det at være muligt at bruge lugerobotten i salat, bladselleri og purløg. Lugerobotten er mindre egnet i fennikel, som har et overfladisk rodnet, der betyder, at planterne let vælter ved behandling med Robocrop.

Se video med robotten i aktion via dette link:

http://www.youtube.com/watch?v=tky6H1EBcZw

Claus Østergaard, Planteavlskonsulent

Mobil: 20457465 Mail: co@okologi.dk

Biogas hos Bjarne Viller

2011-09-22T08:57:00.000+02:00

Godt besøgt Åbent Hus hos Bjarne Viller Hansen, ejer af Danmarks første økologiske biogasanlæg havde 25-30 gæster. Der er netop installeret flowmåler for at få en bedre vurdering af gasproduktionen og mulighed for at finde årsager til for lille energiproduktion.

Græsensilagen skal fremover forbehandles med en kædeknuser, så materialet giver mindre flydelag og opdrift, og energiforbrug til omrøring kan nedsættes. Ensilagen ændrer fuldstændig karakter efter at have fået bank medkæden.

Rodukrudt ind fra markens kant

2011-09-15T08:48:00.001+02:00

Rodukrudt af alle slags har haft rigtigt gode vilkår i år, med rigeligt nedbør og en sen høst de fleste steder. På billedet er det følfod der står i kanten af marken og ”lurer” på at komme ind ved først givne lejlighed. Ja faktisk er følfod en ukrudtsart der breder sig foruroligende meget på netop denne ejendom, som ligger på jb1 sandjord. Det er et vanskeligt rodukrudt, som ikke kan bekæmpes over en sæson, men som der skal sættes ind overfor over flere år. Ligesom tidsler kan følfod reguleres med 2 X pløjning, LIGE efter høst og det efterfølgende forår. Følfod er dog også følsom overfor harvninger i efterår og ikke mindst i foråret.

Her burde der være ofret en række gulerødder, og så sat ind hen over sommeren med kant-fræsninger, for at minimere indvandring af.

En lille opfordring her til sidst: Gå eller kør en tur ud over markerne nu; følfod er nem at spotte, tidsler og andet rodukrudt ligeså, det er ikke for sent at få lokaliseret pletter og at starte en bekæmpelse.

Carsten Markussen
30 62 72 15
cma@okologi.dk

Naboerne plukker blomster i naturstriben

2011-09-12T21:28:00.005+02:00

"Vi kunne godt bruge et skilt ved vejen som forklarer de forbipasserende hvorfor vi har sået en stribe med blomster - og at de gerne må plukke en buket med hjem". Sådan sagde flere af værterne i vores projekt om naturstriber og insektvolde, da Fagligt team var på besøgsrunde. Midt på sommeren stod honningurten helt overdådigt og nu er solsikken markant i mange striber. Men faktisk skal man passe på ikke at så frøene for tæt. Striben skal være tilpas åben, så den kan tørre i bunden til glæde for insekterne og så f.eks. agerhønsekyllinger kan komme ind.På billedet ses Willem Blaauw ved en veletableret og åben naturstribe.

Kvægbrugskonsulent Irene Fisker
Mobil 20926824, mail irf@okologi.dk

Hirsen modner nu

2011-09-06T14:13:00.001+02:00

Hos Asger Overgaard i Hesselballe bliver der dyrket hirse. Hirse er mere end undulatterapi. Det er en vigtig plante der kan berige vores køkken med et lødigt og lækkert supplement til feks ris. Denne forsøgsdyrkning bliver høstet næste gang der er ophold i regnen, hvilket forhåbentlig er 2. uge af september. Det er langt tidligere end vi ellers kender det med denne afgrøde. Årsagen er at Anders Borgen fra firmaet Agrologika har dyrket og selekteret i de meget uensartede frøsamlinger og fundet frem til denne flotte afgrøde, som vi arbejder videre med i vores projekter

Sven Hermansen

Planteavlskonsulent

mob. 2943 7550

sh@okologi.dk

Tidlig sået boghvede er klar til høst

2011-08-31T16:29:00.000+02:00

Den tidligst såede boghvede er nu klart til høst på Jyndevad forsøgsstation. Boghveden er sået den 3. maj og har altså en vækstsæson, som er lige så kort som vårbyg. I en anden behandling er boghveden sået allerede den 18. april, men nattefrost den 4., 5. og 6. maj reducerede plantetallet i disse behandlinger fra 200 pl/m2 til 75 pl/m2. Planten modner mere ensartet i år end i 2010, og det vurderes, at kun ca. 10 % af frøene fortsat er grønne. Der skålægges eller høstes direkte i næste uge, hvis vejret tillader det. I sentsåede marker er blomstringen endnu ikke afsluttet, og det vurderes, at markerne skal vente 2-3 uger med skårlægning og høst.

Claus Østergaard, planteavlskonsulent

Mobil: 20457465 Mail: co@okologi.dk

Spadeprøve i gødningsforsøg

2011-08-24T17:16:00.000+02:00

I projektet: Egen produktion af gødning, der prøver at finde alternativer til konventionel husdyrgødning, har vi forsøgsmæssigt gødet parceller med og uden kløvergræsensilage. Forsøget blev høste i dag og spændende bliver det at se om ensilagen har haft en effekt på udbyttet. Spadeprøverne fra forsøget viser, at gødede parceller (til højre) har en tættere og større rodmasse end ugøede parceller (til venstre). Endvidere fandt vi gennemsnitlig 50% flere regnorme, hvor der var gødet, men også en del uomsat plantemateriale.
Forsøget gentages nu i vintersæd på både ler og sand jord.

Erik Kristensen
tel. 30627545, mail ekr@okologi.dk

Lupiner med gråskimmel er høstet

2011-08-24T10:33:00.001+02:00

Marker med Viol lupin, hvor ca 50 % af planterne var inficeret med gråskimmel på stænglen først i juli måned (se blog af 13 juli), blev høstet 23. august. Det er meget tidligt og det skyldes at gråskimmelen har tvangsmodnet planterne.

Men landmanden er glad, for han høstede ca 20 tønder/ha af en fin kvalitet, og det er endda også rigtig godt, omstændighederne taget i betragtning. Godt vi ikke dømte ensilering allerede den 13. juli!

Carsten Markussen
30 62 72 15
cma@okologi.dk

Afgræsning på våde arealer

2011-08-18T09:27:00.003+02:00

Disse Grauvieh er robuste dyr og trives godt, selvom regnen har omdannet noget af marken til en sø. Men vær opmærksom på risikoen for smitte med leverikter på oversvømmede arealer. Pytsneglen, som er mellemvært, stortrives i fugtige omgivelser og risikoen for smitte er størst her i sensommeren. Forebyg ved at hegne de fugtige områder af, hvis det kan lade sig gøre, eller flyt dyrene til mere tørre marker.

Kvægbrugskonsulent Irene Fisker
Mobil 20926824 Email irf@okologi.dk

På vej til biogas-Tyskland igen

2011-08-07T22:45:00.008+02:00

Jeg må indrømme, at der stadig er meget inspiration at hente inden for biogasområdet i Tyskland. I næste uge skal jeg afsted et par dage for at se på forskellige typer teknologi, der kan gøre det muligt at udnytte plantebiomasse, som kløvergræs i biogasanlægget.
Hos Lehmann Mashinenbau har de udviklet en Bio-extruder, som forbehandler biomassen så plantemassens struktur ændrer sig. Det giver mindre flydelag, mindre energiforbrug til omrøring og det giver et større biogasudbytte. Til gengæld koster forbehandlingen energi og slitage på Bio-extruderen.
http://www.lehmann-maschinenbau.de/web/index.php?id=54&L=1

En anden type forbehandling ses med et udstyr kaldet Bio-QZ.
http://www.bio-qz.com/

Det er kædeknuser, hvor en kæde i bunden af en cylindrisk beholder, masser biomassen. Det giver også et større gasudbytte og mindre problemer med omrøring af flydelag. Formodentlig er slitage og energiforbruget mindre end ved Bio-extruderen.

Endelig skal jeg besøge AgriKomp, som laver nogle robuste gårdanlæg, der også er gode til at håndtere kløvergræs m.v. som biomasse til biogasproduktion.
http://www.biogastechnik.de/

Jeg vil følge besøgene op med artikler på vores hjemmesiden senere.

Endelig vil jeg lige minde om at vi har en studietur til Sydtyskland i oktober. Tilmeldingsfristen er først d. 9. september, men der er pt. kun 10 pladser tilbage, så hvis du er meget interesseret, vil jeg råde dig til at melde dig til snarest. Læs om studieturen og tilmelding på
www.okologi.dk/biogas.

Michael Tersbøl

51532711

mit@okologi.dk

Vintertriticale spirer i akset

2011-07-29T13:09:00.000+02:00

En våd juli med mange regnvejrsdage og fugtigt vejr betyder, at vintertriticale er begyndt at spire i akset allerede inden 1. august. Triticalesorten er Ragtac, som er taget ind i dyrkning de seneste par år, fordi den har en god resistens mod gulrust. Marken er placeret på Fyn mellem Fåborg og Ringe. Hold godt øje med afgrøderne i den kommende tid – især i vinterrug vil der, med det fugtige vejr, også være en betydelig risiko for at kernerne spirer i akset. Det betyder forringelser af både kvalitet og udbytte. Afgrøden skal derfor høstes første gang det bliver tørvejr efter, at der er konstateret spiring i akset.

Claus Østergaard, Planteavlskonsulent

Mail: co@okologi.dk Mobil: 20457465

Gråskimmel i lupiner

2011-07-13T17:23:00.006+02:00

Gråskimmel i lupiner

2011-07-13T17:23:00.005+02:00

I marker ved Idom nær Holstebro, er der i lupiner af sorten Viol fundet ca 50 % angreb af gråskimmel på stænglerne. Et rimeligt alvorligt angreb så forholdsvis tidligt i sæsonen. Vejrudsigten lover nedbør og angrebet kan derfor forventes at udvikle sig yderligere. Der skal holdes øje med den og hvis den går helt ned bør den høstes/fjernes og marken gøres klar til næste afgrøde eller efterafgrøde.

Carsten Markussen
30 62 72 15
cma@okologi.dk

Økologiske Coloradobiller ved Skarrild

2011-07-11T09:23:00.001+02:00

Her i weekenden 9-10 juli blev der ved Skarrild fundet biller, larver og æg i spildplanter af kartofler. Det faktum at det er to år siden der blev dyrket kartofler i marken og at der er fundet en del biller, mange larver og æg, gør at det er overvejende sandsynligt at dyrene har overlevet en eller to af de kolde vintre vi har haft siden 2009.

Der er pligt til at indberette fund af Coloradobiller i opformeringsmarker til Plantedirektoratet, men ikke hvis man finder dem i spildkartofler, eller en mark eller have med kartofler til spisning eller forarbejdning i år. Det er dog tilrådeligt at tage det alvorligt og at gøre noget ved det hvis man finder dem, uanset hvor det er.

Carsten Markussen

30 62 72 15 cma@okologi.dk

Bliver det majs eller ukrudt i Midt og Nordjylland?

2011-07-05T09:25:00.002+02:00

Her først i juli måned er det stadig et åbent spørgsmål om majsen når at komme op og får overtaget over ukrudtet. I nogen rækker og pletter lykkes det helt sikkert ikke, men som helhed stadig tror vi på marken.

Landmanden har gjort næsten alt hvad der er muligt, med blindstrigling, brænding og radrensning. Det ses at der her sidst er radrenset og skubbet jord ind i rækkerne. Et forsøg på at strigle på tværs af rækkerne, blev dog opgivet. Her skulle man måske have haft lidt mere is i og gennemført denne behandling, for at få ram på nyt ukrudt i rækken efter brænding.

Et uheldigt såtidspunkt i en svær sæson har imidlertid gjort at majsene er lidt op ad bakke her.

Carsten Markussen 30 62 72 15 cma@okologi.dk

De higer og søger...

2011-07-01T10:24:00.000+02:00

Er det mon gamle kornsorter de leder efter?
Eller er det efterafgrøden af vinterraps sået sidst i april, hos Anders Lund?

Det tørre forår har forhalet fremspiringen af rapsen og rugen har gjort sit til at holde rapsen i ave, så lige nu står den pænt spæd som den skal og venter på at folde sig ud efter høst.
Rapsen vil helt sikkert gøre sin gavn i næste års afgrøde, - spændende bliver det at se, hvordan den tager sig ud i august?

Erik Kristensen, Planteavlskonsulent tel. 30627545 ekr@okologi.dk

Skift fold, når de nye kalve bindes ud

2011-06-22T14:29:00.005+02:00

Nye 4 måneders kalve kan bindes ud til kalveflokken i løbet af sommeren, når det sker samtidig med et foldskifte til en ren mark. Så holdes smittten med parasitter nede. Husk også at flytte de største kalve videre i systemet. Hvis de mindste kalve ikke kan gå ud og ind af stalden, er der brug for et flytbart skur på marken. Peter Larsens kalveskur på billedet har hjul i den ene ende, og det er nemt at flytte ved at tage fat under taget med traktorens grab og trække skuret med.

Kvægbrugskonsulent Irene Fisker
Mail: irf@okologi.dk Tlf.: 20926824

Bussard, brødhvede på hvidkløver

2011-06-19T17:19:00.000+02:00

Så let og enkelt er det: Hvidkløver til frø i 2010, det var ikke nogen god oplevelse. Men helt perfekt som forfrugt til en vinterhvede til brød på en JB 6 hos Jesper Andersen på Sjællandsodde, en af landets tørreste lokaliteter. I dag står der en flot, sund og ren afgrøde. Vi følger op på den høstede kvalitet. Der er meget der skal være iorden inden der ligger et værdifuldt parti brødkorn i siloen. Vejret omkring høst, tørring eller ikke tøring, hvornår er det rette tidspunkt.?

Når vejrudsigten er ustabil efter at kornet på marken er kommet under 22-23%vand. Så skal der høstes og tørreriet skal kunne tørre det ned på få dage. Derefter skal temperatur og vandprocent følges nøje.

Sven Hermansen, Planteavlskonsulent mob. 2943 7550 sh@okologi.dk

Tidslerne knoppes

2011-06-16T16:59:00.001+02:00

Det er tide at slå tidslerne af nu.

Indtil dette tidspunkt har tidslerne trukket næring op fra rødderne, for hurtigt at kunne hæve sig over de andre planter i dens nærhed. Frem til vinter vil tidslerne sende næring ned i rødderne, så de bliver større og kan sende endnu flere skud op næste år.

Derfor er det NU tidslerne skal slås af på græsmarker, grøftekanter op imod dine marker og på udyrkede arealer, så problemet ikke vokser. Hvis der er en koloni der helt tager over i en kornmark, er det værd at overveje om ikke denne plet også bør slås af. Bedst effekt af slåning har man hvis det gøres 2-3 gange på knopstadiet.

brændenælde og grå bynke på billedet har også ”godt” af at få med grovfilen.

Planteavlskonsulent Carsten Markussen

Tlf.: 30 62 72 15 mail: cma@okologi.dk

Vårbyg efter vårbyg på sandjord

2011-06-16T14:14:00.000+02:00

Byggen står godt i år, med rigtig fint udlæg nedenunder, og næsten helt uden ukrudt. I 2010 blev vårbyggen i samme mark sået efter en forårspløjet kløver/græsmark og der stod den faktisk mere tottet og ujævn. Efterafgrøden i 2010 var rajgræs, som blev afgræsset.

Det kan være lidt af en kunst at bringe kvælstoffet i spil, så en hurtig afgrøde som vårbyg kan få maksimal gavn af den. Det må man sige er lykkedes her i år, med kløver/græs og en god efterafgrøde som leverandører af næring.

Planteavlskonsulent Carsten Markussen

Tlf.: 30 62 72 15 mail: cma@okologi.dk

Majs på kamme i Ølgod

2011-06-10T16:54:00.002+02:00

Majs på kamme ved Ølgod. Sådan så majsen ud efter en blindstrigling midt i maj og en brænding 25 maj, men før radrensning her 9-11 juni. Majsene kom sig hurtigt over brænding, de voksede bare videre. Bemærk hvor effektiv brændingen har været på toppen af kammen, mens varmen ikke er nået ned mellem kammene.

Nedenfor ses hvordan der ser ud efter radrensning.

2011-06-10T16:52:00.001+02:00

Majsene efter radrensning uden hypper, der nok kunne have gjort sin gavn.

Carsten Markussen Planteavlskonsulent tlf. 3062 7215

Flotte tyrekalve på græs

2011-06-09T15:21:00.012+02:00

Her venter Mathias Knudsens tyrekalve på at blive vejet. Tyrekalvene er 9 måneder, og de er med i et projekt om økologisk kalvekød. Efter planen skal de slagtes fra græs til august. Vejningen viste, at tyrekalvene havde klaret 700 gram/dag de første seks uger på græs, og det til trods for at alle dyr taber sig ved udbinding. Vi regner med at kalvene vokser 1100-1200 gram/dag i den næste tid. Dyrene er renracet Dansk Holstein.

Kvægbrugskonsulent Irene Fisker, tlf. 2092 6824, mail: irf@okologi.dk

Så blev det igen høstvejr

2011-06-09T07:33:00.001+02:00

Efter mange tvivlsomme vejr prognoser lykkedes det endelig at få 1. slæt kløvergræs i hus. Kvaliteten af græsset har holdt sig stabil i den lange periode med kulde og skal vi tro slætprognosen er foderværdien tilfredsstillende, selv med en høstdato der rækker ind i første uge af juni. - Køerne kan se frem til en god vinter. På billedet ses blanding 845: Aulum øko slæt, hvor bibernelle og cikorie ligger side om side med rajsvingel og rødkløver.
Erik Kristensen, Planteavlskonsulent tel. 30627545

Gasbrænding af majs i blæsevejr virker ikke

2011-06-07T16:19:00.001+02:00

Majsen er gasbrændt den 26. maj med 60 kg gas/ha . Middelvinden var på 8-10 m/s med vindstød op til 20 m/s. Det betyder, at gasbrænderen er blevet afkølet i vindsiden og i hver 4. række har brændingen ingen effekt haft på ukrudtet. Marken skal nu radrenses med kamerastyret radrenser hurtigst muligt, sålænge at radrenseren endnu kan komme tæt på majsen uden at siderødderne tager skade.
Planteavlskonsulent, Claus Østergaard
Mail: co@okologi.dk Mobil: 20457465

Havrecystenematoder

2011-05-31T20:36:00.000+02:00

Her er en alvorlig øretæve på vej.

Afgrøden er havre i et kornsædskifte, hvor den står som 4. års korn efter kløvergræs. Marken er en solid JB4 og den er velgødet. Manganmangel har der ikke været dette forår selvom det ofte har været en udfordring, men nu er der investeret i en Wäderstadt der sår og pakker på en helt anden måde end det gamle såsæt gjorde.

Der er bestilt Dominik til marken. Dominik er noteret som resistent overfor begge nematoder.Det vil sige at man kan forvente at Dominik reducerer nematodetrykket med ca 60% Men der er leveret og sået Flämingsgold og den har ikke noteret nogen resistens. Afgrøden spirede frem i den lange tørre periode og selvom der ikke var vandmangel på marken har det alligevel været med til at stresse planterne der er meget svækkede fordi nematoderne borede sig ind og ødelagde de spæde rødder.

Nu overvejes det om den skal pløjes om og om der skal etableres kløvergræs, mens der er fugt i jorden

Sven Hermansen, Planteavlskonsulent mob. 2943 7550 sh@okologi.dk

Kødfulde Ungtyre

2011-05-24T20:51:00.000+02:00

De bliver slagtet direkte fra græsmarken når de vurderes til at have slagtevægt lige over 180 kg. Anne Berg Olsens slagtedyr er krydsninger mellem Angus og Limousiner. Ungtyrene er med på græs, men de er ret kåde og der skal altid være to tråde, en hel mark, mellem dem og den øvrige flok med køer og småkalve. Det er gode græssere når de ellers kan koncentrere sig om netop det. Kløvergræsset er bidt rigtigt pænt ned, men ungtyrene er en nysgerrig flok og der er altid noget der skal undersøges i den anden ende af marken. Planteavlskonsulenten havde ikke behov for at komme ind og tjekke bøfferne på nærmere hold.

Sven Hermansen, Planteavlskonsulent mob. 2943 7550 sh@okologi.dk

Lucernen fik et svirp

2011-05-19T15:18:00.001+02:00

Tre frostnætter i begyndelsen af maj satte sit præg på afgrøderne. Denne lucernemark hos Mogens Hansen i Himmerland stod helt hvid og så skidt ud i flere dage, til stor bekymring. Men lucernen har godt fat og da væksten kom i gang igen var det med nye grønne blade. Der kommer efter planen 2 gode slæt næsten-hø i wrap med ca 70% tørstof. Det sidste slæt får lov til at stå lidt længere for så at blive lagt ned sammen med 5 slæt kløvergræs til oktober

Sven Hermansen

Planteavlskonsulent mob. 2943 7550 sh@okologi.dk

Græsset gror

2011-05-17T22:33:00.000+02:00

Irene Fisker snakker afgræsning med Evald Christensen.

Vi kan høre, se og beregne at græsset gror. Men det gror ikke ret hurtigt i disse dage. Hvor der normalt er en tilvækst på 60-70 fe/ha/dag har vi på vores græsmarkstur i dag konstateret en tilvækst på 35-40 fe/ha/dag. Det betyder at det kan blive nødvendigt at inddrage nogle arealer der er sat af til 1.slæt. En udfordring, men der er for længe til at genvæksten efter 1.slæt kan bære fuld afgræsning

Sven Hermansen

Planteavlskonsulent

mob. 2943 7550

sh@okologi.dk

Falleret vinterraps

2011-05-11T16:02:00.000+02:00

Vinterrapsen har haft svære kår i foråret på de lettere jorde. Mangel på vand og flere nætter med frost, har svækket planterne og givet glimmerbøsserne gode kår. I denne mark er blomstringen slet ikke begyndt og glimmerbøsserne er godt på vej til at gnave sig ind i de tilbageværende friske blomsterknopper for at finde pollen, en aktivitet som desværre også ødelægger frøanlæggene. Udbyttet vil kunne tælles i kilo og landmanden har sat ploven i jorden for at så vårbyg. Kombinationen af vandmangel, frost og et stort antal glimmerbøsser før blomstring, slog rapsen til jorden og den endte sine dage som grøngødning.
Erik Kristensen, Planteavlskonsulent. Tel. 30627545

Blanding 870 syd for Lemvig

2011-05-05T13:18:00.002+02:00

Der er et godt lag på og en rigtig god vækst i blanding 870, bestående af 10 % timothe og engsvingel, 20 % alm. rajgræs og 60 % lucerne. Den vandes nu. Peder Nielsen tørrer den til hø i eget tørringsanlæg og for at udnytte kapaciteten skal denne mark slættes ca 12-13 maj.

Marken er 2. års i 2011.

1. års mark med blanding 870

2011-05-05T13:18:00.001+02:00

Er ikke nær så langt fremme som 2. års marken. Dette fænomen er også set tidligere år.

Til gengæld forventes den at kunne ligge en del år, hvis man holder sig fra at køre på den når det er fugtigt.

Carsten Markussen
30 62 72 15
cma@okologi.dk

Så er det på tide at strigle

2011-04-18T18:15:00.001+02:00

Vårtriticalen der er sået for en uge siden, men endnu ikke spiret frem, trænger nu til at blive striglet. De største ukrudt har nu små kimblade, men nede i jorden skjuler sig mange der vil bryde frem i løber af 24-48 timer.

Carsten Markussen
30 62 72 15
cma@okologi.dk

Storm i Vestjylland, - og en del andre steder.

2011-04-13T09:20:00.000+02:00

Læhegnene fik stor betydning, da mulden lettede i Vestjylland.

Effekten af beplantninger var tydelig, da jorden så at sige stod i et med horisonten tirsdag.

Læ er alt afgørende i sådan en situation og skånede en del vårsæd fra at blive dækket til.

Hvor det er værst og jorden har lagt sig i store bunker, må der en omsåning til (og flere steder også en gummiged).

Og når det ikke lige blæser… kan man glæde sig over at 1000 meter 3-rækket læhegn samler 6,4 ton CO2 om året, foruden at være levested for tusindvis af insekter.

Erik Kristensen

Planteavlskonsulent

Tel. 30627545

Tidlig sået vårbyg spiret frem i Sønderjylland

2011-04-06T19:09:00.000+02:00

I Bedsted øst for Løgumkloster er vårbyggen spiret frem efter en meget tidlig såning den 16. marts. Man kan i tilgift ane et smukt kløvergræsudlæg, der er på vej mellem kornrækkerne. Såning midt i marts kan betyde 10-15 % merudbytte i forhold til såning midt i april. Samtidig er der i marken næsten intet ukrudt. Ved tidlig såning kan man ofte undlade blindstrigling, fordi frøenes spirehvile ikke er blevet brudt ved såningen med lav jordtemperatur. En blindstrigling kan derfor gøre mere skade end gavn, fordi striglingen i sig selv provokerer til fremspiring af nyt ukrudt.

Planteavlskonsulent, Claus Østergaard

Mobil: 20457465

Vinterhvede på sandjord ved Hoven

2011-04-01T17:16:00.000+02:00

Vinterhveden sået ca 6-7 oktober, er her sidst i marts måned i fuld gang med at optage kvælstof og at sætte friske nye blade. Den har fået kvæggylle midt i marts måned og den får en lille slat mere senere.

Der er lidt ukrudt, men mon ikke hveden kan nå at konkurrere det ud, så det ikke kommer til at betyde særlig meget, gylle har den fået midt i marts.

Carsten Markussen
30 62 72 15
cma@okologi.dk

Vinterbyg på sandjord ved Hoven

2011-04-01T16:28:00.000+02:00

Vinterbyg på økologisk sandjord lyder ikke umiddelbart som noget der rimer. Men ønsket om at kunne sprede høsten og om at prøve andre vinterafgrøder end hvede gjorde udslaget, det skulle prøves. Vinterbyggen blev sået omkring 25 september, den har fået 22 tons kvæggylle midt i februar og får vel nok ca 12 tons mere 20-25 april.

Bemærk de friske lange rødder der ses i baggrunden.

Der er ikke meget ukrudt og det er småt, så forventningerne er pænt store.

Carsten Markussen
30 62 72 15
cma@okologi.dk

Vinterhvede i modvind

2011-03-31T11:14:00.000+02:00

Marken er sået i starten af november efter majs. En tidlig vinter med hård frost og skiftevis tø og frost samt en afsluttende sandfygning i marts har været hård ved vinterhveden. I marken kan vi tælle 150-250 levende planter pr. m². Og heldigvis er der ikke meget ukrudt, så den får en chance. Der er planlagt gylle til sidst i april måned.

Claus Østergaard
Planteavlskonsulent

Mobil: 20457465

Tørt forår giver mulighed for kvikbekæmpelse

2011-03-29T11:38:00.000+02:00

En tør østenvind med luftfugtigheder nedtil 50 % giver gode muligheder for at bekæmpe kvik inden såning i foråret. Erfagruppen var på besøg hos Ole Andersen i Kolding, og de mente, at ca. 80 % af kvikrødderne lå på overfladen efter behandling med kvik-up harve den 21. og 26. marts. I marken skal der sås havre i 2011. Forfrugten er vårhvede. Spændende at se op havren klarer resten af kvikken.

Claus Østergaard, Planteavlskonsulent

Mobil: 20457465

Hybridrug kommer op i marts.

2011-03-17T08:23:00.005+01:00

Rugen der blev sået ved Idom nær Holstebro, midt i november kommer op her i foråret. Den 16 marts er den fortsat lidt forkommen af frost, men den skal nok blive til noget. Lidt ind i april er det planen at den skal have 20 tons gylle/ha.

Carsten Markussen
30 62 72 15
cma@okologi.dk

REnescience recirkulerer næringsstoffer

2011-03-14T10:25:00.007+01:00

I forbindelse med biogas-brancheforeningens temadag i sidste uge var der arrangeret et besøg på Amagerforbrændingen, hvor DONG's pilotanlæg til genanvelsen af organisk affald er installeret. Projektet hedder REnescience og går ud på at bruge damp og enzymer til at frasortere organisk materiale. Dermed behøver man ikke sortere husholdsningsaffald ved kilden, og man undgår at være afhængig af forbrugernes evner mht. kildesortering.
I anlægget behandles det rå husholdsaffald (1 tons i timen på pilotanlægget) ved 90 grader i en ½ time. Dernæst tilsættes enzymer og materialet nedbrydes ved 50 grader i 18 timer. Derved gøres al organisk materiale flydende og kan sis fra materiale som plastik, glas, træ og metal. Papir m.v. bliver også nedbrudt. Den flydende organiske pulp kan bruges til biogasproduktion, og derefter kan næringsstofferne komme ud på markerne igen. Det faste materiale sorteres også genbruges eller brændes.

Læs mere på disse link:
http://www.dongenergy.com/Innovationscenter/DA/Om_Innovationscentret/nyheder/Nyheder/Pages/Affalds-eventyret_begynder.aspx

http://www.dongenergy.com/SiteCollectionDocuments/innovationscenter/news/REnescience_fakta.pdf

Skal dette system udbredes til økologisk landbrug som en del af recirkulering af næringsstoffer??
Hvad mener du?

...Skal Ikke

2011-03-13T09:51:00.001+01:00

En landmand får tilbudt en forpagtning, en hel ejendom

Der er betalingsrettigheder og økologi på alle marker, men kan de klare kravene til plantedække ?

Jeg kører ud og ser på arealerne. Markerne er fine, men engen nedenfor markerne kan helt klart ikke leve op til kravene. Hvis den pågældende ejendom var blevet kontrolleret i 2010 eller før, ville overskridelse og tilhørende sanktioner have kostet hele årets Enkeltbetaling og MB-tilskud.

Nu får vi reduceret på indholdet af den forpagtning. Videre til næste opgave

Sven Hermansen

Planteavlskonsulent

mob. 2943 7550

sh@okologi.dk

Rødkløver i hvedestub

2011-03-11T23:41:00.001+01:00

Udlægget er sået i hveden i april 2010. Den nåede ikke at blive kraftig i afgrøden og har været tynd siden høst. Men på en JB5 syd for Vejle er der ingen tvivl om atmarken bestående af 5 kg rødkløver og 5 kg Alm. rajgræs, nok skal blive en stærk motor i planteavlssædskiftet når den får lov at blive liggende og levere 2 gode slæt til naboens kødkvæg

Sven Hermansen

Planteavlskonsulent

29437550

sh@okologi.dk

Vinterrugen

2011-03-09T23:20:00.000+01:00

Rugen er sået midt i oktober, og fik således kun 3-4 uger til at bide sig fast inden den første frost og den lange vinter. Selvom marken er tung og våd og det er bare slet ikke rugens livret, så har vi nu en mark der er en lille smule lysegrøn i martssolen og helt fri for ukrudt. Hvis bare hullerne vil tørre op i en fart
Sven Hermansen

Klimatjek på Livø

2011-01-25T10:17:00.001+01:00

To af Faglig team’s Klima Tjek medarbejdere stævner mod Livø for at få styr på klimabelastningen fra Livø’s landbrug.

En dejlig sejltur i den kolde danske vinter afleder ikke opmærksomheden fra den problematik vi alle er en del af, også landbruget.

På Livø er det et landbrug med lavt input fra fastlandet, dyrkning af grovfoder og kvalitetskorn samt naturpleje med hårdført kødkvæg.

Carsten Markussen
30 62 72 15
cma@okologi.dk

Fuld fart på biogas

2011-01-18T22:31:00.009+01:00

Tyskland fortsætter ufortrødent med at udvide biogaseventyret. Det er det klare indtryk fra en netop overstået biogaskongres, som gennemført af den tyske biogasforening i Nürnberg i sidste uge. I år var det et jubilæumsår, da det var den 20. kongres, som jeg havde fornøjelsen af at besøge.

I 2010 blev over 1000 nye anlæg tilsluttet el-nettet og bidrager derved både til produktion af vedvarende energi og nye indtægter i landbrugsområderne. Derved har antallet af biogasanlæg passeret de 6000 stk.

På kongressen var der udstillerstande fra omkring 340 virksomheder, og man regner med, at omkring 16.000 personer er beskæftiget i biogasbranchen (2009). Der omsættes for 2,3 mia. €, og heraf er 10 pct. til eksport, en andel som er kraftigt stigende, da tysk biogasteknologi nu regnes som verdensførende.

På kongressen hørte jeg nogle temaindlæg om at bruge græs som biomasse til biogasproduktion. Om kort tid vil du her på nettet kunne læse mere om, hvad jeg fandt af relevant udstyr og viden i forhold til økologisk jordbrug.

Michael Tersbøl

Faglig udviklingschef

51532711

mit@okologi.dk

Nemt at muge ud i kalveboks

2011-01-17T13:19:00.010+01:00

Kalveboksene hejses 10-15 cm op over underlaget og trækkes langsomt ud på midtergangen, mens kalvene følger med. Så er det nemt at muge ud med bobcat. Når det er nemt, bliver det også gjort - også når det er hver uge hele sommeren. Niels Christensen, Lomborg, har svejset skinner af rustfrit stål i bunden af fire enkeltbokse og en ramme til at løfte i. Boksene er lavet i hård plast og derfor forholdsvis lette.

Irene Fisker

Kvægbrugskonsulent

20926824

irf@okologi.dk

Spar penge på egen produktion af frø

2010-12-27T10:15:00.003+01:00

Peter Mattesen i Emmerlev ved Højer har i 2010 høstet 350 kg renvare af rødkløver på 1 ha, der var tilsået med rødkløver til grøngødning i foråret 2009. Frøene er renset på en lille hjemmelavet renser, som med små omkostninger er lavet til formålet. Peter Mattesen har hvert år efterafgrøder af gul sennep eller rødkløver i 125 af de 150 ha, der bliver dyrket med økologisk planteavl.

Claus Østergaard, Planteavlskonsulent

Mobil: 20457465 Mail: co@okologi.dk

Gul sennep klædt i hvidt

2010-12-23T09:42:00.000+01:00

Gul sennep er en meget effektiv efterafgrøde, der kan opsamle 100-200 kgN/ha, hvis den bliver sået inden midten af august. Efterafgrøden visner ned, når det bliver frost, men med vedvarende frost, som vi har i denne vinter er næringsstofferne opbevaret sikkert under sneen til gavn for næste års afgrøde.

Claus Østergaard, Planteavlskonsulent

Mobil: 20457465 Mail: co@okologi.dk

Vinterraps i decemberfrost

2010-12-13T15:40:00.000+01:00

Vinterrapsen har holdt vækstpunktet passende lavt inden frosten standsede væksten.

Gødet med svinedybstrøelse er der noget at arbejde med så stænglen har nået lillefingertykkelse

-og rapsjordlopperne har været fåtallige i tællingerne

Der er ihvertfald et godt udgangspunkt for en fin afgrøde i Nordjylland

Sven Hermansen

Planteavlskonsulent

mob 29437550

mail sh@okologi.dk

Stadig stor interesse for økologi

2010-12-03T12:32:00.006+01:00

Der er endnu flere at snakke med i dag, fredag, i forhold til i går, siger Claus Østergaard, der er standformand på Økologiens Stand i dag. Omlægningstjek kommer i ordrebogen, så flere er altså interesserede i at få økologiens muligheder belyst på egen bedrift.

Evald Vestergaard er gæst på standen og er klar til at drøfte store og små udfordringer for økologerne.

Madkasserne er populære og forhåbentlig får vi "udsolgt" af dem i dag.

Michael Tersbøl
51532711

Sidste dag på Agromek

2010-12-03T10:20:00.003+01:00

Standen er lige åbnet og Hal D summer af liv. En flok skole elever er i gang med vores udfordrende quizz om bl.a. økologiske regler og nogle af projektresultaterne, som man kan læse om på standen.
Her er en gruppe efterskoleelever i gang med at svare på spørgsmålene. Mon ikke det bliver en elev der vinder hovedpræmien, en OBH multifunktionel vejrstation.

Michael.

AGROMEK

2010-12-01T14:33:00.000+01:00

Det går derudaf på standen!

Masser af besøg, snak og aftaler.

Idag er en af de store attraktioner Trine fra Frugtformidlingen der langer Dittakartofler med krydderdressing over disken. Det er en god anledning til en snak med kendte og mindre kendte, gamle og kommende økologer.

Vi får nye aftaler i kalenderen, der er gang i Agromek.

Sven Hermansen

Planteavlskonsulent

Økologisk Landsforening

mob 29437550

mail sh@okologi.dk

Husk majsdyrkningsåret 2010

2010-11-30T09:22:00.002+01:00

Jeg vil påstå at landmænd er optimister, selvom andre beskylder erhvervet for altid at klage sig. Det er dejligt at være optimist, men med hensyn til majsdyrkning skal vi passe på ikke at være for optimistiske; det viser både de foderanalyser der lige nu er ved at være færdige og dette billede fra Midtjylland. Her står fortsat en del marker helt eller delvis uhøstede.

Derfor husk; brug tidlige sorter og så når vi har en god vejrmelding og jordtemperaturen er over 10° C. Arealet skal naturligvis også egne sig til majsdyrkning.

I det her tilfælde har landmanden sikkert foder nok, og marken giver en god jagt, men det er dyrt ikke at få høstet!

Carsten Markussen
30 62 72 15
cma@okologi.dk

Kig efter stankelben i græsmarken nu!

2010-11-16T15:51:00.001+01:00

I kløvergræsmarker, der planlægges med vårsæd i foråret 2011, er det en god ide allerede nu, at undersøge om der er stankelben. Det gør du let ved at banke 20-25 PVC rør ned i jorden diagonalt i marken og fylde dem med en mættet saltopløsning (1 kg salt til 5 liter lunken vand). Saltvandet får larverne til at søge mod jordoverfladen efter 5-10 min. Hvis man bruger et rør med 10 cm i diameter svarer 1 larve pr. rør til 125 larver pr m². Hvis der er mere end 100 larver pr m² i marken, anbefaler vi at vente med at pløje og så til larverne forpupper sig i juni måned.

Claus Østergaard, Planteavlskonsulent

Mobil: 20457465 Mail: co@okologi.dk

Gul sennep som efterafgrøde

2010-11-08T22:44:00.002+01:00

Vellykket efterafgrøde af gul sennep på lerjord som led i bekæmpelse af rodukrudt, især agertidsler. Afgrøden er radsået medio august efter forudgående pløjning. Efter planen skal arealet forårspløjes igen for at bekæmpe tidsler. Forventet effekt er en 80- 100 % reduktion af tidsler i 2011.

Christian Petersen, Planteavlskonsulent

Mobil 21601160 Mail cp@okologi.dk

To hytter til to kalve

2010-11-03T14:01:00.003+01:00

Her er et godt eksempel på hvordan enkelthytter kan bruges til gruppeopstaldning af kalve. To hytter til to kalve med en fælles løbegård. Bemærk aquadrænet, der ligger foran rækken af hytter. Pladsen er også indrettet med gode lyskilder med lysføler - det er praktisk i den mørke tid. Billedet er taget hos Troels Larsen, Sporup.

Irene Fisker

Kvægbrugskonsulent

irf@okologi.dk

20926824

Vinterbyggen bider sig fast

2010-10-27T23:43:00.001+02:00

Kaj Velling, Hobro, har sået sin første vinterbygmark efter 13 år som økolog.

Med en udsædsmængde på 200 kg/ha af en 4-sortsblanding, er vinterbyggen sået den 20. september i et fint pakket såbed og tromlet umiddelbart efter såning. Afgrøden har fået ca 15 t halmrig dybstrøelse så der er sikkerhed for at der er kvælstof til rådighed i det tidlige forår hvor vinterbyg, på denne jordtype er mest sårbar overfor manganmangel.

En flot afgrøde, der høstes tidligt så marken kan gøres klar til sikker etablering af kløvergræs i august 2011.

Sven Hermansen

Planteavlskonsulent

Økologisk Landsforening

29437550

sh@okologi.dk

Wraphø på skinner

2010-10-19T11:40:00.006+02:00

Her er det nemt at give kalvene hø. Høet tildeles i en overskåren tønde og tønden er fastgjort til en skinne i den ene side af fælleshytten. Med en høtyv trækker man tønden ud til forværket, og så kan man fjerne rester og fylde nyt hø i uden at skulle tage turen ind i fælleshytten. Indretningen er set hos Peder Johanning, Løgumkloster.

Irene Fisker

Kvægbrugskonsulent

irf@okologi.dk

Tlf. 20926824